En palæstinensisk stat bør anerkendes nu – også af Danmark

Dansk-Palæstimemsisk Venskabsforenings forretningsudvalg udtaler den 12. januar 2011:

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening hilser det velkomment, at en række lande i Latinamerika nu har anerkendt en palæstinensisk stat – for at støtte palæstinensernes ønske om og ret til en stat, side om side med Israel – i overenstemmelse med FN Sikkerhedsråds resolution 1397. Anerkendelsen omhandler en stat bestående af de besatte områder Vestbredden og Gaza og Østjerusalem som hovedstad. Læs resten

Udgivet i DPV mener, Udtalelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Derfor støtter jeg Palæstina

Af Jens Allan Jensen

Når man følger debatten omkring Israel-Palæstina konflikten, er der mange ting som skurrer i ørerne. Eksempelvis kunne man høre en Dansk-Israelsk bosætter på den besatte Vestbred i TV2 news d. 27. sept 2010 udtale, at han boede i den ‘centrale del af Israel’. Han brugte endvidere specifikt benævnelsen ‘Stor-Israel’, og udtalte, at det også var i palæstinensernes – som han fortrinsvis benævnte ‘Arabere’ – interesse at leve under israelsk overherredømme, fordi som han udtalte; ‘Israel er et rigt land, Israel er et demokratisk land, Israel er et frit land, som har bragt rigdom og infrastruktur til et tilbagestående område’ (Vestbredden). Hans udtalelser afspejler den afstumpethed, som kendetegner den nuværende israelske regering og dens støtter her i DK. Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ingen fred uden sandhed, ingen fred uden retfærdighed – men heller ingen fred uden kompromis!

Svar til udtalelse fra 6. december, 2010: ’ Ingen fred uden hjemvenden af palæstinensiske flygtninge

Af Jens Allan Jensen

Ingen fred uden sandhed, ingen fred uden retfærdighed – men heller ingen fred uden kompromis!

I forbindelse med artiklen: Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings bestyrelse udtaler: ”Ingen fred uden hjemvenden af palæstinensiske flygtninge”, føler jeg trang til at knytte et par ord, som ligger i forlængelse af mit indlæg i information den. 3. oktober 2010.

Her plæderer jeg for, at der skal kompromis’er til på begge sider af konflikten, før der kan sluttes fred mellem Israel og Palæstina. Det er vigtigt at understrege, at de palæstinenserne flygtninge rent de-jure har ret til at vende hjem til deres oprindelige bosteder internt i Israel. Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Rejsebrev fra Vestbredden

Af Berit Larsen

I begyndelsen af november 2010 deltog en gruppe danskere i Det Danske Hus’s Olivenhøstarrangement i Nablus  området

Den 1.  november   var vi elleve spændte mennesker, der mødtes  i  Det Danske Hus beliggende ved  Abu Khalill’s  Fallafelbutik i Ramallah for at deltage i deres olivenhøstarrangement.

Uafhængig af hinanden var elleve personer blevet interesseret i  dette  arrangement. Nogle havde mødtes forinden, og flere af os fulgtes ad i forskellige grupper og flyselskaber. Kun en af deltagerne havde tidligere været i Palæstina.

Ankomsten til Ben Gurion lufthavn gik godt , når vi ser bort fra, at de ikke brød sig om at folk grupperer sig, når de venter på de, der får et ekstra tjek på grund af en mørkere hudfarve.

Vi kørte i fælles taxa til DHIP og blev godt modtaget. Her  blev  syv  af os installeret  i DHIP’s  to lejligheder og de sidste fire på et hotel i byen.

 Da alle var ankommet – nogle forsinket med den nyåbnede rute og  Cimber  Airs  jomfrutur –  gik vi i gang med en overdådig  traditiionel  palæstinensisk  velkomstmiddag for derefter at blive briefet om ugens program. Det så lovende ud. Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kristne turister i Betlehem føres bag lyset

Når kristne turister fejrer jul i Betlehem, bliver de udsat for forskelsbehandling. De bliver kørt uden om checkpoints, kommer forrest i køen og får VIP-behandling – uden selv at vide det. På den måde tager mange af sted fra Betlehem – uden en chance for at opdage den undertrykkelse af de lokale borgere, der samtidig finder sted lige rundt om hjørnet i Jesu fødeby.

Af Tina Hansen

Sidste år fejrede jeg jul i Betlehem på Vestbredden. En smuk og glædefyldt oplevelse, jeg vil anbefale enhver rygsækrejsende eller børnefamilie, der har mod på en anderledes højtid. Autentiske julekrybber, mellemøstlige julemænd med mindre autentiske skæg, festlige parader foran Fødselskirken og pilgrimme og gejstlige fra hele verden i farverige gevandter. Med andre ord en af de mest unikke oplevelser, denne verden byder på. Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Et selvstyre i kort snor

Af Grethe Bille

Læserbrev bragt i Berlingske Tidende den 7. december 2010

I en artikel med overskriften “Hamas åbner for fredsaftale med Israel” bragt i Berlingske Tidende den 2. December, kan man i den medfølgende faktaboks læse,  at Hamas vandt det palæstinensiske valg i 2006, men året efter brød en koalitionsregering med Fatah sammen, og Hamas overtog kontrollen med Gaza-striben efter en voldelig konfrontation. Det hører med til historien, at sammenbruddet blev hjulpet godt på vej af den kendsgerning, at Hamas’ demokratisk vundne valgsejr aldrig blev anerkendt af Israel og det internationale samfund, og at sammenbruddet dermed var helt forudsigeligt. Et internt opgør blandt palæstinenserne – for ikke at tale om borgerkrigslignende tilstande – er et ønskescenario for dem, der dybest set ikke ønsker en fremtid for et palæstinensisk selvstyre. Og har været med til at forsinke fredsbestræbelserne i betragtelig grad.

Udgivet i DPV mener, Læserbreve | Tagget | Skriv en kommentar

NAKBA – det arabiske ord for katastrofe

Hvor ofte fordrevet?

Nægtelse af retten til tilbagevenden eksisterer udelukkende i kraft af den ”undtagelsespolitik”, ved hjælp af hvilken Israel er kommet af sted med at opretholde et regime med både apartheid og etnisk udrensning uden at blive holdt ansvarlig af det internationale samfund.

Det skriver al-Majdal, som er det palæstinensiske ressourcecenter Badil’s engelsksprogede magasin i sin seneste kvartalsudgave. Se også www.badil.org

Det centrale problem i Palæstinensernes igangværende Nakba, som opstod i 1948, er den  tvangsmæssige fordrivelse af det oprindelige palæstinensiske folk fra deres hjemland og Israels nægtelse af deres ret til tilbagevenden. Palæstina var indtil 1948 britisk mandatområde, men blev ved staten Israels oprettelse delt i en jødisk og en arabisk stat. Herved blev 750.000 palæstinensere fordrevet fra deres hjemland. I begyndelsen af 2007 er 7 mio palæstinensere registreret som flygtninge, inkl. flygtningene fra 1948 og fra krigen i 1967, hvor Vestbredden og Gaza blev besat af Israel. Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | Skriv en kommentar

Følg Kvinderne

Af Marianne Risbjerg Thomsen

Kronik bragt i Weekendavisen nr. 24, 13. – 19. juni 2008

En meget organiseret opstilling før turen gennem 10 km.s israelsk sikkerhedszone gennem ørkenen fra Hussein broen til Jericho

Den internationale fredsorganisation FollowtheWomen har siden 2005 hvert år sendt en stor gruppe kvinder fra hele verden på cykel gennem Libanon, Syrien, Jordan og Vestbredden, hvor de især har iagttaget levevilkårene for de palæstinensiske grupper af befolkningerne. Formålet er på en ny og anderledes måde at skabe oplysning om forholdene og dermed fremme dialogen i og om denne konfliktramte region. 

Foråret 2011 tager FollowtheWomen af sted igen for 7. gang.  Når de når frem til Ramallah, vil de overrække den årlige Followthewomen pris til ngo’en  R.W.D.S. – bondekvindernes udviklings forening- på grund af dens arbejde med at organisere og styrke kvinderne i de palæstinensiske landsbyer.

DPV har i en årrække samarbejdet med R.W.D.S. og P.A.R.C. om forskellige udviklingsprojekter.

I foråret 2008, da jeg lige var gået på pension, deltog jeg i den årlige cykeltur.  Undervejs blev vi fra alle sider opfordret til at fortælle om det, vi oplevede, når vi vendte tilbage til vores egne lande.  Mit bidrag blev kronikken ’Følg Kvinderne’ som blev bragt i Weekendavisen 13-19.6.08. Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ingen fred uden hjemvenden af palæstinensiske flygtninge

Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings bestyrelse udtaler: 

Det palæstinensiske spørgsmål er ikke alene et spørgsmål om territorium. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om en fremtid for de palæstinensiske flygtninge, som især er resultatet af fordrivelsen i 1948 fra det område, der i dag er Israel.

Især vestlige lande forsøger konsekvent at glemme flygtningene og alene gøre palæstinensernes fremtid til et spørgsmål om de ulovligt besatte områder. Dansk Palæstinensisk Venskabsforening finder dette uholdbart, dels fordi mere end halvdelen af alle palæstinensere lever uden for disse områder, dels fordi det er i strid med folkeretten, at ignorere flygtninges ret til at vende hjem, jf. FN Resolution 194 af 11. dec. 1948, artikel 11. Læs resten

Udgivet i DPV mener, Udtalelser | Tagget | Skriv en kommentar

Palæstinensiske flygtninge og direkte forhandlinger

Af Ali Badwan

Middle East Monitor, torsdag den 4. november 2010

Amerikanerne har trukket i trådene for at omformulere “gamle ideer og få dem til at lyde bedre end de egentlig er” og stadig afvise retten til at vende tilbage. Dette har den virkning at ændre flygtningenes sag til en humanitær sag, og ikke en sag om grundlæggende menneskelige og lovlige rettigheder.

Det er klart, at der er uro blandt palæstinenserne ved sådanne forslag.

Det synes således, at enhver “permanent løsning” vil blive nået uden palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres hjemland.

Udsivede oplysninger fra Washington og fredsforhandlingernes indercirkler tyder på, at retten for palæstinensiske flygtninge til at vende tilbage er på nippet til at blive ofret. USA insisterer på, at enhver, der går ind på at forhandle med Israel, må opgive dette fundamentale krav. Retten til at vende tilbage er bogstavelig talt ved at nå et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , , | Skriv en kommentar