Dansk-Palæstimemsisk Venskabsforenings forretningsudvalg udtaler den 12. januar 2011:
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening hilser det velkomment, at en række lande i Latinamerika nu har anerkendt en palæstinensisk stat – for at støtte palæstinensernes ønske om og ret til en stat, side om side med Israel – i overenstemmelse med FN Sikkerhedsråds resolution 1397. Anerkendelsen omhandler en stat bestående af de besatte områder Vestbredden og Gaza og Østjerusalem som hovedstad.
Forhandlinger mellem Israel og den palæstinensiske ledelse under præsident Abbas har længe været inde i et dødvande, især fordi Israel insisterer på vedholdende at bygge bosætttelser og konfiskere land på besatte områder, altså områder Israel skal rømme i henhold til international ret – medmindre andet aftales.
En anerkendelse af en palæstinensisk stat – selv om den endnu ikke eksisterer – sætter den israelske forhalingstaktik under pres – et pres som Venskabsforeningen ser som helt nødvendigt, men som hverken USA eller EU hidtil har haft vilje til at skabe.
Som senest påpeget i et åbent brev af en række tidligere ledere i EU i december 2010, er det ved at være sidste udkald for at få stoppet Israels kolonisering af Østjerusalem og Vestbredden. Alligevel mangler der aktiv udenrigspolitisk handling, der kan stoppe bosættelserne og blokaden mod Gaza.
Venskabsforeningen opfordrer den danske regering til at anerkende en palæstinensisk stat, på eget initiativ eller når der kommer en anmodning herom. Det har længe været officiel dansk politik, at der bør dannes en palæstinensisk stat – og en anerkendelse vil være et vigtigt signal til såvel palæstinensere som til Israel om, at dette ønske er alvorligt ment.
Det ville være at foretrække, hvis en palæstinensisk stat skabes med velvilje fra Israels side, men det kan umuligt være rimeligt at lade en anerkendelse afhænge alene af israelsk politik.
Den israelske premierminister Shamir udtalte i forbindelse med fredsmøderne i Madrid i 1992, at det var den israelske taktik at forhale forhandlingerne i 30 år og i mellemtiden bygge så mange bosættelser, at en palæstinensisk stat blev en umulighed.
Lad ikke denne taktik lykkes – det er allerede uhyggelig tæt på at være tilfældet!