Ingen fred uden hjemvenden af palæstinensiske flygtninge

Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings bestyrelse udtaler: 

Det palæstinensiske spørgsmål er ikke alene et spørgsmål om territorium. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om en fremtid for de palæstinensiske flygtninge, som især er resultatet af fordrivelsen i 1948 fra det område, der i dag er Israel.

Især vestlige lande forsøger konsekvent at glemme flygtningene og alene gøre palæstinensernes fremtid til et spørgsmål om de ulovligt besatte områder. Dansk Palæstinensisk Venskabsforening finder dette uholdbart, dels fordi mere end halvdelen af alle palæstinensere lever uden for disse områder, dels fordi det er i strid med folkeretten, at ignorere flygtninges ret til at vende hjem, jf. FN Resolution 194 af 11. dec. 1948, artikel 11.

I dag bor der palæstinensiske flygtninge og efterkommer i et stort antal lande, herunder også i de palæstinensiske områder Gaza og Vestbredden. Antallet af flygtninge tælles i millioner. Alene UNRWA, FN’s særlige organisation for Mellemøsten, har registreret 4,7 millioner, men det reelle tal er større. Vilkårene flygtningene lever under, er vidt forskellige, men sjældent acceptable.

Fælles for dem er, at de – i henhold til FN-Resolution 194 – har ret til at vende hjem til der, hvor de blev fordrevet og/eller flygtede fra. FN’s anerkendelse af staten Israel var betinget af, at Israel accepterede, at flygtningene kunne vende hjem – en betingelse der aldrig er blevet indfriet.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening understreger behovet for at flygtningenes rettigheder kommer højt på dagsordenen i forhandlinger om fred og at Vesten, herunder Danmark, bakker ubetinget op om flygtningenes ret til at vende hjem og bidrager til, at dette bliver en reel valgmulighed for den enkelte flygtning.

Israels regering hævder, at det vil ødelægge det israelske samfund, hvis palæstinensiske flygtninge vender hjem til de områder i Israel, hvor de har rod. Dette argument er ikke sagligt i henhold til international ret. Fredelig sameksistens er naturligvis mulig under lige ret og vilkår for alle borgere i et land – et reelt demokrati.

Hvis Verdenssamfundet støtter Israel i den afvisende holdning, er det det samme som at acceptere etnisk fordrivelse.

Henvendelse om udtalelsen kan ske til foreningens formand , Ole Olsen, på tlf. 3059 2688

 

Baggrundsorientering:

I dag har UNRWA – United Nations Relief and Works Agency (FN’s organ for palæstinensiske flygtninge) – registreret 4,7 millioner palæstinensiske flygtninge i regionen 63 år efter den etniske fordrivelse, heraf over 1,3 millioner i flygtningelejre. Da UNRWA blev etableret i december 1949 var antallet 914.000. Som palæstinensisk flygtning regnes alle som var bosatte i Palæstina mellem juni 1946 og maj 1948 og som blev tvunget til at forlade deres hjem, som følge af den første arabisk-israelske krig i 1948-49, plus deres børn og efterkommere.

FN Resolution 194 af 11. december 1948, artikel 11:

Resolves that the refugees wishing to return to their homes and live at peace with their neighbours should be permitted to do so at the earliest practicable date, and that compensation should be paid for the property of those choosing not to return and for loss of or damage to property which, under principles of international law or in equity, should be made good by the Governments or authorities responsible.

Dette indlæg blev udgivet i DPV mener, Udtalelser og tagget . Bogmærk permalinket.