Robin Cooks modige skridt
af Ole Olsen
Bragt i Berlingske Tidende
Storbritanniens udenrigsminister Robin Cook besøgte forleden den påbegyndte israelske bosættelse på Jebl Abu Ghneim – for nu at bruge det retmæssige palæstinensiske navn på højdedraget i det østlige Jerusalem. Det har vakt opsigt i almindelighed og israelsk vrede i særdeleshed.Egentligt burde Israel ikke undre sig over at Cook ville se Israels hidtil alvorligste benspænd for fredsprocessen med egne øjne, for en genoptagelse er i allerhøjeste grad i europæisk interesse. Ufred i Mellemøsten påvirker vores del af verden langt mere end fx USA.
Det burde heller ikke være noget nyt for Israel, at EU-lande ved Cooks besøg anfægter Israels overhøjhed over hele Jerusalem. Intet europæisk land har jo anerkendt Israels anneksion af dette besatte område, og der har jævnligt været rejst kritik af at Israel på forskellige måder driver palæstinensere ud af den by, som de har beboet i århundreder.
Det eneste nye i situationen er faktisk, at EU-landene nu langt om længe synes at ville supplere deres meget stille diplomati med nogle synlige manifestationer som kan overbevise flere israelere om det uholdbare i en fortsat besættelses- og bosættelsespolitik.
Man kan undre sig over, at EU-landene ikke langt tidligere har lagt et større pres på Israel. Blide som lam har de i flere år fundet sig i, at Israel med systematisk chikane har skadet den palæstinensiske økonomi hurtigere end EU kunne støtte den. Leve-standarden på de besatte områder er nu mere end 20 gange lavere end i Israel.
Måtte jeg appellere til, at Cooks besøg bliver indledningen til en mere håndfast europæisk linie som kan sikre palæstinenserne ret til en nation og ret til at vende hjem fra landflygtighed. Befolkningen i Kuwait blev befriet efter kun 7 måneders besættelse. Palæstinenserne har nu ventet i mere end 30 år!