Palæstinenserne – overladt til sig selv
af Maria Bergsøe
Bragt i Information den 1. april 1998
Fire et halvt år efter Oslo-aftalen er palæstinensernes levevilkår drastisk forværrede.Samme dag som den britiske udenrigsminister besigtigede arbejdet på den store bosættelse ved Bethlehem, mødtes FN’s generalforsamling og fordømte på ny oprettelsen af denne provokerende bosættelse. På ny krævedes den fjerde Genevekonvention overholdt. Tre stemte imod ligesom tidligere, nemlig: USA, Israel og Mikronesien.
Her følger nogle eksempler på Israels brud på den fjerde Genevekonvention:
Oprettelsen af ulovlige bosættelser samt vejanlæg beregnet udelukkende for bosætterne. Disse bilveje gennemskærer palæstinensiske områder på kryds og tværs, og palæstinenserne henvises til deres bantustans som i det tidligere Sydafrika. Som det eneste land i verden har Israel lovliggjort tortur i forhørslokaler og fængsler (kilde: Amnesty International).
Siden 1967 er 35-40 procent af Østjerusalems jord overgået til jødisk eje, og i dag bor der flere jøder end palæstinensere i Østjerusalem. Gennem de sidste par år har forvisningen af palæstinensere taget yderligere fart.
Omkring bortsprængning af huse beboet af palæstinensere rapporterer Det israelske menneskerettighedscenter B’Tselem: “Israel har i 1997 Ødelagt 110 huse i de såkaldte C-områder, hvor Israel har den fulde administrative kontrol.”
Administrativ tilbageholdelse giver myndighederne lov til at tilbageholde politisk fængslede uden retshandling i et halvt år, og det halve år kan forlænges med et nyt halvt år.
Fordrivelsen af Jahalin-beduinerne, som indledtes i Negevørkenen i 1950’erne, har nu nået sit dystre slutpunkt. Stammerne er blevet fordrevet fra deres sidste tilholdssted til et område i nærheden af Jerusalems kommunale losseplads. De var i vejen for en af de bosættelser, der lukker ringen om Jerusalem.
På 50 år har Israels koloniseringsprojekt medført, at palæstinenserne har mistet størsteparten af den jord, de levede på. I dag er bare 15 procent af området palæstinensisk ejet, og heraf kontrolleres størsteparten af Israel. På Vestbredden udgør selvstyre-områderne i zone A kun 2,5 procent af arealet.
Fire et halvt år efter Osloaftalen er palæstinensernes levevilkår drastisk forværrede, i realiteten fortsætter besættelsen – håbet om en palæstinensisk stat svinder, lige som tilliden til en uduelig og udemokratisk ledelse, der forlængst har spillet alle kort fra sig. Palæstinenserne er taberne i det store spil om Den Ny Verdensorden – overladt til sig selv i deres bantustans.
Det er de hårde kendsgerninger, som er nødvendige at se i øjnene, hvis vi ønsker at støtte de israelske kræfter, som endnu har indflydelse og som søger at ændre på den situation, der tegner sig mere og mere faretruende.