Knesset debaterer Israels atomvåben
af Lars Folmer Hansen, på baggrund af artikel af Bjørn Hilt i »Norske Leger Mot atomvåpen nr 2/juni.2000/årgang 18
Danske læger mod Kernevåben nr. 70 / 2000
Den 2. februar i år fik offentligheden for første gang indblik i, hvad der indtil nu er foregået bag lukkede døre. Næsten 40 år efter at Israel begyndte et strengt hemmeligt atomvåbenprogram med oprettelsen af forskningsreaktoren i Dimona ved Haifa, lettede Issam Makhoul lidt for sløret i en tale i Knesset for atomvåbeksperter og repræsentanter for IPPNW.Israel har længe haft et forklaringsproblem med samtidig at benægte besiddelsen af atomvåben og gerne ville bruge dem som et politisk magtmiddel.
I sin tale tager Issam Makhoul et opgør med den Israelske regerings hemmeligholdelse af atomvåbenprogrammet for såvel Knesset som resten af offentligheden i Israel og resten af verden. Han mener ikke at det israelske folk har fået noget valg angående disse våben, som han anser som en lige så stor trussel for Israel som for andre lande.
Han fortæller hvordan statsminister Ben Gurion allerede i 1960, da han i Knesset foreslog bygningen af Diamona reaktoren til fredelige formål, under internationalt tilsyn og kontrol, vidste at det aldrig ville blive tilfældet. Ifølge Issam Makhoul var installationen fra første færd ment som en atomvåbenfabrik og blev senere drevet i samarbejde med apartheid-regimet i Sydafrika.
Da Vanunus oplysninger om dette blev offentliggjort i Sunday Times i 1986 skal Israel allerede have haft 100 atomsprænghoveder. Antallet bliver i dag estimeret til 2-300 af eksperter.
Israels atomvåbenprogram anses også som en stor trussel mod miljøet. Da programmet har været hemmeligt, har al håndtering af affald også været hemmelig og har undraget sig den nødvendige debat og opsyn fra eksempelvis miljøorganisationer. Der er en reel risiko for at det radioaktive affald kan forurer~e de sparsomme vandreserver i Israel, hvilket ville være katastrofalt.
Diamona-reaktoren er bygget i et jordskælvsområde, og et jordskælv på den styrke, som ramte Tyrkiet sidste år, ville angiveligt kunne medføre store mængder radioaktivt udslip. Man skal i denne forbindelse også tænke på, at Israel og nabolandene er tætbefolkede. Så selvom atomvåbenprogrammet er opstartet som en beskyttelse mod noget, som blev betragtet som en trussel mod Israels sikkerhed, må man stille spørgsmålet om risikoen ved medicinen ikke er større end sygdommen.
Issam Makhoul mener desuden at det er meget uklogt af Israel at stå udenfor NPT og ikke at tage imod et forslag fra Syrien og Ægypten om at fjerne alle masseødelæggelsesvåben fra Mellemøsten. Israel har tværtimod tilført området et nyt våbensystem og holder derved liv i et vanvittigt og dyrt rustningskapløb i området.
Også Shimon Peres bliver nævnt: i talen i Knesset. Issam Makhoul tvivler på, at Peres ville have fået Nobels fredspris, hvis kommiteen havde kendt hans rolle som statsminister i atomvåbenprogrammet og i bortførelsen af Vanunu fra England i 1986.
Makhoul mener at Peres, nu hvor hans politiske karriere går på hæld, bør yde en indsats for at fjerne masseødelæggelsesvåben fra Israel og arbejde for, at Vanunu bliver løsladt.
Den engelske version af Issam Makhoul’s tale i Knesset kan findes på Norske læger mod kernevåbens hjemmeside (http://www.legermotatomvapen.no).
Issam Makhoul er medlem af parlamentet for Hadash. Han er hjemhørende i Haifa, hvor han også har taget sin uddannelse som filosof og sociolog. Han er aktuelt medlem af Udvalget for miljø- og indenrigspolitik, Udvalget for forbedring af kvindernes status, Udvalget for videnskabelig og teknisk forskning og udvikling og Udvalget for forbedring af børns status