Palæstina flygtninge og freden

Ole Olsen, DPV

Palæstina flygtninge og freden

af Ole Olsen, fmd. for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Aktuelt 11. januar 2001

Det må nu vist stå klart for de fleste, at fremtiden for de 4 millioner palæstinensiske flygtninge er det vanskeligste punkt overhovedet i den israelsk/palæstinensisk aftale. I slutningen af det forgangne år noterede jeg mig følgende på denne sag: FN’s generalforsamling bekræftede (i november) næsten enstemmigt de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres oprindelige hjem. Clinton præsenterede (23/12) sit seneste udspil til en Mellemøstaftale, hvor flygtninges ret til hjemvenden reelt er ignoreret. Aktuelts lederartikel roser (30/12) Clintons plan, og nævner ikke FN-vedtagelsen med et ord, selv om fx alle EU-lande står bag.Jeg kan være enig i at der er behov for ekstraordinær kreativitet for at finde aftaler i Mellemøsten, men jeg bliver altså forarget, når Clinton fremlægger forslag i lodret modstrid med solide FN-vedtagelser, og tilmed får ros for det. Ret til hjemvenden af flygtninge og efterkommere født i landflygtighed er jo heller ikke en palæstinensisk specialitet. Det er et kernepunkt i alt international flygtningepolitik, og har fx i forbindelse med konflikter på Balkan stået logisk og centralt i de internationale krav. Man kan hævde, at det palæstinensiske flygtningespørgsmål adskiller jeg fra mange andre ved at være så relativt gammelt, og at man derfor må se mindre strikt på principperne i denne sag. Hertil vil jeg svare, at det da vel ikke skal belønnes, at Israel har været i stand til at holde flygtninge ude i 50 år, når FN allerede fra starten krævede ret til hjemvenden så snart som praktisk muligt. For mig at se vil et bortfald af flygtninges ret til at vende hjem være et farligt principbrud og fungere som en legitimering af etnisk fordrivelse, hvilket jo var en væsentlig faktor i det palæstinensiske flygtningespørgsmål opståen. Jeg kan sagtens se nogle problemer, hvis alle 4 millioner palæstinensiske flygtninge pludselig drager mod deres tidligere hjem i Israel. Løsningen er imidlertid ikke at kaste deres ret til hjemvenden på møddingen. Løsningen er at give dem supplerende valgmuligheder, sådan at et mindre antal vælger at rejse til Israel. Men valget kan alene være den enkelte flygtnings.

Dette indlæg blev udgivet i Boykotkampagne, Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.