Clintons plan halter
af Ole Olsen, fmd. for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Information 15. januar 2001
Jeg er blevet opmærksom på at Information på lederplads 4/1 har kommenteret Clintons seneste udspil til en israelsk-palæstinensisk aftale – tilmed positivt.Det er en ærlig sag, men selv om Clintons nye forslag er en hårsbred bedre end det som var på bordet i Camp David, er der desværre langt til en aftale som de hårdt prøvede palæstinensere kan være tjent med.Tillad med at gøre opmærksom på et par væsentlige problemer i planen, og så kan alle jo selv dømme.For det første er der spørgsmålet om fremtiden for de 4 millioner palæstinensiske flygtninge. På FN’s generalforsamling i november bekræftede medlemslandene næsten enstemmigt de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres oprindelige hjem. Som i den generelle internationale flygtningepolitik må det selvfølgeligt også gælde for familie født i landflygtighed.I Clintons plan er flygtninges ret til hjemvenden de facto ignoreret, idet det overlades til Israel at bestemme om og hvornår den vil tillade nogle flygtninge at vende hjem. For mig at se er bortkastelse af flygtninges ret til hjemvenden det samme som at acceptere etnisk fordrivelse – rent bortset fra at det er urimeligt over for de berørte palæstinensere.Jeg kan sagtens se nogle problemer, hvis alle 4 millioner palæstinensiske flygtninge pludselig drager mod deres tidligere hjem i Israel. Løsningen er imidlertid ikke at kaste deres ret til hjemvenden på møddingen. Løsningen ligger i at give dem supplerende valgmuligheder, sådan at et mindre antal vælger at rejse til Israel. Men valget kan alene være den enkelte flygtnings.Det indgår også i Clintons plan, at de fleste af de jødiske bosættelser – herunder alle dem i Øst-Jerusalem – skal bestå og indlemmes i Israel. I betragtning af at de alle er illegale, har jeg det svært med at Israel med planen får belønning for at overtræde international lov.Det er korrekt at Israel vil tilbyde et område ved Gaza til gengæld. I betragtning af at det er under halvt så stort som det som påtænkes annekteret på Vestbredden, og at der er tale om et ørkenområde, som hidtil har været anvendt som losseplads for kemisk affald, er der ikke tale om noget generøst tilbud.Måtte jeg også nævne at det er Clinton-planen at Vestbredden skal skæres over i 2 dele af en bred israelsk korridor, og at Israel er sindet at kontrollere en palæstinensisk stats grænser til Jordan, ligesom luftrummet over staten skal være under israelsk kontrol. Jeg finder det svært at kalde det en suveræn palæstinensisk stat.Jeg er enig i at freden har en pris. Det blev fastlagt allerede i FN’s Sikkerhedsråds-resolution 242, at alle stater skulle anerkende hinandens eksistens og territorier, og at Israel skulle rømme de i 1967 besatte områder. Palæstinenserne har for længst anerkendt Israel og dets grænser og de forskellige israelske krav om ekstra territorium og kontrol over en palæstinensisk stat har ingen hjemmel i 242.Vi står altså i en situation, hvor palæstinensiske indrømmelser er opgivelse af egne legitime krav og imødekommelse af illegitime krav fra israelsk side. Det er at sætte magt før ret, og en støtte af et sådant forløb kræver bedre begrundelser end jeg hidtil er blevet præsenteret for.