Desmond Tutu: Sikkerhed opnås ikke med hegn og våben
En kendt skikkelse fra det sorte flertal i Sydafrika under kampen mod apartheid, Biskop Desmond Tutu, har besøgt Mellemøsten. Det er der kommet nogle kommentarer og diskussioner ud af – også om boykot af Israel kan hjælpe den palæstinensiske sag. Gush Shaloms leder er ikke overbevist herom.
Tutu: Araberne betaler prisen for Holocaust
Den israelske avis Haaretz (28. august 2009) har interviewet Nobelprismodtager Desmond Tutu under hans besøg. I en kommentar til Netanyahu´s erklæring i Berlin 25. August om at læren af Holocaust er, at Israel altid skal kunne forsvare sig selv, sagde Tutu:
– Det Israel bør lære af Holocaust er, at det aldrig kan opnå sikkerhed ved hjælp af hegn, mure og våben, og fortsætter: I Sydafrika forsøgte de (Apartheidregimet) at skabe sikkerhed med geværløb. Det lykkedes aldrig. De fik sikkerhed, da princippet om menneskerettigheder for alle blev anerkendt og respekteret.
I en tale i Jerusalem sagde Tutu, at Vesten er fyldt med skyldfølelse overfor Israel på grund af Holocaust – og sådan bør det også være. Men hvem betaler en bod for dette i dag – det gør arabere, det gør palæstinenserne. En tysk ambassadør sagde engang til mig (Tutu), at Tyskland er skyldig på to områder. Den ene er hvad de gjorde mod jøderne. Og i dag står vi så dermed et medansvar for palæstinensernes lidelser.
Han langede også ud efter de jødiske organisationer i USA, og sagde at de intimiderede enhver som kritiserer besættelsen og kalder al kritik for anti-semitisme. Tutu mindede om, at disse organisationer havde presset amerikanske universiteter til at aflyse invitationer sendt til ham selv.
Dette er ulykkeligt, da min egen position faktisk kan forbindes til Torah´en ord. Vi er alle skabt i Guds billede, og vi har en Gud, som altid skal være særligt opmærksom over for de undertrykte, sagde Tutu.
Tutu i Bil´in – landsbyen
Tidligere på dagen besøgte Tutu og den øvrige delegation landsbyen Bil´in (ved Øst-Jerusalem), hvor palæstinensere hver uge protester mod adskillelsesmuren, som bygges på deres jord. Tutu sagde i den anledning:
Vi plejede at tage børnene med på ture i Swaziland og måtte passere grænsekontroller i Sydafrika. Det var lidt det samme som her – du er afhængig af en politimands nåde. De bestemmer om og hvornår du kan komme igennem og de kan sende dig tilbage uden nogen grund. Der er dog også en forskel: Vi var ikke udsat for kollektiv afstraffelse, da vi gjorde modstand mod Apartheid. Vi kendte ikke til, at huse blev jævnet med jorden på grund af mistanke mod et enkelt medlem af familien
Aktivisterne i Bil´in fik ham til at tænke på Gandhi som var i stand til at besejre Britisk herredømme i Indien med ikke-voldelige metoder, samt på Martin Luther King, som startede sit virke med at rejse en sag for en kvinde som var træt af kun at måtte side bagerst i bussen.
Tutu erklærede at ingen sag var håbløs og fremhævede fredsprocessen i Nord-Irland. Den var formidlet af George Mitchell, som nu er USA´s udsending i Mellemøsten.
Tutu: Sanktioner hjalp mod Apartheid
Tutu kommenterede i Haaretz også opfordringer fra professor Neve Gordon (Ben Gurion Universitetet) til at indføre målrettede sanktioner mod Israel.
Min vurdering er, sagde Tutu, at sanktioner af mange grunde var vigtige for at skabe forandringer i Sydafrika. Vi havde sports-boykot og da vi er sports-tossede, berørte sanktionerne mange. Sanktioner blev psykologisk et af vigtigste instrumenter i kampen. For det andet ramte de den sydafrikanske regering på tegnebogen, da der blev våben-boykot og også økonomisk boykot.
Da F.W. de Klerk blev præsident (med henblik på at ophæve apartheid) havde han ringet og ønsket tillykke. Klerks første reaktion havde været at spørge om Tutu nu ville få aflyst sanktionerne. Udadtil hævdede regeringen altid at sanktionerne ikke påvirkede dem. Det var ikke sandt.
En anden vigtig virkning af sanktionerne var, at de viste at omverdenen bekymrede sig om os. Det gav håb og det gjorde os mere synlige i modstanden.
Gush Shalom: Boykot kan næppe virke over for Israel
I en kommentar til spørgsmålet om sanktioner over Israel, skriver Uri Avnery, leder af den israelske fredsbevægelse Gush Shalom, efter et møde med Desmond Tutu, at han ikke mener at betingelserne for en boykot-succes er opfyldt.
Kampen i Sydafrika var mellem en stor majoritet og en lille minoritet, som sad på magten. Det betød, at mere end 90 procent af befolkningen støttede en boykot, selv om de selv måtte lide under den.
I Israel er situationen modsat. Jøder tæller mere end 80 procent af Israels befolkning og 99 procent heraf er imod boykot og sanktioner mod Israel. Israels befolkning vil derfor ikke føle at Verden er med os, men at Verden er imod os.
I Sydafrika støttede boykotten flertallet og opmuntrede i kampen. I Israel vil boykot betyde større opslutning til det ekstreme højre, skriver Uri Avnery. Han medgiver, at det for palæstinenserne vil se anderledes ud, men at fortalerne for boykot (herunder Neve Gordon) siger, at deres initiativ er taget for at hjælpe jøderne og ikke palæstinenserne.
Det er mere end tænkeligt, at den jødiske forståelse af at Verden er imod os, er irrationel, skriver Uri. Men i nationers liv, og i individers liv, kan man ikke ignorere det irrationelle. En generel boykot mod Israel vil understrege vores opfattelse af at vi befinder os i offerrollen.
Tag dog ikke fejl, skriver Avnery. Gush Shalom og jeg er tilhængere af at støtte boykot af varer fra bosættelser, et initiativ vi startede for 11 år siden. Her forsøgte vi at vise, at der er to slags israelere. De der er imod besættelse og bosættelser, og de som er for. Boykotten støttede førstnævnte gruppe og initiativet er aldrig blevet beskyldt for at være anti-israelsk eller anti-semitisk. I dag arbejder EU på at lukke for bosættervarer.
De som opfordrer til generel boykot tror ikke længere på, at forandringer kan komme fra israelsk side. Jeg tror omvendt ikke, at der vil ske positive forandringer medmindre de har en betydelig støtte i den israelske befolkning, ligesom jeg ikke ser mulighed for en effektiv boykot, konkluder Uri Avnery, leder af Gush Shalom.
Bearbejdning/oversættelse: Ole Olsen
Kilder: www.haaretz.com www.gush-shalom.org