DF´s blinde øje

Ole Olsen, DPV

DF´s blinde øje Af Ole Olsen Når man har en dårlig sag, må man hæve stemmen og søge at dæmonisere sine modstandere. Anderledes kan jeg ikke se DF´s personlige angreb for formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed. DF giver udtryk for, at det er et led i DF´s værdikamp at bekæmpe personer som kritiserer Israel. I så fald er man iflg. DF diskvalificeret til at yde bistand til Udenrigsministerieret arbejde i Mellemøsten. Jeg kan ikke helt gennemskue DF´s værdier, men som tidligere formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ved jeg, at foreningens arbejde – herunder den politiske kritik af Israel – er solidt forankret i Folkeret og FN-resolutioner. Israel bliver ikke kritiseret for kritikkens egen skyld, men fordi Israels adfærd overfor palæstinenserne er meget stærk kritisabel og det palæstinensiske folk er ved at blive fordrevet fra verdenskortet.  Det ønsker DF naturligvis ikke at flere og flere ser. Men det var måske på tide DF gennemskuede sin egen fascination af Israel, fremfor at agere som besættelsesmagtens blinde førerhund i Danmark.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.