Indtryk fra Vestbredden – ved opstart af projekt

Ole Olsen, DPV

Indtryk fra Vestbredden – ved opstart af projekt

 

Af Ole Olsen

 

Når jeg kommer hjem fra et besøg i Palæstina er det altid med en blanding af pessimisme og optimisme. Pessimisme på grund af den fortsatte israelske indskrænkning af palæstinensisk liv og virke. Optimisme fordi jeg møder så mange palæstinensere som fortsat arbejder for at skabe positive resultater.

 

Sådan var det også denne gang, hvor Hans Nebel og jeg var på projektbesøg for at hjælpe med at skubbe gang i det nye Danida-støttede projekt. Uagtet vores partner, PARC, har god fod på tingene, var der ting der skulle afklares. PARCs arbejde bidrog i øvrigt meget til de optimistiske dele af mine indtryk.

 

 

Andelsselskab for indkøb og afsætning

 

På den allernordligste Vestbred, nord for Jenin, besøgte vi et andelsselskab, hvor over 100 bønder har slået sig sammen for bedre at kunne eksportere deres produktion. Med Oslo-aftalen blev det bestemt at palæstinensisk eksport skal ske gennem israelske firmaer. Denne israelske særstilling kræver en meget effektiv organisation, hvis man skal undgå at mellemhandleren tager hele profitten. Desuden kræver eksport, f.eks. til Europa, en meget præcis dokumentationen af varens kvalitet og fremstilling. Det har den enkelte landmand ikke en chance for at leve op til. Det kræver ekspertbistand.

 

Andelsforeningen har været i stand til at støtte bedre produktionsprocesser hos medlemmerne, både på friland og i drivhuse. En del af arbejdet er at dokumentere f.eks. brug af sprøjtemidler og vanding. Det kræver uddannelse, som foreningen har stået for. På indkøbssiden er der også et fællesskab. Når man går sammen får man en lavere indkøbspris, f.eks. når man køber gødning af en israelsk importør.

 

Det var ikke nemt at få et fuldstændigt billede af foreningens succes, men der blev øjensynligt hele tiden penge til overs til ny aktiviteter og medlemstallet steg støt og roligt – selv om alle hæfter, hvis der bliver tab og fallit.

 

 

De første træer plantet

 

Tilbage til projektet, som handler både om træplantning og kapacitetsopbygning. På besøgstidspunktet var det ved at være sidste udkald for at plante træer inden sommeren. Ved byen Deir Istia, en by ikke langt fra Salfit, er der en lang dal med udsigt til 8-10 israelske bosættelser på bakkedragene. Her blev der d. 2. april taget fat på plantningen af oliventræer på ca. 10 hektar fordelt på 14 bønder med jord i dalen, hvor jorden er ret god og generelt kan klare sig med regnvand

 

Bønderne betaler selv en fjerdedel af udgiften til planterne og skal står for at passe dem, herunder efter behov vande de nyplantede træer de næste 4 år indtil de kan klare sig selv. Udbytte af investeringen kommer først efter 4-5 år, når der bliver oliven at plukke. De fleste træer som skal plantes, vil være andre frugttræer, som ofte giver et bedre og hurtigere økonomisk afkast end oliventræerne. 

 

Vi deltog – symbolsk – i den første plantning – sammen med et parlamentsmedlem og den stedlige borgmester. På vej ud af dalen mødte vi en israelsk militærenhed på vej ind i dalen – hidkaldt af bosættere som givetvis satser på at indlemme dalen. Så vidt vi efterfølgende har fået at vide, stoppede militæret ikke umiddelbart plantningen.

 

I alt er det meningen at 35 landsbyer skal have plantet træer under vores projekt. Heraf 6 landsbyer i Gaza, hvor der samtidigt skal etableres kunstvanding til træerne. I alt skal der plantes 128.000 frugttræer på 320 hektar.

 

 

Til hånd og ånd

 

Projektet forsøger at kombinere det materielle med det idemæssige. Sideløbende med træplantningen skal der være kurser og workshops i demokrati og menneskerettigheder, ligesom der vil være træning i at drive en forening. Aktiviterne skal rettes bredt mod aktive i landsbyerne, ikke kun bønderne.

 

For PARC er denne kombination af noget til maven og noget til hovedet lidt ny – men angiveligt en kombination man overvejer at satse bredere på fremover. I erkendelse af, at PARC ikke selv er fuldt klædt på til undervisning i demokrati og menneskerettigheder, vil man købe bistand hos organisationer med erfaring, herunder Palestinian Center for Peace and Democracy og Youth Development Association.

 

Vi havde et møde sammen med dem, for at høre lidt mere om erfaringerne, både specifikt og konkret. Meldingen var klart at demokrati-vinklen havde mistet terræn i Palæstina de seneste år. Fatah vil øjensynligt helst etablere et et-partisysstem, mens Hamas aktivt arbejder på at få paragraf 12 ud af den foreløbige palæstinensiske forfatning. Paragraffen fastslår, at Palæstina skal være en verdslig, demokratisk stat.

 

På det mere konkrete plan lægger begge organisationer vægt på kurser bliver for blandede grupper af kvinder og mænd – også få at på de kønsspecikke diskussioner frem. Ellers var det erfaringen at aktiviteterne skal planlægges forskelligt afhængig af, om de er i landområder, byområder eller i flygtningelejre. Perspektivet for fremtiden er simpelthen forskelligt.

 

Planen er at aktiviteterne skal kombinere information og diskussion på det lidt overordnede plan med de helt konkrete problemer, som mennesker kan have lokalt. Det kan være med familien, men naboer, med byrådet, med andre lokale myndigheder, med besættelsesmagten, med bosættere, eller hvem der nu – urimeligt – begrænser individers rettigheder. Spørgsmål som adgang til jord og vand er også rettigheder på denne dagsorden.

 

For DPV bliver denne del af projektet den mest krævende. Det er forholdsvis nemt at se at træer bliver plantet og passet, mens det er meget vanskeligere at måle virkning på tanker og holdninger. Det kan der blive brug for at have meget fokus på i diskussion af projektrapporter med PARC og når næste besøg skal planlægges.

 

Det skal nævnes, at vi under møderne med PARC gav grønt lys for at der i enkelte landsbyer – op til 10 ud af de 35 – ikke gennemføres både træplantning og menneskeretsundervisning. I stedet skal så findes landsbyer, hvor der alene gennemføres menneskeretsdelen. Baggrunden er, at der var enkelte landsbyer, hvor der ikke var interesse for dobbeltløsningen. Den valgte løsning sikrer at der i de fleste tilfælde er begge komponenter – ligesom modellen kan give afsæt for nogle sammenligninger med forskellige afsæt.

 

 

Næste skridt i projektet

 

Der blev aftalt en del teknikalilteter med PARC omkring styring og økonomi – som nogle udmøntninger af kontrakten. Den første rapport om projektet skal planen dukke op kort efter 1. juli. Det bliver under dialogen om denne, modellen for rapporteringen mere endeligt skabes.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.