Palæstinensisk læge beskriver situationen i det belejrede Gaza

Mark Almberg, The Electronic Intifada

Palæstinensisk læge beskriver situationen i det belejrede Gaza

Af Mark Almberg, The Electronic Intifada 13.08.2007

Sommetider er det detaljer der mest livagtigt blotlægger undertrykkelsens gru. Dr. Mona El-Farra talte i Chicago som led i en 17-byers rundtur i USA og berettede om hvorledes en palæstinensisk kvinde havde fået fødselsveer og var på vej til et hospital. “Hun skulle lige til at føde, men blev ved et israelsk checkpoint tilbageholdt i tre timer”, fortalte El-Farra.

“Forbavsende nok kom hun til sidst frem til hospitalet og kunne føde sit barn. Men det var først efter hun havde forladt hospitalet og vendte hjem med sin baby, at hun fandt ud af, at israelske bulldozere havde jævnet hendes hus med jorden mens hun var borte”.

El-Farra, palæstinensisk læge i den nordlige Gaza-stribe gjorde opmærksom på, at gennem de seneste tre år havde 59 palæstinensiske kvinder født mens de ventede på at komme igennem ved et israelsk checkpoint. “Det drejer sig ikke blot om antallet”, sagde hun, “det er et spørgsmål om menneskerettigheder. Blot én sag ville være slem nok”.

El-Farra har imidlertid godt nok rede på tallene. Som vicepræsident for Gaza-Palæstina Røde Kors Forbundet, modstykket til USA’s Red Cross har hun helt check på den barske statistik, der kendetegner dagens Gaza: 140 kvadratmiles, 1.400.000 mennesker, et af de tættest befolkede områder i verden.

61% af befolkningen er 19 år eller yngre. Næsten 1.000.000 er officielt registreret som flygtninge. Omkring 75% er arbejdsløse og næsten halvdelen lider af sult. Palæstinensernes situation i Gaza blev værre med den såkaldte israelske tilbagetrækning fra området.

“Det var ikke en tilbagetrækning. Det var en omgruppering. Israel trak sine tropper ud af Gaza, men kontrollerer det stadig. Gaza et stadig underlagt en besættelse. Det er lige som ét stort friluftsfængsel” – et fængsel som blot er blevet mere uudholdeligt med den amerikansk-israelske blokade af Gaza efter HAMAS’s valgsejr.

Skønt Dr. El-Farra er uddannet som hudspecialist spænder hendes medicinske arbejde i dag over en lang række felter. Ved siden af sin ledende rolle i det palæstinensiske Røde Kors Forbund, står hun i spidsen for Rachel Corrie Børnecentret i Gaza og arbejder med base i adskillige klinikker med at betjene palæstinensere med både fysiske og psykologiske skader.

Det var på et af de hospitaler, hvor hun arbejder, Al-Ada Hospitalet at hun hjalp til ved modtagelsen af den syvårige Huda Ghaliya, den eneste overlevende af en familie på otte, som blev ofre for israelske granater på stranden ved Gaza i juni 2006. Denne episode med granatbeskydning afstedkom en verdensomspændende harme, men det var ikke nogen isoleret episode.

“Vore katastroferum er overfyldte på grund af de vedvarende angreb“, sagde hun. “Det er ikke nogen let opgave for os at yde katastrofebehandling eller større operationer. Vi arbejder under konstant beskydning”

Udover de direkte skader, som Gazas palæstinensere lider under, peger El-Farra på de enorme menneskelige lidelser, der forårsages af områdets infrastruktur. “Broer, bygninger og andre strukturer er blevet ødelagt af israelerne som en form for kollektiv afstraffelse”, sagde hun.

“Som f. eks. Den israelske bombning af Gazas største elektricitetsværk sidste sommer. Uden elektricitet er der ingen køleskabe og frysere, der fungerer. Fødevarer og medicin bliver ødelagt i utallige husholdninger, også i min egen. Uden elektricitet , fungerer der ingen vandpumper, så der hersker en akut mangel på vand”. Den amerikanske regering har et stort ansvar for denne situation, tilføjede hun.

“Vi bliver angrebet med amerikanske våben. Israelerne kunne ikke angribe os på denne måde uden bistand, penge og våben fra USA”, sagde hun. “Samtidig er vi helt klare over, at der er forskel på den amerikanske regering og det amerikanske folk”. Børns helbred og psykologiske velbefindende har været et meget vigtigt indsatsområde for El-Farras arbejde.

“Børn i dagens Gaza har ikke sikre hjem, ingen sikre gader, ingen sikker luft og ingen sikre skoler”, sagde hun. “Min yngste søn er 15 år og gennem de sidste tre år har jeg hver morgen, når han går i skole spekuleret over, om jeg nogensinde kommer til at se ham igen – eller om han eller jeg bliver dræbt”.

Rachel Corrie Børnecentret, opkaldt efter den 23-årlige amerikanske aktivist, som blev dræbt af en israelsk bulldozer, mens hun prøvede at beskytte en palæstinensisk bolig mod at blive jævnet med jorden i 2003, yder psykologisk rådgivning og terapi til traumatiserede børn. El-Farra fortalte, at centret tjener som tilflugtssted for nogle af Gazas mest traumaplagede børn.

“Vi opmuntrer børnene til at male, opføre små teaterforestillinger, skrive fortællinger og andre kunstneriske aktiviteter”, fortalte hun. Vi fremmer uddannelsen gennem leg og giver dem et rum, som de selv har rådighed over. Man kan slet ikke forestille sig hvor stor pris de sætter på det. Det er som et paradis for dem”.

“Solidariteten giver os styrke. Den giver os energi og inspirerer os til at arbejde hårdere”. Hun sagde, at den palæstinensiske sag “ikke handler om godgørenhed, men om vores umistelige ret til at leve i fred og sikkerhed. Den støtte, som vi modtager fra udlandet har meget stor betydning”.

Doktor El-Farra understregede vigtigheden af en verdensomspændende støtte til retten til at vende hjem. Hun var fortvivlet over de nylige begivenheder i Gaza. “HAMAS vandt valget; det var helt klart det palæstinensiske folks valg. Israelerne og Vesten gennemtvang øjeblikkeligt en blokade og sanktioner og skatter, som Israel havde opkrævet og skyldte til palæstinenserne, blev tilbageholdt. Situationen i Gaza ændrede sig fra værre til endnu værre, og man kunne kun forvente, at det måtte komme til sammenstød”.

Visse fraktioner blev støttet af den amerikanske regering”, sagde hun og hentydede til FATAH-ledelsen. “Men jeg kritiserer begge stridens parter om end jeg forstår, at den dybereliggende årsag er amerikansk indblanding i vore interne anliggender”.

Efter at have afsluttet sin 45-dages rundtur i USA rejste El-Farra til Ægypten for via grænseovergangen i Rafah at vende tilbage til Gaza. Men ligesom 6.000 andre palæstinensere strandede hun på den ægyptiske side af det lukkede overgangssted og har nu opholdt sig der i næsten to måneder.

Under sin venten fik hun besked om, at hendes moder var dødeligt syg i Gaza. Og hun var afskåret fra at nå frem til hendes sygeseng. “Vi kan ikke komme over grænsen, Jeg kan ikke komme igennem ved Rafah skrev hun i sin blog – “Kærlig hilsen fra Gaza”.

“I hendes sidste timer kan jeg ikke være hos hende – mine hænder er bundet”, skrev hun. “Min hals er udtørret, mens mine øjne flyder over med tårer. Dette er uretfærdigt, umenneskeligt. Det er sådan besættelsen er”, SMS’ede hun til sin mor, “farvel, jeg håber du må hvile i fred, en fred vi ikke kender til i Gaza”. Hendes moder døde 23. juli 2007.

Dr. Mona El-Farras medvirken ved arrangementet i Chicago blev i fællesskab sponsoreret

Arab American Action Network og Not in my Name. Hendes rundtur blev muliggjort af

American Friends Service Committee. For yderligere oplysninger om Dr. El-Farras arbejde

for Gazas børn se Middle East Children’s Alliance www.mecaforpeace.org

Mark Almberg er managing editor ved People’s Weekly World newspaper www.pww.org. Han bor i Chicago og kan kontaktes på malmberg@pww.org

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.