Hadet, der ikke tør stå frem

Eoin Murray, Live from Palestine

Hadet, der ikke tør stå frem

Af Eoin Murray, Live from Palestine 20.01.2007

Topografien her skifter til stadighed. Fra ét besøg til det næste kan et område eller blot en lille gade se fuldstændig anderledes ud. I Gaza måske ødelagt eller sommetider genopbygget.

På Vestbredden, herunder Jerusalem, giver en strøm af pågående bygningsarbejder sig udslag i Muren, i de illegale bosættelser og i det diskriminerende vejsystem.

I dag, da vi kørte gennem Vestbreddens vestlige randområde, begyndte det at gå op for os, hvad de “forbudte vejes system” faktisk betyder – gennem en kompliceret række vejsystemer kan israelerne rejse på én slags veje, mens palæstinenserne kan færdes på veje, der er bygget nedenunder.

Det påstås, at systemet er bygget til at fremme en såkaldt “fremkommelighed” i en hvilken som helst potentiel palæstinensisk stat ved at gøre den territorialt sammenhængende. Vigtigere er, som Trocaire’s partner B’Tselem siger: ”Systemet af forbudte veje bygger på …. en racistisk forudsætning, som vilkårligt skader hele den palæstinensiske befolkning, krænker dens menneskerettigheder og international lov”.

Mange af de veje vi passerede er stadig ved at blive bygget: Vi kørte ad kun-for-israelere-hovedveje og så i vejkanten hjulspor, der vil blive lavet til små veje til palæstinenserne. Skønt vi kørte gennem den besatte Vestbred så vi ingen palæstinensere og vi så ikke deres landsbyer eller deres byer. Kun jødiske bosættelser kunne vi se.

Udsigten er blevet “redigeret” så man aldrig ser eller hører palæstinensere.

Vestbreddens sandsten er blevet skåret til for at muliggøre bygningen af vejsystemet. Under hele vores tur vidste vi, at øst for os, kun minutter væk, herskede der sammenstimlen og travlhed i de palæstinensiske byer med deres kaotiske markeder og køerne af gule taxier – alt sammen dybt inde i Vestbreddens rullende bakker. Men alt sammen skjult for vore øjne.

Som svar på udgivelsen af Jimmy Carters bog Palestine: Fred ikke Apartheid stillede Fr. Eoin Cassidy fra den Irske Kommission for Retfærdighed og Sociale Anliggender for nylig i Irish Times spørgsmålet: “Kan man opretholde den tese, at de restriktioner, der gennemtvinges af palæstinensernes muligheder for frit at bevæge sig i tiltagende grad omformer Israel til en apartheidstat? Ulykkeligvis tror jeg, at det kan man”, var hans svar på sit eget spørgsmål.

Vejsystemet er den mest åbenlyse manifestation af denne tese – diskrimination som finder sted på grundlag racemæssig og etnisk forskellighed. Eller som det hedder i Den internationale Straffedomstols Rom-statut (som Israel ikke har underskrevet):”Forbrydelsen apartheid indebærer umenneskelige handlinger…begået i sammenhæng med et institutionaliseret regime for en racemæssig gruppes systematiske undertrykkelse og beherskelse af en hvilken som helst anden racemæssig gruppe…..begået i den hensigt at opretholde dette regime…”

Og dog forbliver ordet (“apartheid”,o.a.) kontroversielt. Kritikere siger, at det er unøjagtigt, doven tænkning, der intet kan gøre for at bedre situationen her eller for at bringe alle nærmere til retfærdighed eller til fred.

I morgen tager vi sydpå til Hebron By, et forbavsende sted, hvor palæstinensere bor inden i et system af metalbure, der er blevet anbragt mellem det første gulv og gulvene ovenover, hvor illegale bosættere er rykket ind. Bosætterne får lov at gøre hvad de har lyst til, mens palæstinenserne bliver forhindret i at gøre noget som helst på grund af deres etniske tilhørsforhold.

For mig at se har det mere at gøre med en ond cirkel af en gruppes systematisk undertrykkelse og beherskelse af en anden gruppe for at opretholde et regime. Men du kan kalde et hvad du vil.

Eoin Murray er programmedarbejder i Trocaire

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.