Palæstinensiske familier, der bliver splittet af Israel, går i aktion
29.11.2006, Offentliggjort i Pressemeddelelser, Indrejse nægtet:
Campaign for the Right of Entry/Re-entry to the Occupied Palestinian Territory:
Hundreder af udenlandske statsborgere mødes for at overveje ju- ridiske skridt mod Israel for at nægte dem adgang til Vestbredden og Gaza.
(Al-Bireh i det Besatte Palæstina – 28.11.2006) – Hundreder af udenlandske statsborgere stuvet sammen i Al-Birehs Rådhushal lyttede til retskyndige, der forklarede dem, hvilke valgmuligheder de havde på baggrund af Israels afvisning af at tillade udenlandske statsborgere at rejse ind i de Besatte Palæstinensiske Områder (BPO). Blandt tilhørerne var der mange børnefamilier, der frygtede at blive splittet i løbet af nogle dage.
Stående i salen gjorde Al-Birehs Knesset-medlem og fungerende borgmestrer Omar Hamayel det klart, at den israelske politik med at nægte palæstinensere, der er fremmede statsborgere, indrejse må betegnes som etnisk udrensning. Advokaten Abdallah Hammad fra Jerusalem-Centret for Retslige Anliggnder og advokaten Muhammad Dahleh diskuterede kollektive og individuelle aktioner som kunne overvejes af dem er berørt af Israels de facto deportation af residenter fra BPO.
Advokat Dahleh, menneskerettighedsaktivist og navnkundig retskyndig bemærkede, at den rette juridiske reference i forbindelse med problemet finder man i International Humanitær og Menneskerettighedslovgivning. Han talte også om de palæstinensere, som forudgående havde søgt om familiesammenføring, hvilket åbner op for permanent opholdstilladelse. Den dør har Israel lukket og skabt en virkelighed, hvor den palæstinensiske befolkning fordrives fra hus og hjem. Det endelige resultat af Israels praksis kunne blive fjernelsen af over 500.000 palæstinensere fra de besatte byer Ramallah, Bethlehem, Nablus, og andre i løbet af meget kort tid i takt med at palæstinensiske residenter rejser bort for at holde sammen på familierne.
Basil Ayish, talsperson for Kampagnen bemærkede, at skønt det skete peger i retning af retslige skridt for berørte familier, der står over for påtvungen opsplitning, er sagen i sidste instans politisk og at ofrene for den israelske praksis burde tage alle forholdsregler og protestere over for de lande, hvor de har statsborgerskab. Fra Kampagnen blev det oplyst, at mere end 80 % af de afviste visa-ansøgere er amerikanske statsborgere.
Spørgsmålene og kommentarerne fra tilhørerne afspejlede dyp frustration og vrede mod de respektive regeringer og den Palæstinensiske Myndighed for ikke at tage mere konkrete skridt for øjeblikkeligt at løse dette spørgsmål eller i det mindste gøre det til genstand for offentlig debat.
Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen