PCHR ugerapport den 23 – 29/11 – 2006

PCHR

www.pchrgaza.org  pchr@pchrgaza.org

PCHR ugerapport den 2329/11 – 2006  

RESUMÉ: Israelske krænkelser af international lov fortsatte  i de Besatte Palæstinensiske Områder (BPO) i den rapporterede periode (23. – 29.11.2006)

DRAB: I den rapporterede periode dræbte De Israelske Besættelsesstyrker (IBS) 14 palæstinensere, hvoraf 7 var civile, deriblandt en kvinde og et barn. En ottende civil døde af tidligere pådragede sår. Dertil kommer, at IBS sårede 49 palæstinensere, for størstedelens vedkommende civile, deriblandt 19 børn, en kvinde og en gammel mand.

I Gaza-striben dræbte IBS 7 palæstinensere, deriblandt 4 civile (en af dem et barn), under militære operationer i den nordlige Gaza-stribe. 23. november 2006 henrettede IBS udenretligt 3 palæstinensiske modstandsaktivister i byen Jabalya i den nordlige Gaza-stribe. Samme dag døde en palæstinenser på grund af sår han tidligere havde pådraget sig  i den nordlige Gaza-stribe. 25.11.2006 affyrede IBS en artillerigranat mod en gruppe palæstinensiske modstandsaktivister. Som følge heraf blev en modstandsaktivist og et medlem af de Palæstinensiske Nationale Sikkerhedsstyrker, der befandt sig på en sikkerhedsinstallation i nærheden, dræbt. Endvidere blev 37 palæstinensere, de fleste af dem civile, deriblandt 13 børn, såret af beskydning fra IBS. Derudover  gennemførte IBS også et luftangreb mod et vekselkontor i Gaza By, som blev ødelagt mens nabohuse blev alvorligt skadet.

Vestbredden dræbte IBS 27.11.2006 en civil palæstinensisk mand og en kvinde, som prøvede at yde ham medicinsk førstehjælp i landsbyen Qabatya sydøst for Jenin. IBS lod de to ofre bløde ihjel.Endvidere blev 12 civile palæstinensere, deraf 6 børn, såret af beskydning fra IBS i flere områder på Vestbredden.

ANGREB: I den rapporterede periode gennemførte IBS mindst 28 militære angreb ind i palæstinensiske lokalsamfund på Vestbredden. Herunder gennemførte de kommandoaktioner mod huse og  arresterede 65 civile palæstinensere, deraf 8 børn. Ved mange angreb anvender IBS civilklædte  specialenheder.

I Gaza-striben omgrupperede IBS sig ud for den nordlige del i forlængelse af en række angreb ind i området. Under disse angreb dræbte IBS 7 palæstinensere, ødelagde 17 huse og 10 civile etablissementer og raserede 80 donum [1 donum = 1.000 kvadratmeter, o. a.] landbrugsjord. IBS rykkede også ind i landsbyen Khuza’a øst for Khan Yunis og planerede jordstykker, som de allerede havde raseret.

BEGRÆNSNINGER I BEVÆGELSESFRIHEDEN: IBS  har fortsat med at gennemtvinge en skærpet belejring af BPO og håndhævet alvorlige  restriktioner i civile palæstinenseres bevægelsesfrihed i Gaza-striben og på Vestbredden, herunder det besatte Jerusalem.

Gaza-striben

IBS har gennemført en stram belejring af Gaza-striben. De har lukket dens grænseovergange som en form for kollektiv afstraffelse af civile palæstinensere.

IBS har holdt det Internationale Overgangssted ved Rafah lukket siden 25.06.2006, skønt de ikke har direkte kontrol over det. I den rapporterede periode blev overgangsstedet genåbnet tirsdag 28.11.2006 fra kl. 10:00 til 15:00 og 776 palæstinensere  rejste ud fra Vestbredden og 569 andre rejste ind. 

Overgangsstedet skulle efter planen også betjenes 29.11.2006, men IBS meddelte de europæiske observatører, at der ikke ville blive givet tilladelse til at det kunne fungere. 15.11.2006 udløb den palæstinensisk-israelske aftale om grænsepassage, som blev gennemført under amerikansk og europæisk opsyn.

I medfør af denne aftale havde IBS opretholdt en indirekte kontrol over overgangsstedet. IBS har dekreteret alvorlige restriktioner for kommerciel grænsepassage i Gaza-striben, især vedrørende Al-Mentar(Karni)-overgangen. Som følge heraf er den økonomiske situation inde i Gaza-striben blevet yderligere forværret og på markederne har der været mangel på mange varer.

I den rapporterede periode genåbnede IBS overgangene ved Sofa og Kerem Shalom (Kerem Abu Salem) i nærheden af Rafah. IBS har også fortsat holdt Erez-overgangen i den nordlige Gaza-stribe lukket. Hundredtusinder af palæstinensere fra Gaza-striben er blevet forhindret i at  rejse ud gennem denne overgang.

IBS har tilladt internationale arbejdere at komme gennem denne overgang. På grund af denne lukning har kun få palæstinensere været i stand til at rejse til hospitaler i Israel og på Vestbredden. Dertil kommer, at IBS fortsat på femte måned har forhindret palæstinensiske fiskere i at fiske.

Vestbredden

IBS har strammet belejringen af palæstinensiske lokalsamfund på Vestbredden. De har isoleret Jerusalem fra resten af Vestbredden. IBS udstationeret ved forskellige checkpoints  på Verstbredden har fortsat håndhævet alvorlige begrænsninger af civile palæstinenseres bevægelsesfrihed. IBS har fortsat holdt den nordlige og sydlige del af Vestbredden adskilt fra hinanden. I den rapporterede periode  hat IBS ved forskellige checkpoints på Vestbredden arresteret 6 civile palæstinensere, deriblandt 2 børn.

ILLEGALE BOSÆTTERAKTIVITETER:  Israelske bosættere fortsætter i modstrid med international humanitær lov med at være bosiddende i BPO og har rettet en række angreb mod  civile palæstinensere og palæstinensisk ejendom. I den rapporterede periode angreb 4 israelske bosættere et palæstinensisk barn i Hebron og sårede hende. I sammenhæng med bosætteraktiviteter nedrev IBS 5 huse og 7 civile etablissementer i i Jenin og Hebron med påstand om at de var bygget uden tilladelse.

Resultatet af forbrydelser begået af IBS siden 25.06.2006:

* 468 palæstinensere, hvoraf 294 var civile, deraf 88 børn og 29 kvinder er blevet dræbt af IBS

* Mindst 1.592 palæstinensere, de fleste af den civile, deraf 329 børn og 109 kvinder er blevet såret af beskydning fra IBS. I Gaza-striben alene drejer det sig om 1.259 mestendels civile palæstinensere, deriblandt 343 børn, 104 kvinder, 4 ambulancefolk  og 7 journalister, der er blevet såret af beskydning fra IBS.

* Mindst 328 luft-til-jord missiler og hundredvis af artillerigranater er blevet affyret mod civile og militære palæstinensiske mål i Gaza-striben

* Bygninger tilhørende det palæstinensiske Indenrigsministerium,  Udenrigsministerium og Økonomministerium, den palæstinensiske Premierministers kontor og en række uddannelsesinstitutioner er blevet ødelagt

* Elektricitetsværket, der tegner sig for 45 % af Gazas el-forsyning er blevet ødelagt og elektriske netværk og transmissionsfaciliteter er gentagne gange blevet angrebet.

* Broer, der forbandt Gaza By med den centrale Gaza-stribe, og en række veje er blevet ødelagt

* Hundreder af civile palæstinensere, deriblandt 10 ministre og 31 medlemmer af  PLC (Det Lovgivende Råd), deriblandt Formanden,  Næstformanden og Sekretæren er blevet arresteret. Ministeren for Fængselsanliggender,  Vicepremierministeren, Arbejdsministeren, Ministeren for Offentlige Arbejder og Anden Næstformanden for PLC er blevet løsladt.

* Det palæstinensiske regeringskompleks i Nablus er blevet ødelagt

* Mange familier i Rafah, Beit Hanoun og Beit Lahiya er blevet tvunget til at forlade deres huse

* IBS har telefonisk advaret nogle civile palæstinensere om, at de skulle forlade deres huse, som ville blive angrebet.

* 73 huse tilhørende aktivister fra palæstinensiske fraktioner er blevet ødelagt af IBS’s krigsfly

*IBS har underkastet BPO en stram belejring og har isoleret Gaza-striben fra verden udenfor.

Rapporten i sin helhed kan hentes på

html format:

http://www.pchrgaza.ps/files/W_report/English/2006/30-11-2006.htm  

pdf format:

http://www.pchrgaza.ps/files/W_report/English/2006/pdf/weekly%20report%2046.pdf

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.