Israelske piloter går uden om målene med vilje

The Observer

Israelske piloter går uden om målene med vilje

Piloter indrømmer, at de undgik angreb på civile mål, mens bekymringen vokser angående troværdigheden i efterretningstjenesten.

Af Inigo Gilmore på Hatzor Luftbasen, Israel, The Observer, d.6. august

Mindst to israelske kamp-piloter har med vilje undgået mål i Libanon, samtidigt med at uroen vokser i militæret ang. svigtende efterretninger, erfare the Observer. Kilderne mener, at piloterne var bekymrede over, at målene var blevet forkert identificerede som Hizbollah anlæg. Der er røster fremme, der udtrykker bekymring over, at de væbnede styrkers fejl er blevet mere tydelige. En enkelt minister udtalte i sidste uge : ” Vi gav hæren så mange penge . Hvorfor fik vi så disse resultater ?

Sidste uge oplevede vi, hvordan en Hizbollah guerilla styrke, affærdiget af tidligere israelske militære folk som ” rak “, påførte yderligere tab til en af verdens mægtigste hære i det sydlige Libanon. Mindst 12 elite soldater, der svarer til Englands SAS, er allerede blevet dræbt, og tallene viser, at Israels militære tabstal var steget til 45.

Samtidigt med at ligene begyndte at dynge sig op, er de israelske medier begyndt at skifte side og anklage militæret for mangel på ordentligt udstyr, træning og efterretninger til at udkæmpe en guerillakrig i Libanon. Israels forsvarsminister, Amir Peretz blev under et besøg ved frontlinjen konfronteret med bekymrede soldater af reserven, som fortalte ham , at de manglede ordentligt udstyr og træning.

Israels øverstkommanderende, general – major Dan Halutz havde aflagt løfte om at udslette Hizbollahs missil trussel indenfor 10 dage. Disse erklæringer er nu blevet gjort til skamme , da raketterne regnede ned over Israels nordlige del med støre og større intensitet, trods et intenst og yderst ødelæggende bombardement.

Som en velinformeret israelsk ekspert udlægger det :” Hvis vi havder så gode oplysninger i Libanon, hvordan kan det så være, at vi stadigvæk ikke kendte skjulestederne for missiler og affyrings ramper ? Hvis vi ikke kender anbringelsen af deres våben, hvordan kan vi så vide, hvilket hus, der er et Hizbollah hus ?

Samtidigt med, at den internationale vrede over de civile dødstal voksede, er der et voksende spotlys mod de israelske luftoperationer. The Observer har erfaret, at en ældre øverstbefalende, som er blevet involveret i luftangrebene i Libanon, allerede har udtrykt bekymring for, om nogle af luftstyrkernes aktioner kunne anses for ” krigsforbrydelser.”

Yonatan Shapiro, en tidligere Blackhawk helikopterpilot, som er blevet afskediget fra reserven efter at have underskrevet et “nægterbrev” i 2004, udtalte, at han havde talt med israelske F -16 Piloter for nylig og hørt, at nogle havde undgået flyvninger, pga. tvivl om troværdigheden i efterretningerne. I følge Shapiro var der nogle piloter, der bekræftede, at de havde nægte at flyve ud fra alm. sund fornuf og i overensstemmelse med den israelske forsvarsstyrkes moralkodeks for god opførsel, som indebærer, at man skal gøre sit yderste for at undgå at skade civile.

Shapiro fortalte: ” Nogle piloter sagde til mig, at de havde skudt ved siden af målet, fordi de var bange for, at der var folk der, og at de ikke længere stolede på dem, der gav dem koordinater og målområder.”

Han tilføjede : ” Der var en pilot, der fortalte mig, han blev bedt om at ramme et hus på en bakke, som formodedes at være affyringssted for Hizbollah Katyusha missiler. Men han var bange for, at der var civile i huset, så han skød ved siden af …”.

” Piloter har altid fået at vide, at de skal dømmes på deres resultater, men hvis resultaterne er hundreder af døde civile, medens Hizbollah stadig er i stand til at affyre alle disse raketter, så er der noget, der er helt galt. “

Indtil nu er der ingen af piloterne, der offentligt har nægtet at flyve, men nogle er på vippen., i flg. Shapiro. Han udtalte: ” Deres mål kunne være et hus, som affyrede en kanon mod Israel, eller det kunne være et hus fuldt af børn, så det er et virkeligt dilemma ; det er ikke sort og hvidt. Men… jeg beder dem om at nægte for at redde vores land fra selv-destruktion.

Meron Rappoport, en tidligere redaktør på det israelske dagblad Haaretz og militær analytiker, kritiserede luftvåbenets metoder til at udvælge bombemål : “Indtrykket er, at der sommetider mangler information. Der var en flyveleder, der indrømmede, at det var sandsynligt, at de udvalgte mål til at ramme biler, sommetider var tilfældige – hvilket betyder, at hvis der var folk i et område, efter at de israelske styrker havde advaret dem om at forlade stedet, formodedes det, at de der blev tilbage, måtte have tilknytning til Hizbollah.

Dette er problematisk, da hjælpeorganisationerne havde sagt, at mange mennesker ikke rejste, fordi de ikke kunne, eller det var usikkert at rejse på vejene takket være Israel s luftbombardementer.

Disse afsløringer rejser yderligere alvorlige spørgsmål om luftrangrebet på Qana forleden søndag som efterlod snesevis af døde, hvilket fortsætter med at vække international harme. Fra første færd er den israelske militære udlægning af begivenhederne blevet indhyllet i fortolkninger, med en video udsendt af hæren, som de hævder viser Katyusha raketter, som bliver affyret fra Qana, selv om videoen var dateret to dage tidligere, og hvor de hævder, at mere end 150 raketter var blevet affyret fra stedet..

Nogle embedsmænd fra IDF ( det israelske forsvar ) er fortsat med at referere vagt til, at der blev affyret Katyushaer, ” nær ved husene ” i landsbyen, og til en ikke nærmere bestemt ” terrorist aktivitet” indenfor den udpegede bygning. I en redegørelse om torsdagen udtalte IDF, at luftvåbenet ikke vidste, der var civile i, hvad de mener var en tom bygning, og paradoksalt nok gav de Hizbollah skylden for at bruge de dræbte ” som bombeskjold. ”

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret det som ulogisk. Amnesty International beskrev undersøgelsen som en ” hvidvaskning ” og sagde ,”at de israelske efterretninger må have været opmærksomme på de civile. ”

En øverstbefalende fra en anden enhed kaldte bombningen af Qana for en fejl og var ikke i stand til at forklare den tilsyneladende modsætning i IDF´s stillingtagen, selvom han insisterede på, der ikke havde været nogen overlagt hensigt med at ramme civile. Han sagde, han havde set videoen med angrebet og indrømmede : “Almindeligvis benytter de ( Hizbollah ) menneskelige skjolde….. Mht den specielle bygning – så ved jeg ikke , hvorfor den blev valgt som et mål. “

Oversat fra engelsk for DPV af Birthe H.Christensen

Comments are closed.