Norge i oprør

Haaretz

Norge i oprør

Af Assaf Uni, Ha’aretz-korrespondent, 11.08.2006

En artikel i en toneangivende norsk avis gennemheglede sidste weekend Israel og judaismen og hævdede, at Israel har mistet retten til at eksistere i sin nuværende form.

Artiklen med titlen “Guds udvalgte folk” af forfatteren Jostein Gaarder har bevirket en heftig debat i Norge. Gaarder, forfatter til bogen “Sofies Verden” sætter IDF(det israelske militær)’s adfærd i Libanon i sammenhæng med den jødiske historie og forudser en kommende nedbrydelse af den jødiske stat, som den eksisterer i dag, med det resultat, at jøderne bliver flygtninge.

I et interview med Ha’aretz sagde Gaarder i torsdags, at han var blevet misforstået. På samme måde, som John F. Kennedy sagde ‘Jeg er berliner”, siger jeg nu ‘jeg er jøde’, forklarede han.

Artiklen sammenligner Israels regering, det afghanske Taliban-regime, det sydafrikanske apartheid regime og de pågældende stater. “Vi anerkender ikke længere staten Israel” og “Staten Israel i sin nuværende form er historie”, hedder det i artiklen.

“Vi kalder børnemordere for ‘børnemordere’ og vil aldrig acceptere, at de skulle have et guddommeligt eller historisk mandat, der kan undskylde deres overgreb”, skriver Gaarder. “Etnisk udrensning er skændig, skændig er ethvert terroristisk angreb på civile, hvad enten det udføres af HAMAS, Hezbollah, eller staten Israel !”

Gaarder refererer gentagne gange til den rolle judaismen spiller i Israels territoriale bestræbelser og skriver “Vi tror ikke på begrebet Guds udvalgte folk. Vi griner ad denne nations indbildning og græder over dens misgerninger”.

Han skriver: “Det er staten Israel, der ikke lever op til at anerkende, respektere eller bøje sig for den internationalt legale israelske stat fra 1948. Israel vil have mere; more vand og flere landsbyer. For at opnå dette er der nogle, som med Guds hjælp vil have en endegyldig løsning på det palæstinensiske problem”.

Artiklen har affødt tusinder af kommentarer og dusinvis af ophedede debatter i de norske medier. Den har også været tændsats til en debat om Gaarders angivelige antisemitiske tendenser og om retten til at kritisere Israel.

Den jødiske journalist og musikkritiker Mona Levin tog offentligt til orde mod Gaarder og sagde, at hun var chokeret over den norske regerings tavshed. Hun kritiserede regeringen sønder og sammen for ikke at fordømme hvad hun beskrev som “det mest forfærdelige, jeg har læst siden ‘Mein Kampf’ af Hitler”.

“Vi har at gøre med en uvidende mand, en hadsk mand, der spotter judaismen”, sagde hun i et interview i Oslo. Levin sagde, at det var uacceptabelt, at en mand med et sådant internationalt omdømme (der er solgt 26.000.000 eksemplarer af hans bog) kan angribe en hel etnisk gruppe og at politikkerne forbliver tavse.

“Dette er et klassisk antisemitisk manifest, som ikke engang kan maskere sig som kritik af Israel”, sagde professor Dina Porat, leder ved Stephen Roth Instituttet for Studiet af Nutidig Antisemitisme og Racisme ved Tel Aviv University.

“Forfatteren går ikke til konflikten i dens nutidige sammenhæng, men rækker årtusinder tilbage i tiden for at hævde, at det jødiske folk besidder nogle grusomhedens karaktertræk, som er forblevet uændrede, og er forklaringen på den pågående krig”, siger hun.

Porat siger, at ifølge EU er det at benægte Israels ret til at eksistere med argumentet om, at det eksisterer på et racistisk grundlag, en antisemitisk udtalelse. Hun mener også i Gaarders tekst at finde anvendelse af klassiske antisemitiske symboler, så som mord på børn.

“Jeg har været leder af Instituttet for Studiet af Nutidig Antisemitisme i 15 år og det sker ikke hver dag, at jeg kommer ud for at læse et så radikalt dokument hvad angår indhold og retorik”, sagde hun.

Gaarder skriver blandt andet “Vi tror ikke, at Israel sørger mere over 40 dræbte libanesere end det i mere end 3.000 år har begrædt 40 år i ørkenen. Vi noterer os, at mange israelere fejrer sådanne triumfer ligesom de engang jublede over Herrens plager som en ‘passende straf’ for Ægyptens folk”.

Han skriver, at de første zionister begyndte deres virke på Jesus’s tid.

I en samtale med Ha’aretz, en dag før han holdt op med at udtale sig i medierne, sagde han , at han blev misforstået og understregede, at han var en ven af Israel og af jøderne.

“Jeg mener, at det er skrækkeligt, hvad Hezbollah gør”, sagde han og tilføjede, at han støtter Israels ret til at eksistere, “men ikke som en apartheidstat”. Han sagde, at han godt kunne forstå hvordan hans artikel kunne opfattes som “antijødisk” og vedgik, at hvis han skulle have skrevet den på ny, ville han have ændret nogle få ting.

Han er sig bevidst, at han har såret jøderne i Norge, sagde han og tilføjede, at han ville sikre sig, at artiklen ikke bliver oversat til andre sprog. Men Gaarder afviste imidlertid at trække sine hovedsynspunkter tilbage. Aftenpostens politiske redaktør Harald Stanghelle sagde, at han ikke kunne se noget problem i at publicere Gaarders artikel.

“Jeg er naturligvis ikke enig i hvad han siger”, forklarede han. “Men en åben debat om emnet er altid bedre end en dulgt debat. “Gaarders stemme har betydning i den norske debat og det var en rigtig beslutning at publicere artiklen”, sagde han.

Imidlertid falder den hede diskussion om Gaarders artikel tidsmæssigt sammen med en række antisemitiske begivenheder i Norge, deriblandt vanhelligelse af en synagoge og kirkegårde i Oslo og et voldeligt overfald på en ung mand der gik med kalot.

Citater fra artiklen er hentet fra en uofficiel oversættelse.

Oversat fra engelsk fro DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.