Mens verden opmærksomhed er rettet mod hvad der sker andre steder, stiger dødstallet i Gaza

Ned Parker, The Times

Mens verden opmærksomhed er rettet mod hvad der sker andre steder, stiger dødstallet i Gaza

 

Ned Parker, The Times 19. juli 2006

 

AHMED AL-KAFARNAH græd over sin broder, der døde i går, da granater affyret fra tanks rystede den nordlige Gaza-stribe. Mens verdens opmærksomhed er fokuseret på Libanon er der stadig tab på den oprindelige front i Israels pågående krigstogt.

 

“Jeg ønsker, at det var mig, der var blevet dræbt og ikke ham”, sagde 17-årlige Ahmed da han stod oppe på sit tag, hvor hans broder Muhammad på 22 år blev ramt i brystet af en snigskyttes kugle tidligt mandag morgen. Ahmeds ord blev afbrudt af nye eksplosioner. “Min broder var ikke med i nogle militante grupper. Han reparerede vaskemaskiner. Han havde et godt hoved og var troende”, sagde Ahmed.

 

Muhammed er én ud af 106 palæstinensere, der er døde under Israels Gaza- offensiv, som begyndte 28. juni og hvorunder andre 300 er blevet såret, ifølge Jomaa al-Saqaa fra Al-Shifa Hospitalet. Israelerne har foretaget et stort antal angreb og luftraids i et forsøg på at befri korporal Glad Shalit, der blev taget til fange for tre uger siden af HAMAS under et angreb, hvorunder to soldater blev dræbt. I går nat stødte en armeret israelsk kolonne sammen med militante palæstinensere i nærheden af Maghazi-flygtningelejren.

 

Ehud Olmert , den israelske premierminister har svoret på at kæmpe videre, indtil korporal Shalit  bliver befriet og HAMAS mister evnen til at affyre  Qassem-raketter ind i Israel.

 

Indtil nu er 70 % af de palæstinensiske dræbte fra den nordlige del omkring Gaza by, Beit Hanoun, hvor Muhammed døde og Beıt Lahiya, som grænser op tıl Israel. Et israelsk luftangreb ødelagde Gazas største elektricitetsværk og gjorde 1.4 millioner palæstinensere afhængige af elektricitet fra Israel, hvorfra forsyningen er uregelmæssig. Israelske fly har også bombet den palæstinensiske premierministers kontor og Indenrigs-, Udenrigs- og Økonomiministerierne.

 

Funktionærer i Udenrigsministeriet behandler nu visumansøgninger på gårdspladsen ved det svært beskadigede ministerium. Nogle af regerings- medlemmerne arbejder hjemme hos sig selv.

 

Militante fra HAMAS og al-Aqsa Martyrerenes Brigade forsamledes i går i et begravelsestelt i Beit Hanoun for at sørge over to af deres medlemmer, der blev dræbt under Israels to-dages angreb ind i lokalsamfundet med dets 40.000 indbyggere. Til lyden af militære trommehvirvler og et kor af stemmer, der lovpriste modstandskæmperne, svor Abu Jamal, den lokale al-Aqsa -leder

på, at denne gruppe ville stå sammen med HAMAS og fortsætte med at affyre raketter mod Israel. “Vi vil ikke vifte med overgivelsens hvide flag” sagde han, der var iført en sort T-shiit med bevægelsens emblem: Jerusalem og to kalashnikov-maskinpistoler. HAMAS og al-Aqsa ville ikke frigive korporal Shalit  før Israel satte nogle palæstinensiske fanger på fri fod, sagde han.

 

Ikke langt fra hvor begravelsen fandt sted, lå en FN-finansieret grundskole i ruiner. Israelske tropper havde væltet en væg i en skolebygning og jævnet et badeværelse og et cafeteria med jorden.

 

På hospitalet i Beit Hanoun beskrev ambulancechauffører, hvordan de bliver beskudt. Yusri al-Masri kørte ud for at hente fire sårede og to døde i søndags. After at han havde båret de sårede ind i ambulancen eksploderede en tank og forruden i ambulancen revnede. Han løb bort, men noget sprængstykker havde ramt hans øje.

 

Ahmed Zaneen på år 30 lå med et brækket ben i en hospitalsseng. “Jeg takker Gud for at jeg overlevede dette, sagde han. Min kone og fire børn blev belejret. De sagde tanken stod bag huset og de blev skræmte.

 

Israeelerne trak sig tilbage i mandags.

 

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

 

 

Comments are closed.