Hvor er retfærdigheden og det internationale samfund?

DPV

Hvor er retfærdigheden

– og det internationale samfund?

 

Israel lader i disse timer under ”Operation Retfærdig gengældelse” bomberne regne ned over Libanon. Siden operationen startede onsdag er 136 civile dræbt. Civile som opfordres til at flygte væk fra Sydlibanon bombes. Søndag blev 23 dræbt mens de forsøgte at flygte i en minibus efter flyveblade anbefalede dem at flygte.

 

Det er en gentagelse af scenariet for den 18 års borgerkrig og Israels 22 års besættelse af Sydlibanon, som den libanesiske civilbefolkning bliver tvunget til at deltage i. Civilbefolkningen i Libanon er trætte af krig, og har forsøgt at række hinanden hånden og bilægge gamle stridigheder på tværs af etniske, politiske og religiøse skel. En ting har de tilfælles: ønsket om en retfærdig og vedvarende fred. Samtidig fortsætter Israels angreb under navnet ”Operation Sommerregn” i det tætbefolkede og forarmede Gaza, hvor et højhus i lørdags blev bombet. På de 2 uger Israel har angrebet Gaza er 86 palæstinensere dræbt.

 

I Danmark følger vi naturligvis med stor bekymring situationen for de mange tusinde danske ferierende og deres evakuering ud af Libanon. Vi vil med alle midler sørge for at alle, der ønsker det, bliver hjulpet ud af Libanon – selvom netop dette er livsfarligt på grund af Israels fortsatte bombardering af broer, veje og civile biler på flugt. Gaza er som Libanon under total Israelsk belejring og civilbefolkningen i et af verdens tættest befolkede områder holdes indespærret uden beskyttelsesrum eller tilstrækkelig mad og elektricitet.

 

Århusianske familier sidder fortsat som gidsler sammen med deres fastboende familier i Libanon.

 

I går blev 14 civile libanesere og 8 Canadiske statsborgere dræbt af israelske luftangreb. Libanon, der ellers igen var blevet et attraktivt turistområde, er blevet et meget farligt sted på grund af de omfattende israelsk angreb, og flere hundrede danskere er kommet i klemme især i SydLibanon. Århusianske Ahmad El-Ahmad sidder hos sin far og mor og søskende i Flygtningelejren Raschedyie i Sydlibanon og beder os redde ham og hans kone og deres 4 børn ud af det sønderbombede land. Der er ikke veje mellem Raschedyie og Beirut. Israel har bombet vejene og siden de smed flyveblade, der anbefalede civilbefolkningen at tage flugten er 23 flygtende dræbt i deres biler.

 

Hvor mange dræbte kræver en ”retfærdig gengældelse” af 3 israelske krigsfanger?

 

Den danske regering må handle straks. Det koster menneskeliv for hver time der går. Den danske regerings passive holdning i FNs sikkerhedsråd kan kun tolkes som en stiltiende accept af Israels fremfærd.

 

Onsdag den 19. juli kl. 17.00 tænder vi lys og lægger blomster for de dræbte i Libanon og Gaza

foran Århus Rådhus.

 

Samtidig holdes lignende aktioner i foreløbig København og Sønderborg.

 

 

Yderligere informationer kontakt: Iben Baadsgaard Al-Khalil 21847464 eller Rabih Azad-Ahmad 40507659

 

Comments are closed.