Protesten mod Israels overgreb og agression i Palæstina og Libanon

DPV

Israels brutalitet kender ingen grænser

 

Der er gået 22 dage siden den israelske besættelsesmagt indledte militær operationen (sommerregn) mod den palæstinensiske civilbefolkning i det forarmede Gaza. Resultatet er 86 dræbte og 169 sårede palæstinensere. På én dag blev 23 palæstinensere dræbt efter, at Israel gik efter én leder fra den militære gren af Hamas – heraf ni fra den samme familie med syv børn.

 

Israel har nu åbnet endnu en front. Den såkaldte operation (retfærdig gengældelse) mod Libanon. Og igen går den israelske militærmaskine efter såvel civile som infrastruktur. Aggressionen mod Libanon har indtil videre kostet 137 livet og intet mindre end 278 sårede. Overfaldet på Libanon er helt ude af proportioner og kan kun betegnes som  endnu en klar kollektiv afstraffelse. At erklære og udføre målet om at bombe Libanon 20 år tilbage i tiden er forkasteligt og umoralsk.

 

Israels aggression i Palæstina og Libanon er udtryk for arrogance og storhedsvanvid. Israel mener at være urørlig og har tiltro til – endnu en gang – at ingen kan sætte en stoppe for dets overgreb mod nabolandene. Det israelske overgreb går – som sædvanlig – overvejende ud over uskyldige civile –  palæstinensere og libanesere. Israel har imidlertid allerede tabt på den moralske og humane front. Israel må og skal efterhånden lære at smarte- og laser styrede bomber, F 16 fly og avancerede angrebshelikoptere ikke kan knække de hårdtprøvede civile palæstinensere – og nu libanesere.

 

Den israelske aggression har dog haft den virkning, at ALLE palæstinensere og ALLE libanesere står i dag forenet mod den mægtige og terroristiske israelske militærmaskine.

 

Som altid giver Israel alle andre end sig selv skylden for den eskalerende konflikt med flere palæstinensiske og libanesiske civile liv til følge. Selv Israel må snart forstå, at militær overlegenhed ikke er lig carte blanche til at overfalde sine naboer og igen dræbe uskyldige civile.

  

Det internationale samfund må snart kunne sætte en stoppe for de israelske forbrydelser.  Der er ikke længere tiltro til, at USA kan presse Israel til at standse de vilkårlige bombninger af civile mål overalt i Palæstina og Libanon.

 

EU må og skal intensivere kritikken af Israels overdimensionerede reaktioner.

 

Danmark SKAL indtage en klar og kritisk stilling til at uskyldige civile dagligt bliver dræbt i Palæstina og Libanon. En ændring af den passive danske holdning i FNs sikkerhedsråd er mere end nogensinde  påkrævet. En ensidig afstandstagen til fordel for Israel vil israelerne tolke som en blåstempling af de massive overgreb i såvel Palæstina som Libanon og vil insinuere til Israel om at det er acceptabelt at terrorisere palæstinensere og libanesere for at få en sikkerhed der bedst kan opnås ved forhandlingsbordet.

 

Protest markeringer holdes i København på Kongens Nytorv den 19. juli kl. 16-18

og foran Rådhusene i Århus og Sønderborg onsdag den 19. juli kl. 17.00.

 

 

Fathi El-Abed

Næstformand/Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

40 61 38 96/35 35 48 68

 

16/7-06

 

 

Comments are closed.