En levedygtig palæstinensisk stat

New York Times

En levedygtig palæstinensisk stat

25. maj 2006 – Lederartikel i The New York Times:

Det har længe været klart, at det at få en levedygtig, realisabel palæstinensisk stat ud af to geografisk adskilte landområder i ørkenen ville blive en bestræbelse i modvind. Nu – på grund af to skyldige og en igangsætter – Hamas, premierminister Ehud Olmert i Israel og præsident Bush – er denne modvind ved at blive til en storm.

Mr. Bush gav i tirsdags Mr. Olmert den perfekte velkommen-til-Washington gave: Betinget støtte til den israelske plan. Mr. Olmert ønsker at fortsætte Ariel Sharons misfoster af en plan om ensidig ændring af grænserne til hvad der til slut kunne blive til en palæstinensisk stat.

Nøgleordet er her ”ensidig”, fordi israelerne er indstillede på at gøre dette uden medvirken fra palæstinenserne. De ville komme til at stå i en situation, hvor de skulle prøve at flikke en stat sammen af hvad der måtte blive tilbage til dem til sidst.

I vid udstrækning bragte palæstinenserne sig selv i den situation ved at vælge HAMAS til at regere og Bush-administrationen gør ret i afslå at legitimere en regering, der har svoret at ville ødelægge staten Israel.

Men Mr. Bush burde ikke straffe det palæstinensiske folk ved at støtte noget som helst ensidigt forslag – at gøre det ville være at straffe det for at udøve dets demokratiske ret til at stemme

Mr. Olmerts forslag består af to dele; og den første del er helt OK: Tilbagetrækning af israelske bosættere og tropper fra store dele af den besatte Vestbred. Det er en prisværdig målsætning, og en målsætning, der har været alt for længe undervejs.

Problemet er den anden del af forslaget: At bibeholde store bosættterblokke på den palæstinensiske Vestbred. Det er en opskrift på katastrofe.

Enhver der nogen sinde har set på landkortet over Israel, Vestbredden og Gaza, kan se hvor vanskeligt det vil blive at danne en palæstinensisk stat.

Selv en fremtidig palæstinensisk stat, der omfatter hele Vestbredden og Gaza vil stadig være en to-delt stat med et Israel i midten, der adskiller Gaza fra Vestbredden.

For at danne sig en idé om et sådant arrangement, må man forestille sig et landkort over Manhattan. Vestbredden ville stort set bestå det østlige Harlem og den Øvre East Side.

Gaza ville være Battery Park City, langt mod sydvest. Og så må man prøve at forestille sig hvordan man skulle kunne opbygge en fuldt funktionsdygtig by med egen økonomi af disse landområder med en fuldstændig uafhængig og fjendtligt indstillet by mellem de adskilte områder.

Og dog er det hvad palæstinenserne vil være nødt til at gøre for at komme tilbage til grænserne fra før 4. juni 1967. (Hvis Sharon-Olmert-planen, der nu forsøgsvis velsignes Af Bush, bliver til virkelighed, vil de ikke engang få så meget).

Hvis Mr. Olmert fortsætter med sin plan om at bibeholde store bosætterblokke på Vestbredden, kan palæstinenserne meget vel miste store dele af deres ”Øvre East Side” og skulle danne deres et land med resterne deraf og deres ”Battery Park City”.

I en tale til Kongressen i går sagde Mr. Olmert, at Israel var villig til ”at forhandle med en Palæstinensisk Myndighed”. Han tilføjede, at ”om få år kunne de leve i en palæstinensisk stat side om side med og i fred og sikkerhed sammen med Israel.

Det ville også vi gerne se. Vi håber blot, at Mr. Olmert og Mr. Bush indser, at der ikke vil blive nogen fred i Mellemøsten med mindre palæstinenserne får et ord at skulle have sagt under oprettelsen af en stat, der kan fungere.

Comments are closed.