Udsatte bosættere planlægger at flytte til Vestbredden for at trodse Sharon

The Observer

Udsatte bosættere planlægger at flytte til Vestbredden for at trodse Sharon

Af Conal Urquhart i Jerusalem og Inigo Gilmore i Gush Katif, The Observer, 21. august 2005

Udsatte bosættere fra Gaza planlægger at flytte til bosættelser på Vestbredden i et forsøg på at sikre at den israelske regering ikke giver flere indrømmelser til palæstinenserne.

Flertallet af de bosættere som blev evakueret sidste uge opholder sig på hoteller og i andre midlertidige indkvarteringer, men nogle er allerede i gang med at undersøge mulighederne for at flytte til bosættelser som måske skal evakueres i fremtiden for at give mulighed for etableringen af en palæstinensisk stat.

Seksten af de 21 Gaza bosættelser og to på den nordlige Vestbred blev evakueret sidste uge.

De bosættelser som skal evakueres denne uge er Katif, Atzmona, Netzarim og Elei Sinai i Gaza samt Sa Nur og Homesh på Vestbredden.

Shaul Goldstein, borgmester i Gush Etzion, en blok på mere end 20 bosættelser på Vestbredden, sagde at han i løbet af de sidste to måneder er blevet kontaktet af 25 familier fra Gush Katif vedrørende opstart af et nyt bofællesskab, formet efter de samme principper som det de forlod i Gaza.

”Familierne er meget ivrige efter at skabe et nyt samfund i Judæa og Samaria” , sagde han, idet han refererer til det bibelske navn for Vestbredden.”

Der er ingen tvivl om deres ideologiske bevæggrunde til at ville slå sig ned netop i bibelens Israels land. ”De mener at bosættelserne er i fare og at de må gøre deres for at forsvare dem. Hvis de vælger at komme og slå sig ned i vores område, så vil vi naturligvis være lykkelige for at åbne vore arme for dem.”

Ariel Sharon, den israelske premierminister, har sagt at han ingen planer har om at evakuere andre bosættelser end de 25 i Gaza og på den nordlige Vestbred, som vil blive ryddet indenfor to uger.

Imidlertid insisterer verden på at der må ske yderligere evakueringer hvis der skal være nogen chance for en løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt

Sidste uge roste Condoleezza Rice, USA’s udenrigsminister, Israels evakuering af bosættelser, men insisterede: ” Det er ikke nok med Gaza.” Rachel Sapperstein, 64, som blev tvunget til at forlade Gaza bosættelsen Neve Dekalin, sagde, at hun og hendes mand havde i sinde at flytte til Hebron, hvor jødiske bosættelser er omringet af hundrede tusinder palæstinensere. ”Vi græder stadig og føler smerten, og så vil vi samle vore tanker,” sagde hun på sit Jerusalem hotel i går.

”Jeg ville elske at flytte til Hebron. Det ville være en pragtfuld måde at række næse ad Sharons regering på.”

Comments are closed.