Sidste fredsvagter løsladt

Palæstina Fredsvagter

Sidste fredsvagter løsladt

– palæstinenser sidder stadig fængslet

Palæstina Fredsvagter, 22. juli 2005

I går eftermiddags besluttede de sidste tre fredsvagter, to amerikanere og danskeren Ninna Hedeager Olsen sig for at underskrive løsladelsesbetingelserne om ikke at nærme sig murbyggeriet i Bi¹lin og blev herefter løsladt.

De tre blev onsdag sammen med 2 israelere, 1 palæstinenser og en anden dansk fredsvagt Palle Bo Minddal arresteret i forbindelse med en protestdemonstration mod opførelsen af den kontroversielle mur. Aktionen foregik ved landsbyen Bil¹in nær Ramallah på Vestbredden. Landsbyens 1300 beboere vil miste adgangen til næsten al deres landbrugsjord, hvis muren opføres.

Under aktionen havde aktivisterne lænket sig sammen i en cylinder, som spærrede for arbejdet med opførelsen af muren.

Et større antal israelske soldater ankom til byggepladsen og fjernede brutalt de sammenlænkede aktivister. Flere blev slået af knipler og jernrør mens de sad fastspændt. Særligt de to danske fredsvagter fik sig nogle hårde knubs.

De sidste tre fredsvagter besluttede sig sent i går for at underskrive betingelsen om at de ikke må nærme sig byggepladsen i Bil¹in de næste to uger og blev løsladt. De 2 israelere og danske Palle Bo Minddal var løsladt onsdag aften, Palle for at kunne få lægeundersøgt sin tilskadekommende arm. Under hele forløbet blev de af militær såvel som politi nægtet lægetilsyn.

Tilbage sidder nu den sidste aktivist, den 20-årige palæstinensiske beboer fra Bil’in Tamer Al Khatib. Han venter på sin behandling ved en militærdomstol. Han står anklaget for vold mod en officer, selvom alle aktivisterne i følge fremlagte videooptagelser fra aktionen var fuldstændigt fredelige.

De sidst løsladte aktivister havde først besluttet sig for solidarisk at blive i fængslet til Tamer Al Khatib også skulle løslades.

Beslutningen om alligevel at lade sig løslade, skal ses i lyset af at de mener, at de nok gør mere nytte som aktive fredsvagter på Vestbredden end i et israelsk fængsel.

I dag deltager de løsladte i endnu en demonstration mod opførelsen af muren i Bil´in og tager herefter til Nablus for bl.a. at fjerne vejblokader udenfor en totalt indespærret palæstinensisk landsby.

Ninna Hedeager Olsen og Palle Bo Minddal kan træffes på mobiltelefon:

+972 54 66 39 178

M.v.h.

Randa Sebelin

20 81 39 87

Palæstina Fredsvagter

http://www.palestinafredsvagter.dk/

Foto fra aktionen onsdag kan hentes på

http://freckle.blogs.com/photos/strength_in_unity

til fri afbenyttelse. Foto: International Solidarity Movement (ISM)

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.