Jerusalem for evigt…

Leder i Dagbladet Arbejderen

Jerusalem for evigt…

I 1999 slog Vesten meget på, at Kosovos befolkning havde ret til at vende hjem. Samme beslutsomhed gælder ikke palæstinenserne

11. juni 2005

‘Jerusalem er vores for evigt’ – byen ‘vil aldrig mere være i hænderne på fremmede’.

Nej, det var ikke palæstinensiske militante, som råbte disse ord i forbindelse med at palæstinenserne i denne uge har markeret 38-året for Israels besættelse af Gaza og Vestbredden.

Det var Israels premierminister Ariel Sharon som kom med den provokerende udtalelse ved en israelsk fejring af sejren i Ô67. Samtidig dansede unge zionister rundt ved Al-Aqsa moskeen og råbte ‘befri Tempelbjerget’.

Midt i ugen slog det israelske militær til på Vestbredden og dræbte et ledende medlem af gruppen Islamisk Jihad samt en palæstinensisk politimand.

I lyset af en sådan række provokationer er det nærmest overraskende, at alle betydende palæstinensiske grupper sagde ja til premierminister Abbas` appel om at fastholde våbenhvilen.

Palæstinenserne strækker sig langt for at bevare perspektivet om en fredsaftale og oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat – selvom den maksimalt kommer til at dække 22 procent af det historiske Palæstina.

Omvendt kan man sige, at Sharon og zionisterne går langt for at smadre våbenhvilen og undergrave fredsprocessen.

Danskeren Peter Hansen, som netop er fratrådt posten som chef for FN`s hjælpeprogrammer for palæstinensiske flygtninge (UNWRA) satte under et møde i København en usædvanlig vinkel på spørgsmålet om retten til at vende hjem. En klar og rigtig vinkel.

De fordrevne palæstinensere har ikke kun ret til at vende hjem, fordi det står i FN-resolution 194. Menneskers umistelige ret til deres hjem, og derfor til at vende tilbage, hvis de bliver nødt til at flygte har dybe historiske rødder, og israelerne er de første til at påpege denne ret.

I 1999 var palæstinenserne vidne til, hvordan USA og Europa indsatte bombefly og store militærstyrker angiveligt for at sikre den fordrevne befolkning fra Kosovo deres ret til at vende tilbage.

Palæstinenserne kunne ikke undgå at bemærke den forskel, der er på, hvordan verdenssamfundet handler i forhold til Kosovo og undlader at handle i forhold til palæstinenserne, som Peter Hansen påpegede (læs interview på midtersiderne).

Palæstinensiske organisationer som sagde ja til at holde våbenhvilen understregede, at de vil svare igen på ethvert israelsk brud på aftalen… og det er helt nødvendigt. Også denne uge demonstrerede nemlig alt for tydeligt, at palæstinenserne ikke kan forlade sig på reelle hensigter fra Israel eller hule løfter fra stormagterne.

Comments are closed.