Boykot-debat for anden gang

The Guardian

Boykot-debat for anden gang

The Guardian, 6. maj 2005

Altimens Sammenslutningen af Universistetslærere (AUT) i England forbereder sig til på ny at åbne op for debatten om en boykot af israelske universiteter, ser Polly Curtis på politikken bag initiativet.

Bagklogskab er en dyrebar evne og noget som AUT er i besiddelse af. I aftes bekendtgjorde denne fagforening, at en hastekonference vil blive afholdt 26. maj for på ny at åbne op for debatten om boykotten af to israelske universiteter.

Fagforeningen stemte for at boykotte Bar Ilan og Haifa Universiteterne på sin årlige konference i Eastbourne for to uger siden og gav anledning til internationalt furore.

Men i denne omgang vil hvert medlem af AUT’s ledelse have kendskab til nøjagtigt hvor kraftigt den internationale opinion er imod boykotten. Trods en solid støtte i medlemsmassen for boykotten er fagforeningen blevet udsat for vedholdende angreb på grund af sin beslutning.

Internt i fagforeningen vil der være en del intens selvransagelse forud for den ny debatrunde. Den internationale opmærksomhed har rusket op i menige medlemmer, som allerede er i gang med at bearbejde deres delegerede til den ny konference.

Der afholdes møder for at sikre, at når det kommer til afstemning, vil beslutningen være repræsentativ for medlemsmassen. Det vil også åbne for en ny stormflod udefra i form af e-mails, breve og faxer, som medlemmerne oplevede det sidste gang.

Inden for Open University (”Det Åbne Universitet”) er medlemsskaren delt. Mens nogle foreslog og støttede de oprindelige boykotforsalg på konferencen for to uger siden, er andre ansvarlige for indsamlingen af underskrifter fra de 25 rådsmedlemmer som var nødvendige for at kunne indkalde hastekonferencen.

John Pike, som stod i spidsen for indkaldelsen til den ny konference, siger: ”Jeg vil på et møde i vores lokalafdeling argumentere for, at vi ikke burde boykotte israelske universiteter. Det håber jeg, at jeg kan overbevise om. Vi skal have en rigtig debat”.

Nu hvor medlemmerne erkender betydningen og vigtigheden af forslagene om at boykotte israelske universiteter vil mange menige medlemmer deltage i diskussioner i deres lokalafdelinger og sikre, at en fornuftig politik, der er repræsentativ for medlemsmassen, bliver fremlagt for den specielle råds –forsamling.

Men det er alt sammen til debat og det resultat, som den specielle rådsforsamling når frem til, er ikke på forhånd givet.

Hvad der vil ske 26. maj er klart nok De godt 200 rådsmedlemmer, der deltog i den årlige konference inviteres til at forsamles i det centrale London en enkelt dag. Det eneste punkt på dagsordenen vil være Israel og Mellemøsten.

Inden da vil medlemmer fremsende forslag til debat og vil få mulighed for at fremsætte ændringsforslag til andres forslag.

Det taktiske spil i forbindelse med disse forslag vil anslå mange strenge. Ved den oprindelige afstemning var der fem forslag. Et af dem gik ud på udbredelse af information om en palæstinensisk opfordring til boykot – dette forslag stod hele tiden til sandsynligvis at blive vedtaget og ville være – og var udformet til at være – en mindre sejr for pro-boykot-lobbyen, hvis alle andre forslag skulle blive forkastet.

Så var der forslaget om boykot af tre universiteter, som hovedkraften, Sue Blackwell fra Birmingham University, havde udarbejdet som et bud på at give konkrete eksempler på universiteternes medvirken i ”besættelsen”. Ledelsen ønskede at udskyde afstemningen indtil der var blevet indsamlet flere vidnesbyrd, der kunne støtte disse anklager.

Medlemmerne foretrak imidlertid at tage debatten om Bar Ilan og Haifa Universiteterne, om end med knebne flertal. I disse to sager stemte medlemmerne så for boycotten med et flertal, der var stort nok til ikke at kræve stemmeoptælling.

Angående The Hevbrew University i Jerusalem accepterede medlemmerne ledelsens opfordring til en udskydelse på baggrund af, at kendsgerningerne om universitetets angivelige medvirken til tyveri af jord blev kraftigt bestridt.

Et femte forslag, fremsat af forretningsudvalget blev anset for at være et afværge- forslag.

Det hilste de nylige fredsbestræbelser velkomne, vendte sig mod ”enhver form for blokering af fred” og foreslog at optage forbindelse med The Israeli Higher Education Union, men kun efter at et ændringsforslag havde fjernet referencen til ovennævnte ”union”, som Miss Blackwell påviste faktisk ikke eksisterede.

Forvirringen i forbindelse med de nye ændringsforslag, som vil fremkomme i løbet af de kommende uger vil formentlig blive lige så grundigt præget af korridorpolitik som de foregående uger har været det.

Men den ny konference kunne trods genoptagelsen af den kontroversielle debat bringe AUT ud af en blindgyde. Noget af den barskeste kritik i forbindelse med boycotten har taget sigte på den måde, hvorpå debatten blev organiseret i Eastbourne.

Debatten fandt sted mellem forslagsstillerne fra Birmingham og Open University, som argumenterede veltalende og følelsesmæssigt, og forretningsudvalget, som argumenterede for enten en udskydelse eller imod ændringsforslag.

Da tidsfristen udløb foreslog konferencens mødeleder, at man gik direkte til afstemning for at debatten ikke skulle ende uden nogen resolution. De delegerede stemte sammen med hende og debatten fortsatte ikke blandt de delegerede.

Boykot-modstanderne har gentagne gange peget på dette som AUT’s største fejltrin. De anspændte ansigtsudtryk hos mange delegerede, når de havde blandet sig i debatten afspejlede, at mange afventede debatten for at tage endelig stilling. Den chance fik de ikke, siger boykot-modstandernes aktivister.

Samtidig refererer Israel-lobbyen hyppigt til, at debatten fandt sted umiddelbart før den jødiske påske, da mange som kunne have været til stede for at bearbejde medlemmerne forud for afstemningen, var optaget af påskeforberedelser.

Den ny konference finder sted en torsdag. Der forudses en stor deltagelse – ikke mindst fra den internationale presse, som forventes at dække begivenheden.

Men den vil i det mindste give akademikerne en chance for at gøre hvad de er bedst til: At gennemføre en meget grundig debat om emnet.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.