Er Tul Karim blevet befriet ?
Af Amira Hass i Haaretz d. 23. Marts 2005.
“ Nå, er I blevet befriet ?” Spurgte vi en Tul Karm – beboer, 52 år gammel .” Det siger de jo , “ svarede han.
Således beskriver han situationen:
“Børnene ( bevæbnede unge Fatah-tilhængere ) strejfer om i gaderne og skyder op i luften og tror på deres egne deklarationer om, at de er blevet sat fri. Hvis den israelske hær ønsker at generobre byen, så gør den det.
Hvilken forskel gør det for os, at soldater drog ind i byen om natten og forlod den igen ? Ingen. De siger, at Anavta – vejspærringen vil blive fjernet, men i flg. vores erfaring vil de øjeblikkeligt placere en flytbar vejspærring i stedet.
Og vejspærringen i Shufa- knudepunktet ( I Tul Karm´s sydøstlige udgang ) er ikke blevet fjernet”.
“ Det palæstinensiske politi har altid været til stede i byen, hvilken forskel gør det, om deres rifler er på skulderen eller i bilen? Kriteriet for frihed beror ikke på tilstedeværelsen af betjente eller deres våben. Hvornår vil israelerne forstå, at man ikke kan tale om befrielsen af én by, når hele Vestbredden er besat?
Jeg vil føle mig fri, når jeg kan komme i forbindelse med mit land – når en stor del af det er fri for skille-barrieren; når der ikke er eneste israelsk vejspærring, mobil eller fast, der spærrer vejen for mig; og når bosættelserne er fjernet.”
Billeder af palæstinensisk politi i træning er blevet offentliggjort i Israel for det vise det ubetydelige
vagtskifte i Tul Karim.
Dette er arven fra Oslo, da israelerne- takket være et show lavet af Fatah – bevægelsen – så palæstinensiske uniformer som det absolutte bevis på “ afslutningen på besættelsen.“
De israelske medier skrev om de israelske forsvarstyrkers og efterretningsvæsens forventninger om, at de palæstinensiske sikkerhedsstyrker vil agere på deres måde mod enhver, ved at planlægge at skade soldater, bosættere og borgere i Israel.
De forventer det af dem selv i dag. Med andre ord israelerne forventer igen, at de besatte beskytter bosætterne. Til gengæld har de givet yderst vage og halve løfter.
Men lad os antage, at dette er en logisk forventning, magtbalancen taget i betragtning. Hvis de skal have held med denne mission uden at blive et brutalt undertrykkelsesmiddel, der kun vil vække modstand, må det palæstinensiske politi bevise, at de også er i stand til at beskytte de palæstinensiske civile. Både mod kriminalitet og besættelsesstyrkerne.
Selv uden en effektiv palæstinensisk autoritet er Tul Karms beboere ikke bange for tyveri og overfald. Den beboer, vi talte med, forklarede, at røverier og overfald var livlige under IDF’s langvarige invasion, med klaner i byen, som samarbejdede om at bjærge stjålen ejendom.
Han mener, det er fordi, familietraditioner fremmer solidaritet og gensidig ansvarlighed. Disse traditioner har erstattet fængslerne, som IDF ødelagde, men også lovens bogstav.
Før september 2000 kunne folk med magt, penge og indflydelse skade andre – ved at snyde og overtage jord – og slippe af sted med det uden at blive stillet for retten. Så besættelse eller ej, PA må effektuere en gennemgribende reform i retssystemet.
Mordet på en 15-årig fra Tul Karm optager offentligheden her mere end vagtskiftet. Pigens far voldtog hende, og hun tog på hospitalet. Doktorerne vidste, hvem voldsmanden var, men sendte hende hjem. Da hun kom hjem, myrdede een af hendes brødre hende.
I Bethlehem, nogle få dage tidligere, myrdede en far sin datter, efter hun var blevet voldtaget. Gerningsmænd for mord af “familiære årsager” kan idømmes en straf på blot seks måneder i fængsel ifølge straffeloven, som man har arvet fra Jordan.
PA må træde frem mod disse sociale traditioner og ændre loven. Kvindeministeriet, kvindeorganisationer, socialarbejdere og politiet diskuterer alle, hvordan man kan stoppe æresdrab, som beskyttes af loven og traditionen.
Medierne har rapporteret om detaljer, som var tabu i fortiden, og der er tegn på en indstilling til at gøre op med skikken snarere end at begrave den med undskyldninger som, “vi er under besættelse”.
Men hvad med sikkerheden mod besættelsesstyrken? Det er allerede bevist, at det palæstinensiske politi ikke er i stand til at yde nogen beskyttelse mod angreb fra de israelske soldater.
I landsbyen Bal’ein for eksempel gik bygningsarbejdere af adskillelsesmuren om mandagen i gang med at rive omkring 60 af bosidernes oliventræer op med rode. Israelske lastbiler læssede træerne og forsvandt, før beboerne kunne redde dem. Her ville det palæstinensiske politi ikke være til nogen nytte.
Ej heller kan de beskytte beboerne i landsbyen Boudrus, som er under konstant IDF angreb, særligt indenfor de sidste få dage. Soldaterne hev landsbyens mænd ud af deres senge midt om natten og fotograferede dem.
Indrømmet, dette var langt fra Tul Karm, men den beboer, vi taler med, er bange for, at PA’s hjælpeløshed i sådanne situationer gør det svagere, når det kommer til at skaffe intern sikkerhed, som ikke er afhængig af besætterens tilstedeværelse.
Oversat fra engelsk af Birthe Høje Ckristensen