Ambulancer transporterer israelske tropper

The Australian

Ambulancer transporterer israelske tropper

The Australian 30. marts 2005 – fra korrespondenter i Jerusalem.

Den israelske hær bruger ambulancer til at transportere tropper og våben i operationer mod palæstinensere, hvilket er en overtrædelse af Geneve-konventionen, oplyser en privat Tv-station. Station 10’s reportage i dag bragte interviews med flere reservister, hvis ansigter var slørede for at beskytte deres identitet.

”Jeg og andre i min enhed så soldater med deres våben, skudsikre veste og hjelme klatre ind i militære ambulancer”, fortalte en af reservisterne.

”Brugen af ambulancer er i strid med Geneve-konventionen, som Israel har underskrevet. Og derudover bliver ambulancer, når anvendes til militære formål, til legitime mål”, sagde lægen Rafi Waldman, medlem af organisationen Læger for Menneskerettigheder.

Ifølge rapporten begyndte den israelske hær at anvende ambulancer, da der ikke var andre armerede køretøjer til rådighed.

Den røde Davidstjerne som Israel bruger til at kendetegne ambulancer burde i sådanne situationer dækkes til, men blev det ikke i mange tilfælde, berettede Tv-stationen.

”Min delingsfører klagede til sine overordnede, men en officer forklarede ham, at der ikke var noget valg, da ambulancen var det eneste køretøj ,man kunne få fat i”, sagde en anden reservist.

En talsmand for den israelske hær sagde, at en sådan brug af ambulancer var blevet bragt til ophør og at de kun ville blive brugt i nødsituationer og med tildækket Davidstjerne.

Tidligere har Israel anklaget palæstinenserne for at bruge ambulancer til at transportere kombattanter.

I oktober 2004 frigav israelske myndigheder optagelser af hvad de påstod var militante palæstinensere i færd med at læsse raketstyr ind i en FN-ambulance.

De måtte senere indrømme, at de påståede våben faktisk var bårer.

Oversat fra engelsk af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.