Fattigdom øges

The Jordan Times

Fattigdom øges

Af Dalya Dajani, The Jordan Times, 21.02.2005

Israels sikkerhedsmur forøger fattigdommen i de besatte territorier. En repræsentant for Europakommissionens humanitære bistandsafdeling (ECHO) har advaret om, at den fortsatte udbygning af Israels sikkerhedsmur forværrer de allerede dystre livsvilkår for palæstinenserne i de besatte områder.

Ceres Wittebrood, chef for ECHO’s Mellemøst- & Middelhavskontor fremkom med sine kommentarer på en pressekonference i Amman i søndags efter at have afsluttet en 4-dages tur til Gaza og Vestbredden, da han skulle vurdere sikkerhedsmurens virkninger for den palæstinensiske befolkning. Vi er meget bekymrede over den fortsatte opførelse af muren, som vil afskære flere mennesker fra at få opfyldt basale behov”, sagde Wittebrood.

Palæstinensernes livsvilkår kan ikke forbedres under de nuværende forhold og vi kan kun konkludere, at deres situation vil blive yderligere forværret i takt med at opførelsen af muren fortsætter”, sagde han.

Under sit 4-dages besøg mødtes ECHO-repræsentanten med indbyggere fra lokalsamfund, der er berørt af den fortsatte opførelse af Israels 700 km lange sikkerhedsmur i Østjerusalem, Bethlehem og den sydlige Vestbred.

Som en af palæstinensernes store bidragsydere følger ’ECHO til stadighed virkningerne af besættelsen for den palæstinensiske befolkning. ECHO har sørget for hjælp til hundredvis af familier, som er blevet afskåret fra deres marker, skoler, jobs, og sundhedstjenester som følge af muren.

Wittebrood opfordrede det internationale samfund til at skaffe mere bistand og sagde, at ECHO har foreslået yderligere 34 mio. Euro i år til støtte for regionens palæstinensiske lokalsamfund. Af dette bekøb er 30 mio. øremærket til de besatte territorier. En tredjedel af denne pakke vil blive anvendt til støtte for skabelsen af jobmuligheder for at modvirke murens negative virkninger.

Som et af EU’s største bistandsorganer rangerer ECHO med sin bistand til det palæstinensiske folk som en af de vigtigste donorer på globalt plan. Det drejer sig om op mod halvdelen af den mia. (=1.000.000.000) Dollara, der hvert år anvendes på at lindre vilkårene for de palæstinensiske flygtninge i de besatte terrotorier og i hele regionen.Siden udbruddet af Intifadaen i 2000 har ECHO intensiveret sit bistandsprogram.

Ifølge Verdensbanken lever halvdelen af den palæstinensiske befokning i de besatte territorier idag for mindre end 2 Dollars om dagen og omkring 600.000 palæstinen –sere er ude af stand til at få dækket deres basale behov for mad, husly og tøj.

Som et positivt aspekt påpegede Wittebrood, at den humanitære nødhjælp er blevet forøget. ECHO har tidligere givet udtryk for bekymring over, at strikse isreaelske sikkerheedstiltag har vanskeliggjort forsyningen af basal nødhjælp til de mest trængende. Hvilket har bevirket en 20%’s forøgelse af omkostningerne i forbindelse med ECHO’s humanitære nødhjælpsprogrammer

Comments are closed.