Dokumentarfilmfestival med film om Vestbredden 5-13 november

DPV

Se filmen Checkpoint

Filmen vises sammen med Detail i:

Cinemateket 07.11.2004 19:15

Cinemateket 12.11.2004 16:45

Se filmen Wall i:

Cinemateket d. 05.11.2004 16:30

Cinemateket d. 13.11.2004 16:45 (og mød instruktøren!)

Det er nemlig blevet tid for filmfestivalen cph:dox.

Det er ved at blive alvor for Københavns nye dokumentarfilmfestival cph:dox. Fredag d. 5.11 slår vi dørene op for de første af de 140 film, der vil fylde de københavnske biografer med virkelighed de næste 10 dage.

cph:dox i de besatte områder

Selvom konflikten i Israel/Palæstina er en af de mest eksponerede konflikter i verden, får vi sjældent en fyldestgørende og nuanceret fremstilling af virkeligheden i de gængse nyhedsmedier – i programserien Amnesty Award 2004 går cph:dox tæt på hverdagen i de besatte områder på vestbreden, hvor fysiske mure, kontrolposter og mentale barrierer er en uomgængelig del af virkeligheden.

Instruktøren Yoav Shamir går tæt på de omstridte kontrolposter på vestbreden – vi er med, når en mor må efterlade sine grædende børn ved grænsen, fordi deres papirer ikke er i orden, og når en lastbilchauffør efter en hel dag ved rattet nægtes passage, fordi det nu lige stikker den 19-årige værnepligtige, der er på vagt. For palæstinenserne er opretholdelsen af noget, der bare ligner et normalt liv, umuliggjort af forbud, ventetider og vilkårlig chikane. Checkpoint udstiller den absurde virkelighed i de besatte områder, og det kompromisløse materiale giver et oprørende indblik i de ydmygelser og meningsløsheder, som er hverdag for de mange tusinder af mennesker, som hver dag passerer gennem kontrolposterne – når de ellers får lov.

Checkpoint blev belønnet med den prestigefyldte Joris Ivens-pris på sidste års Dokumentarfilmfestival i Amsterdam.

Instruktøren Yoav Shamir vil være tilstede ved begge visninger.

Wall er filmen om den forhadte mur, som Israel, på trods af en næsten enig verdens fordømmelse, stadig bygger videre på. Simone Bitton har med ‘Wall’ begået en poetisk og tankefuld skildring af de konsekvenser, Muren har for beboere på begge sider. Med et dobbelt fokus beskæftiger hun sig ikke alene med den fysiske mur, men også med de mentale barrierer, den illustrerer. I stedet for at kravle over, hvor muren er lavest og holdningerne mest forudsigelige, tager instruktøren os med langs dette absurde bygningsværk – i håbet om, at de mange stemmer hun møder undervejs, kan være med til at rokke ved murens fundament.

Wall vandt Grand Prix på Marseille Internationale Dokumentarfilmfestival 2004.

Se filmen her:

Cinemateket d. 05.11.2004 16:30

Cinemateket d. 13.11.2004 16:45 (og mød instruktøren!)

cph:dox viser desuden:

Selves and Others: A Portrait of Edward Said

Peace, Propaganda and The Promised Land

Med venlig hilsen,

Sune Blicher

cph:dox

——————————————————————————–

copenhagen international documentary film festival

knabrostr. 12,3. / dk-1210 copenhagen k / denmark

tel. +45 3393 0734 / info@cphdox.dk / www.cphdox.dk

Comments are closed.