Ingen grund til undskyldning

Ole Olsen, DPV

I en nylig undersøgelse blandt EU-borgerne er resultatet blevet at Israel menes at være den største trussel mod freden. Det har fået Israel til at råbe “antisemitisme” og en række EU-topfolk har fundet anledning til at ringe til Sharon og undskylde deres borgeres opfattelse.

Det er en helt forfejlet reaktion. Anledning burde have været brugt til at minde Israel om at det er naturligt at mange er bekymrede for Israels gerninger og hensigter. Der er jo tale om et land som besidder masseødelæggelsesvåben, er Mellemøstens stærkeste militærmagt, er besættelsesmagt, bygger byer og mure på fremmed territorium, kaster bomber i Syrien og som bruger kollektiv afstraffelse i stort omfang.

Palæstinenserne ved godt at Sharons hensigt ikke er fred, men fortsat erobring af palæstinensisk land og (dermed) forstærket konflikt med nabolande. Det er positivt at europæerne også har forstået sagens alvor og der er ikke noget at undskylde.

Comments are closed.