Forfølgelse – før og nu.

Lisbeth Ploug Mortensen, DPV

Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Mosaisk troessamfund d.29 okt., i anledning af 60-året for redningsaktionen for de danske jøder, var mildest taget tankeløs og dybt kritisabel. Talen var I høj grad både politisk og værdiladet. Den drager paraleller til div. voldsregimer, men den er totalt blottet for kendsgerninger vedr. staten Israels oprettelse, og den systematiske vold mod det palæstinensiske folk der fulgte.

Er statsministeren uvidende om den Israelsk/palæstinensiske konflikt, eller ønsker han blot at indtage samme standpunkt i konflikten som Præsident Bush, og derved undgå gnidninger med den stærke jødiske lobby?

Ihvertfald burde statsministeren i denne så værdiladede tale, ikke have undladt at gøre opmærksom på faktuelle forhold i området idag.

Man kan ikke tale om fortidens rædsler, uden at påpege det problematiske i at tilsvarende rædsler, nemlig systematisk undertrykkelse af et andet folk, er hverdagen i Israel i dag. Det må være nogle meget mørke gardiner der er gået ned over statsministerens øjne, når han i den grad fortrænger, at selvsamme forsøg på etnisk forfølgelse,- som jøderne selv var udsat for under 2. Verdenskrig,- er hvad jøderne ved hjælp at deres kolossale militærapparat giver igen af i dag.

Palæstinenserne har i årtier fået at føle, at ingen og intet må stå I vejen for staten Israels fortsatte ekspansion, og idag kan vi helt nøgternt drage den lære af jødeforfølgelsen, at man åbenbart ikke bliver et bedre folk af at have været forfulgt.

Det er dybt kritisabelt at vi tilsyneladende har en statsminister der siger eet, og gør noget andet. Anders Fogh Rasmussen , vis at du er mere indhold end ”papkasse”. Lev op til dine afsluttende ord fra din tale hos mosaisk trossamfund, og gør dit for at bekæmpe enhver form for etnisk forfølgelse, – som du selv siger, – beslutsomt og kompromisløst.

(bragt i Weekendavisen 7/11 – forfatteren er medlem af DPV og bor i Randers)

Comments are closed.