Møde og film v. Stig Dalager

DPV

Møde og film v. Stig Dalager

Åbent medlemsmøde Tirsdag d. 21. oktober kl. 19.30 i Blågårdens Medborgerhus, Nørrebro.

Stig Dalager, der er forfatter og dramatiker, har i mange år beskæftiget sig med Holocaust og jødisk historie samt været medredaktør af New Outlooks tidsskrift Udsyn og kommentator på Politiken.

På det seneste har han interesseret sig mere for konflikten i Israel/Palæstina og i Folkekirkens Nødhjælps regi besøgte han denne sommer Israel, Gaza og Vestbredden. D. 16. juli havde han en kronik i Politiken ”Palæstina Bløder” om de mange drab og overgreb på palæstinensiske børn. Kronikken har siden fået Israels venner i DK på benene og Dalager klandres nu som ventet for ensidighed, ukritisk brug af kilder, manglende kontakt til israelere osv.

I den anledning har Venskabsforeningen inviteret Dalager til medlemsmøde, og bedt ham fortælle om sine oplevelser og refleksioner ovenpå besøget. Mødet indledes med visningen af Stig Dalagers film “Ansigter”, der er en rejsefilm/interview med de mennesker han har mødt.

Læs uddrag af Stig Dalagers kronik og den efterfølgende debat på www.danpal.dk Brug søgefeltet og skriv Dalager.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Klip fra pressen. Bogmærk permalinket.