Hegnet der sluger land

Eva Balslev, Palæstina Orientering

Hegnet der spiser land

Israel bygger et såkaldt sikkerhedshegn langs med Vestbredden. Men hegnet koster palæstinensere land – og på levestandarden. Derfor frygtes det, at hegnet snarere kommer til at virke som gødning for nye palæstinensiske angreb.

Midt i et mylder af internationale fredsaktivister på en bakketop i landsbyen Falamiye står den palæstinensiske bonde Abu Mohammed og diskuterer med israelske soldater. Diskussionen mellem bonden og soldaterne akkompagneres af en motorsav, der skærer sig igennem oliventræer, der tilhører landsbyen Falamiye.

Men ikke længere. Træerne skal fjernes for at gøre plads til det sikkerhedshegn, som Israel bygger på femte måned for at besvare sin befolknings ønske om beskyttelse mod palæstinensiske angreb.

Hegnet følger dog ikke våbenstilstandslinjen fra 1948 – den såkaldte Grønne Linje, der udgør grænsen mellem Vestbredden og Israel. Derimod skærer det sig ind på palæstinensisk land, og det går blandt andre ud over Abu Mohammed.

Han alene mister det meste af sit landbrugsareal på 11 hektar, mens Falamiye mister i alt 75 procent af dens landbrugsland og dermed indkomst. Derfor forsøger den aldrende bonde at overbevise soldaterne og de tungt bevæbnede bygningsarbejdere, der fælder træerne, om at flytte hegnet ind på israelsk territorium i stedet.

Israelsk forundring

Soldaterne lytter, men henviser til ordrer fra højere instans. Bygherren, det israelske forsvarsministerium, forklarer, at det er landskabets topografi, der afgør hegnets rute uden i øvrigt at ville forholde sig til tabet af palæstinensisk land.

Det vækker dog forundring helt ind i dele af Israel. Her påpeger den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem i en rapport, at hegnet med sin placering på palæstinensisk land bemærkelsesværdigt indlemmer 10 jødiske – og ulovlige bosættelser ifølge international lov – på den israelske side af hegnet. Og at dets placering ikke er logisk set fra et militær perspektiv.

Ifølge geografen Halil Tufkaji kommer hegnet, der i første omgang vil strække sig 128 kilometer langs den nordlige del af Vestbredden, til at lægge beslag på 105 kvadratkilometer land som konsekvens af indlemmelsen af de 10 bosættelser i Israel.

Hegnet bliver desuden udstyret med en sikkerhedszone på mellem 50 og 100 meter, der alene vil kræve mindst 65 kvadratkilometer land.

Det er planen, at hegnet skal strække sig hele vejen ned langs Vestbreddens 350 kilometer lange grænse til Israel. Hvor meget land det vil koste, vides dog endnu ikke.

Skepsis overfor sikkerhed

Sikkerhedszonen kommer dog ikke kun til at koste land, den kommer også til at koste adskillige palæstinensiske familier deres huse.

I byen Qalqilya, hvor hegnet har fået form som en otte meter høj mur, ligger Labil Shrems fire år gamle, 350 kvadratmeter store hus 30 meter fra den nybyggede mur. Og det betyder, at huset med stor sandsynlighed bliver revet ned, fordi det ligger i sikkerhedszonen.

”Jeg ved ikke, hvornår de eventuelt vil rive mit hus ned. Det eneste de har gjort indtil videre, er at bede om mit id og papirerne på huset. Og de har ikke talt om kompensation,” forklarer han, der ikke ved, hvor han skal gøre af sig selv, sin kone og fem børn, hvis de mister deres hus.

Han giver ikke meget for det israelske sikkerhedsønske, og betragter det med stor skepsis, når det foregår på hans bekostning.

”Jeg har lagt mit blod i mit hus. Og hvis de ødelægger det, er det kriminelt,” siger Labil Shrem, der har postet alle sine sparepenge i byggeriet.

Israelsk træthed

Men trods protester fra palæstinensere som Labil Shrem, bonden Abu Mohammed og både israelske og palæstinensiske menneskerrettighedsorganisa-tioner står hegnet højt på den israelske dagsorden. Palæstinensiske angreb har trættet Israels befolkning, og det nationale krav lyder på sikkerhed. Og i takt med, at selvmordsbombeattentater er intensiveret i de to år, den palæstinensiske intifada har varet, er opbakningen til en såkaldt unilateral adskillelse vokset. 60 procent af den israelske befolkning støttede en adskillelse i den seneste meningsmåling.

Internt i Israel har der dog været protester mod hegnet, men primært fra de 200.000 bosættere på Vestbredden, der frygter, at hegnet vil udgøre en grænse og dermed en bagdør til en Palæstinensisk stat.

Derfor holdt Premierminister Ariel Sharon sig også tilbage fra forslaget, der oprindeligt kom fra arbejderpartiet, men meningsmålingernes klare sprog overbeviste ham.

Gaza som forbillede

De færreste ledende palæstinensere tror dog på hegnet som en indirekte vej til en stat. Yasser Arafat benævner udelukkende hegnet, som en apartheid-mur, mens andre fremhæver, at israelske politikere ved adskillige lejligheder har gjort meget ud af at forklare, at hegnet ikke er en politisk grænse, hvilket bekræftes af Forsvarsministeriet.

”Hegnet er udelukkende en sikkerhedsforanstaltning, og det er ikke et politisk hegn,” siger Rachel Naidek Ashkenazi, talskvinde i det israelske forsvarsministerium, der ikke har nogle planer om tilbagetrækning fra Vestbredden.

Selvom Forsvarsministeriet erkender, at det ikke vil være et 100 procent sikkert skjold mod palæstinensiske angreb, så vil det nedbringe antallet drastisk, lyder det. Argumentationen går blandt andet på at et lignende hegn rundt om Gazastriben har virket som en god selvmordsbombestopper.

Håbløshed inspirerer til terror

Mennneskerettighedsfingre peger til gengæld på, at hegnet i Gaza har resulteret i markant dårligere levestandard og økonomiske problemer. Og spådommene for Vestbredden går på noget lignende. Det palæstinensiske territorium vil iskke kun lide under tabet af land, men eksport og import på Vestbredden bliver næsten umulig, og den i forvejen ringe levestandard vil nå et nyt lavpunkt, frygtes det.

Advokat Aazem Bishara fra den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation LAW føler sig af samme grund ikke overbevist om hegnets terrorforebyggende effekt.

Han fører i øjeblikket en sag på vegne af 54 familier, der har fået deres land frakendt af de israelske myndigheder. Og han peger i lighed med den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem på, at hegnet strider imod internationale konventioner.

”Ifølge både Geneve Konventionen og Haag konventionerne er det forbudt for en besættelsesmagt at konfiskere land. Samtidig er det en kollektiv afstraffelse i strid med Geneve Konventionen. De bønder, der får taget deres land har levet fredeligt hele deres liv og bliver dermed straffet for noget, nogle andre har gjort. Og når man tager folks indkomst fra dem, mister de håbet, og så begynder de at overveje at spænde et eksplosivt bælte om livet,” forklarer Aazem Bishara, der ikke forventer, at hegnet kan bremse en selvmordsbomber.

”Alle de sikkerhedsforanstaltninger, den israelske stat har taget indtil videre, har ikke forhindret palæstinensere i at begå terror,” fortsætter han.

Færdig uden store forsinkelser

Men forsvarsministeriet lader sig ikke rokke.

”Jeg kan kun sige, at forhindringen (sikkerhedshegnet red.) er vores ansvar og måde at kapere terroraktiviteter, der udspringer fra de palæstinensiske territorier og finder sted i Israel. Med tiden vil vi forhåbentlig ikke have brug for den slags sikkerhedsforanstaltninger, men indtil da vil vi blive fortsætte med at gøre, hvad vi kan for beskytte Israels indbyggere,” siger Rachel Naidek Ashkenazi fra Forsvarsministeriet.

Og den besked er sivet ind hos Abu Mohammed i Falamiye. Selvom han har selskab af internationale aktivister, der forsøger at klemme sig ind mellem oliventræerne og motorsavene, så erkender han, at der ikke er meget at gøre.

”Vi ved godt, vi ikke kan stoppe arbejdet, men vi vil ikke have følelsen af ikke at have forsøgt,” siger han.

Og for nylig har de israelske myndigheder forsikret, at de første 100 kilometer hegn vil være klar til den planlagte afslutning i juni 2003.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Klip fra pressen, Mediekritik. Bogmærk permalinket.