Anti-semitisme

Politiken

Anti-semitisme

Uddrag af artikel af Bjørn Bredal i Politiken lørdag d. 14.12.2002

… Man forstår godt, at jøder er vagtsomme over for selv de mindste tegn på ny antisemitisme. Men sagens alvor betyder også, at man må omgås varsomt med ord som antisemitisme og jødehad. Det er ikke noget, man sådan bør gå og spøge med, endsige beskylde andre mennesker for i flæng.

Den dag kan godt komme, da der bliver brug for højt og tydeligt at rette en anklage for antisemitisme mod indflydelsesrige personer eller institutioner i det danske samfund. Og den dag vil man fortryde, hvis man for længst har brugt anklagen letsindigt, tankeløst eller ligefrem for sjov. Man skal kun råbe ulven kommer, hvis ulven kommer.

Den annonce, ‘Nu er det nok’, som i dag er indrykket her i bladet med 600 underskrifter, er helt usædvanligt uklog. Sjældent har jeg set en sådan mangel for respekt for afgørende begreber og for andre mennesker – men også for jødisk historie. Personligt må jeg også sige ærligt og redeligt, at jeg sjældent har følt mig så vred og krænket. Det sidste er naturligvis mindre væsentligt, men for nu at få det sagt:

Vi er nok nogle stykker her på bladet, for hvem den jødiske tradition fra og med brødrene Brandes til og med Herbert Pundik indgår som en udefinerlig, men væsentlig del af vores motivation for at arbejde på Politiken. Og nu synes nogen altså, at det er sjovt at anklage Politiken for at være antisemitisk. Jeg bruger med vilje ordet ’sjov’.

For enhver med en lille smule realitetssans og kendskab til Politikens historie og aktualitet vil jo vide, at det nok er det sidste sted i landet, antisemitisme kunne få lov at florere. Anklagen er bare så langt ude…

Comments are closed.