Politik og religion
DANSKE JØDER bidrager i disse dage til den uheldige tendens med at sammenblande politik og religion. I en helsidesannonce, der er indrykket i dagbladet Politiken, anklager et stort antal jøder og sympatisører samme avis for at bidrage til en anti-semitisk holdning og give jødehaderne frit spil. Årsagen er angiveligt, at avisen har tilladt sig at dække den jødiske omskæring og i øvrigt være kritisk over for Sharon-regeringen i Israel.
Den jødiske annonce er stupid – ingen kan med nogen som helst baggrund i virkeligheden anklage Politiken for at være anti-semitisk. I stedet kommer den jødiske annonce til at bidrage til den virkelighed, der ofte viser sig – nemlig at den jødiske lobby alt for ofte benytter Holocaust til at beskytte sig mod relevante verbale angreb på Israels menneskefjendske politik over for palæstinenserne.
Uddrag af leder i dagbladet Information d. 17.12.2002 ved David Trads. Læs hele lederen på :
http://www.information.dk/Fremvisning/Webavis/AviArtVis.dna?pVisID=324912782012849724