Fredsvagt i Fødselskirken

DPV

Fredsvagt i Fødselskirken

I slutningen af april 2002 tog det københavnske postbud Allan Lindgaard flyet til Tel Aviv for at fungere som fredsvagt for palæstinenserne på Vestbredden. Det blev til et ophold på 12 dage, hvor Allan var en del af begivenhederne omkring Fødselskirken i Betlehem, hvor over 100 palæstinensere havde søgt tilflugt. Bogen Fredsvagt i Fødselskirken er en spændende og fængslende dagbog over hans oplevelser og hvilke tanker han gjorde sig undervejs.

Læs mere om bogen, der også kan bestilles på www.bulgur.dk

Forordet til bogen er gengivet nedenfor og skrevet af Ole Olsen, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening www.danpal.dk

Allan Lindgaard: Fredsvagt i Fødselskirken

I slutningen af april 2002 tog det københavnske postbud Allan Lindgaard flyet til Tel Aviv for at fungere som fredsvagt for palæstinenserne på Vestbredden. Det blev til et ophold på 12 dage, hvor Allan var en del af begivenhederne omkring Fødselskirken i Betlehem, hvor over 100 palæstinensere havde søgt tilflugt. Denne bog er en dagbog over hans oplevelser og hvilke tanker han gjorde sig undervejs.

D. 29. marts havde den israelske hær iværksat en storstilet aktion mod alle større palæstinensiske byer på Vestbredden. Begrundelsen var en række terroraktioner i Israel den foregående måned. Angrebet på Vestbredden skulle fange selvmordsbombernes bagmænd og fjerne grundlaget for terrorismen, lød forklaringen.

Adskillige tusinde blev fanget og ca. 500 blev dræbt under den 2 måneder lange aktion, hvor den israelske hær også sønderrev store dele af infrastrukturen, herunder vandaliserede flere palæstinensiske ministerier.

Allerede tidligt under den nye palæstinensiske opstand var der ankommet fredsvagter til området, overvejende unge fra Vesten, som ønskede at se, hvad der foregik og forsøgte at dæmpe voldsniveauet. Allan sluttede sig til denne internationale gruppe, som også var tilstede i Ramallah, hvor Arafat reelt blev indespærret af israelske tanks, og nogle nåede også frem til Jenin efter de voldsomme kampe der.

Efter få dagens ophold kom Allan til Betlehem og blev en af de 10 fredsvagter, som det lykkedes at slippe ind i Fødselskirken – med rygsække med mad til at lindre den værste sult efter en måneds indespærring med meget begrænset forråd. Vi får fortalt om samarbejdet og kontakterne med de øvrige i kirken, munkene, de palæstinensere som Israel ønskede at fange, de øvrige palæstinensere og de andre fredsvagter. En nøgtern, men spændende beretning krydret med lidt galgenhumor og ironi.

Forløbet ender efter i alt 39 dage med at nogle af palæstinenserne får asyl i Europa, andre bliver deporteret til Gaza og resten slippes fri – og fredsvagterne må en kort tur forbi israelsk politi og fængsel før udvisning og hjemsendelse.

Det store spørgsmål, som også klart optager Allan, er om det nytter af gøre den slags, om en ”tilfældig” civilist kan og bør gøre en forskel.

Det hænder tvivlen kan gribe mig . Når man må konstatere, at besættelsen og bosættelsespolitikken fortsætter ufortrødent, og man samtidigt tæller den endeløse række af personer der har deltaget i missioner fra FN-organisationer, fredsmøder, arbejdslejre, ledsagerordninger, Den internationale styrke i Hebron, studieture, voluntørophold o.s.v., kan man blive pessimist.

Men når jeg gør regnebrættet op, kommer jeg alligevel til et stort plus i fredsvagters og andres favør. Tilstedeværelse af udlændinge lægger en dæmper på voldshandlinger, sikrer uafhængig information, sikrer at konfliktløsning og palæstinensernes rettigheder fortsat er et internationalt ansvar, og sikrer at det besatte og fordrevne folk ikke føler sig helt alene i verden mod en af verdens militært stærkeste magter.

Det går selvfølgelig ikke uden sund fornuft og skepsis. Det siger sig selv, at man kan blive en genstand i interne magtspil, kan blive brugt til at sprede misinformation og må holde sig væk fra at deltage aktivt i kamphandlinger. Der kræves is i maven og et klart blik, og det er mit bestemte indtryk, at Allan havde begge dele med i bagagen.

Betlehems Borgmester Hannah Nasser takkede under opholdet i kirken Allan for hans indsats. Det vil jeg også gerne gøre.

Ole Olsen

Formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.

Palæstina Fredsvagter er et initiativ taget af hjemvendte fredsvagter fra de besatte områder i Palæstina. Efter at flere og flere fredsvagter har været af sted har der vist sig et behov for et struktureret netværk, som kan mobilisere og forberede kommende fredsvagter og som kan modtage dem ved hjemkomsten. Herudover har der vist sig behov for et kontaktnetværk i Danmark til at skabe kontakt til pressen, hjælpe med at skaffe midler til fredsvagternes rejseomkostninger, koordinere foredrag, visning af film m.v.

Palæstina Fredsvagter kan ikke påtage sig ansvaret for de personer, der vælger at tage af sted for at deltage som fredsvagter. Deltagelse foregår helt på eget ansvar, men vi kan bistå med forberedelse af fredsvagterne, så de er så godt rustede som muligt til at tage ind i krigszonerne. Lige så vigtig er en ordentlig debriefing ved hjemkomsten. Fredsvagterne placerer sig selv i en fuldstændig uvant situation og alle vender hjem med mærkbare indtryk, som kræver samtaler med andre fredsvagter eller som kræver egentlig terapeutisk behandling. Palæstina Fredsvagter har organiseret sig med en erfaren terapeut, som netop arbejder med krigstraumer.

I samarbejde med andre organisationer, som Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og Boykot Israel deltager Palæstina Fredsvagter i aktiviteter herhjemme, som kan sætte fokus på den alt for lange konflikt.

Palæstina Fredsvagter består af alle hjemvendte fredsvagter.

Kontakt info@palestinafredsvagter.dk hvis du vil vide mere om udsendelse som fredsvagt eller hvis du er interesseret i foredrag, filmfremvisning m.v.

Comments are closed.