Møde om Menneskerettighedsmarch
En international menneskerettighedsmarch i Israel og Palestina er ved at tage form. Den skal finde sted i foråret 2003 i samarbejde med israelske og palestinensiske fredsgrupper. Det er af sikkerhedsmæssige grunde besluttet, at det udelukkende er kvinder, der deltager i marchen.
Informations-og planlægningsmøde om marchen foregår Torsdag d. 14.11.2002 kl. 19.30 i Nørre Allé medborgerhus på Nørrebro i København.
Yderligere oplysninger om marchen :
Marchens formål er at markere afstand til krig som løsning på konflikter ? og at synliggøre støtte til og sympati for de fredsbestræbelser, der udfoldes fra begge parter i regionen. Marchen udtrykker tillid til, at dialog og samarbejde på græsrodsniveau har politisk effekt.
Initiativet til Human Rights March 2003 kommer fra Norge, hvor man dels holder kontakt med fredsgrupper i regionen, og dels etablerer overblik over grupper, organisationer og enkeltpersoner i Europa, USA og Canada, der ønsker at tilslutte sig marchen.
Også i Danmark arbejdes der nu på at tilslutte sig initiativet. Tanken bakkes op af organisationer som Flygtninge under Jorden, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, FN-Forbundet, Center for Konfliktløsning, Dansk-Palestinensisk Venskabsforening, Kvinder for Fred og Kvinder i Sort