Danpal.dk

I følgende kommentar bragt i dagbladet Politiken (20/1) stiller DPVs formand mens han befinder sig i Palæstina skarpt i forhold til Israels reelle fredsvilje i forbindelse med de igangværende fredsbestræbelser fra den amerikanske udenrigsminister John Kerry.

Israel ønsker ikke fred

Af Fathi El-Abed, Formand, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

ER MAN i tvivl om, at Israel igen og igen løber fra freden med palæstinenserne i særdeleshed og den arabiske verden i almindelighed, så er Israels afvisning af ‘ den arabiske fredsplan’ et klar bevis.

En plan udtænkt, initieret og offentliggjort af den saudiarabiske konge, Abdullah, for 12 år siden, og som kræver en fuld israelsk tilbagetrækning fra alle de områder, Israel besatte i 1967 til gengæld for fuld normalisering af forholdet til den arabiske verden. Fredsinitiativet kan føjes til utallige fredsplaner og initiativer, der har hvilet på ligningen land for fred.

Israel vil have begge dele: land og fred.

Her i Palæstina er ingen i tvivl om, at den største sten i vejen for en fredelig løsning på den tragiske konflikt uden tvivl er Israels bibelske drømme på den besatte Vestbred. Når Israels premierminister, Netanyahu, kun et par dage efter at den amerikanske udenrigsminister afsluttede sit seneste besøg – det 10. af slagsen på under et år, meddeler, at »… det er vores land (Vestbredden), og vi skal altid selv have lov til at bygge (bosættelser) i vores eget land…«, så tyder intet på, at freden er nært forestående. Efter årtier under besættelse og undertrykkelse og ikke mindst svigt fra såvel den arabiske verden som det internationale samfund, ønsker palæstinenserne at tage vare på sig selv i deres egen stat. Side om side med Israel.

Palæstinenserne har dog ingen illusion om, at den fred, de stræber efter, og som er i overensstemmelse med det internationale samfunds ønsker for den palæstinensiske sag, kan opnås inden for overskuelig fremtid. Israels ihærdige forsøg på at minimere det stykke land, palæstinenserne en dag skal genetablere deres egen stat på, må siges at være i vejen. I 20 år – siden fredsprocessen begyndte – har skiftende israelske regeringer været mere end opsatte på at bygge nye og udvide eksisterende israelske bosættelser på den besatte Vestbred end på at skabe fred.  Byggerier og udvidelser, der har betydet mere end en tredobling af antallet af israelske bosættere på besat palæstinensisk område. Denne unaturlige vækst har virket som en torn i øjet på palæstinenserne, der ser deres land skrumpe, for hver dag der går, og som ikke alene dræber ethvert håb i dem om en snarlig løsning på den tragiske konflikt. Hver eneste by og landsby på Vestbredden er blevet omdannet til isolerede fængsler i det store bosætterhav og med den konsekvens, at hver eneste palæstinenser på Vestbredden for længst er endt som fange i sit eget land frarøvet sin jord, frihed og med et indædt israelsk forsøg på at fravriste palæstinenseren hans værdighed.

Freden må snart indtræffe. For begge folks skyld. Det kan kun gøres med et maksimalt pres på Netanyahu. Ellers vil enhver positiv forandring i Mellemøsten være ubetydelig og i den grad mangelfuld.

Oplev besættelsen set med palæstinensiske briller…..(Læs den fulde invitation her.)

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening genoptager studieturene til Palæstina efter et par års pause. Oplev mange af Palæstinas fantastiske seværdigheder og rige kulturliv og dét under Palæstina Maraton den 11. april 2014. Turen byder også på et indblik i den politiske og humanitære situation på den besatte del af Palæstina, Vestbredden.

Turen går gennem mange af de kendte byer som f. eks. Nablus i den nordlige del, Al-Quds (Jerusalem), Betlehem, Al-Khalil (Hebron) i syd, Areha (Jeriko) og Det døde Hav i øst.

Praktiske oplysninger

Et detaljeret program er under udarbejdelse og kan rekvireres på telefon 35 35 48 68 og danpal@danpal.dk.
Der vil være mulighed for, at overnatte enten hos en palæstinensisk familie i en flygtningelejr eller på et hotel/hotellejlighed i Betlehem.

Ved tilmelding inden den 22. januar 2014 er prisen kr. 8.500,-. Herefter er prisen kr. 9.000,-. Tilmeldingsfristen er 21. februar 2014. Ved tilmelding betales et depositum inkl. afbestillingsforsikring på kr. 5.000,- på reg. nr. 4180 kontonr. 1135 9337. Prisen inkluderer fly, overnatninger, transport og et hovedmåltid pr. dag.

Der vil blive indkaldt til en informationsaften i løbet af marts 2014, hvor alle informative og praktiske spørgsmål vil blive afklaret.

Datoer for turen: Planlagt afrejse er den 4.-5. april 2014. Hjemrejsen er planlagt til den 12.-13. april 2014.
Yderligere oplysninger på telefon 35 35 48 68 og danpal@danpal.dk.

Kommenteret atlas over Palæstina og Israel af historikeren Niels Høirup, pris 99 kr. inkl. moms. (eksl. Porto)

Udviklingen i Palæstina siden Oldtiden til nu – på KUN 48 sider.

På mindre end 100 år voksede indbyggertallet i Palæstina fra godt 700.000 til næsten 11 mio. I perioden er ca. 3,4 mio. jøder indvandret, mens godt 3 mio. FN-registrerede palæstinensiske flygtninge opholder sig i de arabiske nabolande, mange i en udsigtsløs tilværelse i flygtningelejre.

Hvordan kunne det ske, at man kunne fordrive én befolkning og erstatte den af én anden?

For første gang er nu skabt en overskuelig dokumentation, der med optegnede og kommenterede kort forklarer konflikten, der startede for langt mere end 100 år siden.

Bogen er fortrinlig som undervisningsbrug, men kan med stor fordel læses af alle, der ønsker et detaljeret historisk overblik.

Bestil bogen på 35 35 48 68 eller danpal@danpal.dk

66 år med mere mere land og færre færre palæstinensere…

Af Fathi El-Abed, Formand – Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Den etniske udrensning af palæstinenserne fra Det Historiske Palæstina (nuværende Israel, det besatte Gaza og den besatte Vestbredden) har siden 1947 været gennemført først af de zionistiske terrorbander og siden af efterfølgeren for disse terrorbander – nemlig den israelske hær og det officielle Israel.

De førte etniskudrensnings kampagner har udviklet sig således gennem de sidste årtier siden 1947:

Første etape: den første egentlig kampagne startede i dag – den 30. november – for 66 år siden. Det vil sige dagen efter at stormagterne – især USA – gennemtvang en afstemning i FN der endte med den yderst mærkværdige deling af Det Historiske Palæstina. Endda en deling der på ingen måde afspejlede befolkningsfordelingen mellem landets oprindelig folk og retmæssige ejere – palæstinenserne – og den store gruppe af indvandrere og flygtninge med jødisk baggrund der kom hovedsagligt fra Europa i tiden op til, under og efter Anden Verdenskrig.

Kampagnens formål var at udføre den ene massakre og angreb efter den anden på udsatte men strategiske vigtige landsbyer for at jage de forsvarsløse palæstinensere ud af deres land og hjem.

Kampagnen kulminerede i februar, marts og april 1948 og op til staten Israel blev udråbt (i modstrid med folkeretten og delingsplanen) den 15. maj.

Kampagnen varede frem til foråret 1949.

Her var over 2/3 af det palæstinensiske folk blevet jaget væk – direkte og indirekte.

Anden etape: Da staten Israel havde erobret hvad erobres kan fra det som var tiltænkt palæstinenserne ifølge delingsplanen havnede mellem 150.000-200.000 palæstinensere under det israelske militærstyre der fortsatte til få år efter den anden besættelse i 1967 da Israel erobrede resterne af Det Historiske Palæstina – Gaza og Vestbredden.

Den etniske udrensning i 1950erne, 1960erne og lidt ind i 1970erne var i form af masse udvisninger af politiske aktivister og var især massiv i slutning af 1960erne efter at PLO var blevet dannet.

Hvis ikke de blev henrettet – officielt eller uofficielt – så blev palæstinenserne udvist – før eller efter et fængselsophold – til de nærliggende arabiske lande. Ved flere tilfælde blev hele familier – kollektiv straf – udvist fordi familiens overhoved udøvede ifølge den israelske militære myndighed ”landsskadelige virksomhed”

Tredje etape: da Israel natten til den 5. juni 1967 overfaldt sine naboer og besatte de resterende 22% af Det Historiske Palæstina – nemlig Vestbredden og Gaza – kom nye enorme landområder under israelsk kontrol.

Løsningen for Israel blev det vi nu kender som BOSÆTTELSER.

Fremgangsmåden har fra starten været – og det vil sige få måneder efter besættelsen af Vestbredden og Gaza – at flere og flere palæstinensere skulle skubbes ud med henblik på at erstatte dem med flere og flere israelere.

Titusinder af palæstinensere har siden 1967 været tvunget til at flytte fra deres landområder der er blevet eksproprieret/ konfiskeret (en diplomatisk betegnelse for at stjæle palæstinensernes land og resurser). På disse stjålne områder har Israel siden flyttet over 600.000 israelske bosættere/kolonister/besættere!

En betragtelig del af de tusinder af palæstinensere havde ikke andet valg end at forlade deres elskede hjem og land for at tilslutte sig de hundredetusinder og millioner af andre palæstinensere i landflygtighed.

Fjerde etape: under dække af ”by forskønnelse”, ”by fornyelse” eller…. ”by udvidelse” har især tusinder af palæstinenserne i den besatte palæstinensiske by Al-Quds (Østjerusalem) og ikke mindst bydelene Silwan og Al-Sheikh Jarah betalt en høj pris for planerne om at bygge parker, haver eller egentlige bosættelser.

MEN den aller farligste af dem alle er den igangværende såkaldt PrawrPlan:

I juni i år godkendte Knesset (Israels parlament) PrawrPlanen der indebærer en massiv etniskudrensning ved omplacering og udsmidning af 70.000 palæstinensere i Al-Nakab (Negev) ørken fordelt på ca. 35 landsbyer.

Målet ifølge den djævelske plan er en omfattende judaisering af den sydlige del af Israel med det formål at tømme området for det palæstinensiske mindretal.

Især én beduin landsby har betalt prisen for planen: Al-Araqib der siden 2010 har været jævnet med jorden hele 62 gange!! Sidst var det for 10 dage siden efter at landsbybeboerne nåede at genopbygge 3 huse og et fælles toilet! De tre huse og fælles toilettet blev af en styrke på 42 israelske soldater og 3 bulldozere jævnet med jorden mens de fleste landsby beboere var taget med til en protest demonstration foran Knesset sammen med en større gruppe solidariske israelere og internationale aktivister.

Den 30. november var dagen hvor der har været massive protester i og uden for Det Historiske Palæstina mod Prawr Planen. Protester der vurderes til måske at være starten på en ny Intifada – den 3. Intifada.

Og den seneste israelske opfindelse på at smide palæstinenserne ud af deres forfædres land er følgende:

Femte etape: der drøftes – i al hemmelighed – blandt den nuværende israelske Netanyahu regering et forslag fra landets aldeles udiplomatiske udenrigsminister Avigdor Liebermann (partiet Israel Beituna – Israel er vort hjem) om at afsætte 3 milliarder Shekel årligt (ca. 900 millioner dollars) frem til 2020 for ”…at betale 30.000 palæstinensiske familier hvert år med 100.000 pr. familie for at flytte ud af deres hjem på Vestbredden…”.

Forslaget hviler på et israelsk skøn om at mindst 40% af palæstinenserne er efterhånden ”møre nok” til at forlade deres hjem og land til gengæld for 100.000 Shekel og som svar til ca. 4 års løn for en gennemsnit familie på den besatte Vestbredden (der har en indtægt på ca. 2000 Shekel mdl.).

Forslaget/planen passer fint ind i de israelske plannere om at have mindst 1000.000 af egne borgere som bosættere på den besatte Vestbredden inden 2020 – hvor tallet nu er ”kun” på lidt over 600.000.

Ramallah – Ma’an: Institut for internationale relationer ved Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation ( PLO) udstedte, dens månedlig rapport ” et folk under besættelse”, som overvåger israelske krænkelser mod det palæstinensiske folk og deres ejendomme.

Af rapporten fremgik det, at den israelske besættelsesmagt dræbte 4 palæstinensere, sårede 111 borger og arresterede mere end 368 palæstinensere, mens 298 blev tilbageholdt. Rapporten berettede også om, at bosætterne og den israelske hær destruerede 2041 frugtbare træer.

Højdepunkterne i rapporten:

For det første: krænkelse af retten til livet … 4 dræbte borgere og 111 sårede, herunder 11 børn og kvinder.

Rapporten talte om de palæstinensiske martyrer :

• Younis Rdaedh (30 år), efter at være blevet skudt af israelske besættelsesstyrker, nær lejren “Rama” fundet på palæstinensisk jord i byen Al-Ram / JERUSALEM.
• Mohammed Assi (28 år) fra byen Beit Laqya / Ramallah, efter at han blev myrdet af israelske besættelsesstyrker i landsbyen Bil’in.
• Mohamed Tim (76 år) på grund af en alvorlig skade efter at han blev kørt over af en bosætter nær landsbyens hotel / Qalqilya
• Ahmed Tzazaah (21 år), under sammenstød med israelske besættelsesstyrker i byen Kabatia / Jenin

Rapporten nævnte, at besættelsesstyrkerne sårede mere end 111 palæstinensere, herunder 11 børn og kvinder.  En gruppe af bosættere i den gamle bydel/Hebron slog pigen Salwa Sedr ( 5 år) og det førte til alvorlige skader. En anden bosætter kørte borgeren Hamda Abdel Fattah ( 72 år) ned og det førte også til meget alvorlige skader. Desuden overfaldt/angreb en anden gruppe af bosætter Noadjah familien i mens de plukkede oliven i landsbyen Suseya / Hebron hvilket førte til at tre familiemedlemmer blev såret. En tredje bosætter kørte Aisha  ( 12 år)over  i landsbyen Bayt Anoun/ Hebron  og hun blev efterladt såret.

Instituttet talte om besættelsesstyrkernes fortsatte undertrykkelser af de folkelige fredelige modstand arrangementer i de besatte palæstinensiske områder, der er tæt på Muren og er truet af konfiskering og besættelse eksempelvis i Maseerat, Kofur Qudum, Baliìn og Nabi Saleh og andre områder.  I disse områder var mange såret blandt civile palæstinensere og international solidaritet aktivister.

For det andet: fangerne – en konstant lidelse –  anholdelse af 368 civile palæstinenser, deriblandt 54 børn og kvinder og tilbageholdelse af 298 civile, herunder 48 børn og kvinder.

Instituttet talte om besættelsestroppernes anholdelse af mere end 54 børn og kvinder, herunder Ali Sweidan ( 14 år) fra Aazun/ Qalqilya provins, som blev overfaldet og misbrugt af bosætter og israelske soldater, hvilket førte til at han blev såret inden anholdelsen.  Ud over det, blev Aida Alsaydawi anholdt fra den gamle bydel, og det samme blev Ayoub Abu Elhawa og Mahmoud Abu Sbitan fra Sinai Bjerget,  børnene Monther Al Ruwaidi ( 13 år) og Ahmad Abu Nab ( 14 år) fra  Silwan/ Jerusalem og Montaha Alheeh nær Patriarkernes Grav i Hebron.

Instituttet talte også om den forværrende helbredstilstand som mange fanger lider af grundet lægefejl i besættelsesmagtens fængsler.  Fangen Thaer Halahela blev overført til hospitalet efter at have fået hepatitis/ leverbetændelse og fangeren Yusri El masri blev overført til hospitalet  efter udbredelsen af kræft i skjoldbruskkirtel i kroppen.  Desuden lider de kvindelige palæstinensiske fange af dårlige sundhedsmæssige forhold.  Lina Algarbuni lider af smerter i leddene. Nawal Alsaadi lider af stress og mavesår. Dina Waked lider af for højt blodtryk og diabetes, og Lina Aatyani lider af alvorlige smerter i ryggen. Ud over det, er der ifølge Ministeriet For Fanger, over 30 palæstinensiske fanger der lider af forskellige typer af kræft og 25 kritisk syge patienter der lever med lammelser og er ambulante handicappede.

For det tredje: Bisættelsen: Judaiseringen af Jerusalem og udplyndringen af jorden.

Rapporten nævnte at bosætterne angreb  Al-Aqsa-moskeen flere gange sidste måned, under beskyttelse af besættelsestropperne, herunder kan nævnes rabbinere og ledere af religiøse ekstremister og religiøse skoler der deltog aktivt i angrebene.  Deres angreb inkluderede udførelsen af  jødiske fester og talmudiske ritualer, vanhelligelse af al- Aqsa moskeen og provokation af de palæstinensiske besøgende.

Rapporten nævnte også at den israelske kommune i Jerusalem godkendte planen om at bygge 1500 boliger i nabolaget ”Ramat Shlomo” i byen Jerusalem.

De israelske besættelsesstyrker gravede også en 200 meter lang og 5 meter dyb grøft langs apartheid muren nær Al Guds Universitet i byen Abu Dis.  Herudover godkendte ”Planlægnings-og Bygningsudvalget” planen om at bygge 58 boliger i kolonien “Pisgat Ze’ev” der ligger på palæstinensisk jord i Jerusalem.

Derudover godkendte besættelsesmagten planer om at bygge 582 nye boliger i bosættelser på Vestbredden, fordelt på: 160 boliger i kolonien “Yakir” bygget på palæstinensisk jord i byen Qalqilya og 296 boliger i kolonien “Bethel” bygget på palæstinensisk jord i provinsen Ramallah og Al Bireh. 31 boliger i kolonien, “Almog” bygget på palæstinensisk jord i Jericho og Jordan-dalen og 95 boliger i kolonien “Shiloh” bygget på palæstinensisk jord i Nablus.

For det fjerde : nedrivning af huse og angreb på (private) ejendomme.

Rapporten pegede på, at besættelsesstyrkerne tvang borgeren Osama Rugby til at nedrive  sit hus, for at undgå at betale en bøde.  Israelske besættelsesstyrker nedrev en beboelsesejendom , der bestod af 4 etager og en anden bygning bestående af 3, som Ayman Qersh ejede i Beit Haninas . De israelske besættelsesstyrker nedrev også borgeren Ashraf Abu Sneinehs hus (2 etager) i byen Abu Dis og Mousa Shkirat hus  i Scopus bjerg / provins Jerusalem.   Besættelsen konfiskeret også to telte og nedrev to værelser i et hus og et hegn og stalde for husdyr ejet af  Nasser Bani Odeh og  Attia Bayn Monia i Khirbet al taweel / Nablus

Rapporten nævnte , at besættelsen myndigheder leverede meddelelser om

• nedrivning af 5 vandbeholdere der tilhører borgerne i ”Arab Kaabana” i landsbyen Ouja / Jericho,
• nedrivning af telte der bruges til bolig, en stald til husdyr, to brønde som Salama Makhamera fra Yatta landsby ejer
• nedrivning af to huse ejet af Aadan Qadum i Senatet byen
• nedrivning af tre huse ejet Slayman familien i Tekoa landsbyen
• nedrivning af tre huse i Deir Samet landsbyen
• at stoppe med at arbejdet i Moskeen i Alderaat landsbyen
• at stoppe arbejdet på at bygge et hus i landsbyen falskhed / Hebron
• nedrivning af  huset af Ayman al-Mahdawi i forstaden Shweikeh / Tulkarm
• nedrivning af tolv vandbeholdere
• at forlade syv boligtelte i Khirbet Abzik / Tuba
• nedrivning af fire huse ejet af familierne Siyam, Ghayth og Awida
• nedrivning af fem huse  i Ain Amygdala i Silwan kvarter

Den israelske højesteret udstedte også en beslutning om at nedrive en beboelsesejendom, der består af to etager ejet af familierne Hamouda og Siyam i Bir ​​Ayyub i Silwan /  Jerusalem. Desuden leverede de en meddelelse om at stoppe arbejdet i en park på grund af manglende tilladelse i landsbyen Barta’a / Jenin.

Rapporten nævnte også at besættelsesstyrkerne besatte Atef og Nahed Abu bakers hustage i byen Yaabed/Jenin for at gøre dem til militære observationspunkter.

For det femte : truslen om ejendomme, oprykning, afbrænding og ødelæggelse af 2041 frugtbare træer og angreb på ejerne.

Rapporten talte om bosætterne og besættelsesstyrkernes sigtelse på palæstinensiske borgere og deres landbrugsejendomme under oliven sæsonen.  Bosætterne  angreb palæstinensere og deres ejendomme og forhindrede dem i at have adgang til jord. Derudover blev palæstinensernes afgrøder stjålet og bosætterne pumpede spildevand ud på en del områder af den besatte Vestbred.

Rapporten nævnte ydermere at bosætterne og med beskyttelse af besættelsestropperne oprykkede, brændte og destruerede mere end 1074 frugtbare træer. De oprykkede 45 oliventræer i byen Yatta / Hebron og 120 oliventræer nær landsbyen Deir Sharaf.  I landsbyen Barqa blev 4 træer brændt ned og 400 oliventræer blev destrueret i landsbyerne Jalud og Qaryu. 30 træer blev fældet i landsbyen Hawara. 620 oliventræer blev oprykket i landsbyen Aanbus / Nablus.  Bosætterne oprykkede 70 oliventræer nær landsbyen Jit. Mens en anden gruppe fældede  70 træer i landsbyen Kafr Laqif og (300) oliventræer i landsbyen Azzun / Qalqilya. Der var også en anden gruppe der brændte 50 oliventræer i byen Turmus’ayya og ødelagde 12 oliventræer i landsbyen Ras Karkar / Ramallah og Al-Bireh. 170  frugttræer i byen Grønne / Bethlehem blev også skadet , og 50 oliventræer blev ødelagt  i Rihiya landsbyen / provins Tubas.

For det sjette : mediernes forfølgelse og anholdelse af journalister

Rapporten nævnte at den israelske besættelsesstyrke anholdte og overgreb sig på flere journalister, heraf fotojournalisten Samer Hamad der blev tilbageholdt og efterfølgende hindret i at tage billeder af bosætter i Barak Slayman i Betlehem. Journalisten Amjad Shuman blev ramt af en gummikugle og journalisten Aysar Barghouthi blev skadet under deres dækning af besættelsesstyrkernes angreb på landsbyerne Bilien og Kafr neema.  Fotojournalisten Mohamed Yassin blev skadet under dækningen af ​​fredelige protester i landsbyen Bilin / Ramallah og Al Bireh.  Besættelsesstyrkerne påbudte journalisten Sahib Salheb i at komme nær al-Aqsa moskeen i 15 dage. Han skulle ydermere betale en bøde og hans kamera blev konfiskeret i Jerusalem.  Israelske besættelsesstyrker anholdte også Al-Aqsa TVs reporter under dækningen af den ugentlige fredelige march i  Kafr Qudum i Nablus.

Kilde: http://www.maannews.net/arb/ViewDetails.aspx?ID=644490

Oversat af Nabila Taha

Af Fouad Kebaier

Den britiske avis The Guardian kunne den ottende oktober 2013 berette, at Israels kontrol af Vestbredden koster den palæstinensiske økonomi 3.4 milliarder dollar om året (Verdensbanken 2013). Det beløb svarer til ca. 35 % af den palæstinensiske GDP, ifølge samme rapport fra Verdensbanken.

Rapporten konkluderer desuden, at restriktioner på Palæstinensernes bevægelsesfrihed, specielt i det såkaldte område C (Area C), der udgør de 61 % af Vestbredden som er under fuld israelsk kontrol, er en af årsagerne til den skrantende palæstinensiske økonomi.

”Hvis potentialet af den `besatte jord´ blev frigivet, og Palæstinenserne fik mulighed for at udnytte områdets ressourcer, ville det åbne op for helt nye økonomiske aktiviteter, som kunne fører til en stabil vækst over en længere periode”, udtaler Mariam Sherman fra Verdensbanken.

Vestbredden er i dag overordnet set opdelt i tre områder, område A, B og C. De fleste Palæstinensere på Vestbredden bor i område A, som er under fuld palæstinensisk kontrol. Område B er under delt israelsk og palæstinensisk kontrol. I det før nævnte område C bor ca. 180.000 Palæstinensere, svarende til 6,6 % af befolkningen, under israelsk kontrol.

Landbrugssektoren er et af de områder, som kunne få et ordentligt boost, hvis restriktioner på adgang til jord og vandforsyninger ville blive løsnet. Der ligger store landbrugsområder i område C, omkring 80.620 hektar, som rummer et stort økonomisk potentiale for Palæstinenserne. Desuden udgør israelske bosættelser i område C ca. 40.000 hektar (187.000 dunams).

Adgang til det Dødehav ville åbne op for muligheder inden for mineral udvinding og turisme. Verdensbanken vurderer, at den palæstinensiske økonomi kunne tjene 918 millioner dollar fra mineraler i Dødehavsområdet. Den palæstinensiske turismebranche vurderes til at kunne omsætte for 126 millioner dollar om året, hvis den fik samme muligheder som Israel og Jordan, for at bygge hotelområder ved det Dødehav. Andre brancher som kunne opleve stor fremgang, hvis restriktionerne blev ophævet er bl.a. byggebranchen, stenbrud og telekommunikation.

Sherman udtaler desuden, at øget adgang til område C ville løse en stor del af den palæstinensiske økonomis vanskeligheder. Ifølge Sherman findes der ingen alternativer til udnyttelsen af område C’s potentiale, for at sætte gang i den haltende palæstinensiske økonomi. Ophævelsen af de mange restriktioner kunne reformere økonomien og føre til en holdbar vækst på Vestbredden over længere tid.

The Guardian d. 8.10.2013

http://www.theguardian.com/world/2013/oct/08/palestinian-territories-israel-control-hurting-economy

De seneste måneder har budt på yderligere restriktioner af de palæstinensiske fiskers vilkår i Gaza. I løbet af september i år er tre fiskere blevet såret og fire andre arresteret i to separate sager. Denne gang er det den egyptiske flåde som står bag. De sårede og anholdte mænd bor i den sydlige del af Gazastriben, i byen Rafah, som støder op til den egyptiske grænse, rapporterer The Real News onsdag den 25. september.

I Middelhavet ved Rafah-kysten, i den sydlige del af Gaza, adskiller pigtråd de egyptiske territoriers vande fra de palæstinensiske maritime grænser. Ifølge det Palæstinensisk Fiskeri Syndikat har Gazas fiskere de sidste par år forsøgt at fiske nær netop denne martitime grænse for at undgå at israelske flådefartøjer åbner ild mod deres både inden for de tilladte 11 km fiskeri-område som har været under streng israelsk flådeblokade de sidste syv år.

Den egyptiske militærdomstol har idømt fem af de indblandede fiskere fra Gaza et års fængsel og en bøde på 500 egyptiske pund for at træde ind i landets territorialfarvand. Faren til de to varetægtsfængslede fiskere har bedt de egyptiske autoriteter om at løslade hans sønner fordi de blot fiskede for at tjene til livets brød.

– jeg har bedt de egyptiske myndigheder om at løslade mine sønner og tre andre fiskere. Vi er fattige, og vi fisker kun for at kunne tjene til livets brød. Anklagerne mod de varetægtsfængslede fiskere var, at de forsøgte at betræde egyptiske vande. Jeg er selv blevet anholdt af den israelske flåde for nogle år siden. Før forsvarede den egyptiske flåde os fra israelske angreb. Så for at være ærlig, forventede vi ikke et angreb fra vores egyptiske brødre, siger faren til de to fiskere.

Ifølge bestyreren af Gazas Fisker Syndikat er disse nylige hændelser de første rapporterede siden den egyptiske administration af Gaza sluttede i 1967. Også inden den egyptiske præsident Mohamed Mursi måtte gå af præsidentposten d. 3 juli 2013 havde fiskerne i Gaza tilladelse til at sejle ind i egyptiske vande under flådens overvågning.  Bestyreren beklager, at der ikke har været en officiel advarsel fra egypternes side om at fiskerne i Gaza ikke længere må fiske i egyptiske vande.

Forholdet mellem Egypten og Hamas, som har været ved magten i Gaza siden 2007, er blevet betydeligt dårligere siden millitæret fik tidligere præsident Mohamed Mursi afsat i sommers som følge af egyptiske massemanifestationer som krævede præsidentens afgang. Urolighederne i Egypten har i høj grad påvirket livet i Gaza. Over 80% af tunnellerne, som underjordisk forbinder de to lande, er blevet ødelagt efter militærstyrets overtagelse i Egypten. Tunnellerne sørgede for størstedelen af basale livsfornødenheder i Gaza.

Siden har militærstyret i Egypten flere gange anklaget Hamas, som havde tæt tilknytning til Det Muslimske Broderskab, for indblanding i interne affærer og for at støtte Broderskabet. Hamas har hver gang nægtet at der skulle være hold i anklagen. De seneste hændelser ved Rafah grænsen udtrykker, ifølge eksperter, den stigende spænding mellem Hamas-styret i Gaza og militærstyret i Cairo.

Ifølge Oslo-aftalen fra 1993 må palæstinensiske fiskere fra Gaza fiske op til 20 nautiske mil fra kysten (37 km). Men denne distance er blevet reduceret 3 gange over de sidste 20 år til kun at strække sig til 6 nautiske mil (ca. 11 km).

Fiskerne siger, til The Real News, at deres fiskerbåde regelmæssigt er blevet beskudt af den israelske flåde, nogle gange selv på tilladt fiskeri-område. Men der har ikke været forhenværende hændelser hvor egypterne har åbnet ild. Derfor har fiskerne fra Gaza tidligere kunne bringe deres fangst fra Egypten via tunneller eller vandet ind i Gaza.

Den israelske blokade forbyder ca. 4000 fiskere i Gaza både at fiske frit på Gazas 40 km lange kyst og at nå ud til fiskerige områder ud over den påtvungne 6 mil grænse. Fiskerne siger, at det er denne miserable situation som tvinger dem ud på egyptiske vande.

Resume af Maissa Darraji.

Se reportagen på The Real News: http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&Itemid=74&jumival=10789

 København den 25. februar 2013

En palæstinensisk fange døde under tortur lørdag – en 3. Intifada i gang

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening tager kraftig afstand fra Israels tortur af Arafat Jaradat og som førte til hans død under fængslingen.

Arafat Jaradat døde lørdag efter et par dage i det berygtet israelske detentionscenter Al-Jalama. Eller som palæstinenserne kalder stedet for ”slagterhuset Al-Jalama”.

Israel var hurtigt ude med en erklæring om at Jaradat døde som følge af et hjertestop!

Obduktionen – foretaget af israelske og palæstinensiske læger søndag konstaterer uden nogen form for tvivl om at Jaradats krop bærer tydelige tegn på skader og voldsomme brud på knogler og muskler forskellige steder på kroppen.

Palæstinenserne – og visse israelske medier – forsikrer om at drabet på Jaradat bliver højt sandsynligt den krudttønde der vil starte en palæstinensisk tredje Intifada (modstand mod besættelsen).

De massive demonstrationer der igen i dag er planlagt over hele Palæstina er et klart udtryk for den vrede palæstinenserne føler som følge af Israels undertrykkende og koloniserings politik i de besatte palæstinensiske områder.

Israel vælger dermed endnu en gang at bringe situationen på kogepunktet efter flere års bosættelses og undertrykkende politik.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening opfordrer den danske regering til at tage afstand fra Israels metoder over for de tusinder af palæstinensiske fanger i de israelske fængsler og som nu har ført til en fanges død.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening håber at den danske regering – evt. sammen med resten af EU – i den forbindelse vil afkræve et klart svar fra Israel på de utallige brud på den 4. Geneve konvention i de besatte områder.

Danmark og EU har en stor interesse i at situationen i Palæstina ikke skal eksplodere i en i forvejen urolig Mellemøsten.

Formand Fathi El-Abed kan kontaktes på 40 61 38 96

København d. 13 november 2012

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening tager kraftigt afstand fra Israels aggressive handlinger og den form for eskalering i konflikten i Mellemøsten ved at dræbe den militære leder af Hamas Ahmad Al-Jaabari tidligere i dag.

Efter flere dages krigshandlinger med mange palæstinensiske ofre så gik palæstinenserne i går med til en våbenhvile efter flere dages ihærdig egyptisk mægling.

En våbenhvile som Israel endnu gang vælger at bryde og bringer dermed flere især palæstinensiske liv i fare da ingen kan forestille sig den form for krigshandling som nu vil finde sted i Gaza.

Gaza har været under belejring i over 6 år med katastrofale følger for den palæstinensiske civilbefolkning. Alligevel har det ikke knækket palæstinensernes vilje til at være fri for besættelse og undertrykkelse.

De jævnlige israelske angreb har fået mange især i Gaza til at miste troen på at det nogen sinde kan blive fred med Israel. Det har fået tusinder af unge palæstinensere til at bære våben efter at de har set deres kære blive dræbt, lemlæstet eller fængslet.
Ingen tvivl om at Israel op til det israelske valg i januar er interesseret i at eskalere konflikten. På samme måde som op til det omfattende overgreb mod Gaza for nøjagtig 3 år siden.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening opfordrer den danske regering til at tage afstand fra Israels metoder og konstante overgreb på det forarmede Gaza.

Vi håber at den danske regering vil i den forbindelse stemme ja til Palæstina i FN når den palæstinensiske ledelse den 29. november ansøger om at blive en stat uden medlemskab (stat med observatørstatus).

Også Danmark har en stor interesse i at det ikke bliver ved med at palæstinenserne skal fortsat være et folk under besættelse. Men at tiden er kommet for at Palæstinas grænser fra 1967 skal anerkendes af verdenssamfundet og dermed sikres mod Israels fortsat tyveri og overgreb.

Formand Fathi El-Abed kan kontaktes på 40 61 38 96