Pressemeddelelse

 København den 25. februar 2013

En palæstinensisk fange døde under tortur lørdag – en 3. Intifada i gang

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening tager kraftig afstand fra Israels tortur af Arafat Jaradat og som førte til hans død under fængslingen.

Arafat Jaradat døde lørdag efter et par dage i det berygtet israelske detentionscenter Al-Jalama. Eller som palæstinenserne kalder stedet for ”slagterhuset Al-Jalama”.

Israel var hurtigt ude med en erklæring om at Jaradat døde som følge af et hjertestop!

Obduktionen – foretaget af israelske og palæstinensiske læger søndag konstaterer uden nogen form for tvivl om at Jaradats krop bærer tydelige tegn på skader og voldsomme brud på knogler og muskler forskellige steder på kroppen.

Palæstinenserne – og visse israelske medier – forsikrer om at drabet på Jaradat bliver højt sandsynligt den krudttønde der vil starte en palæstinensisk tredje Intifada (modstand mod besættelsen).

De massive demonstrationer der igen i dag er planlagt over hele Palæstina er et klart udtryk for den vrede palæstinenserne føler som følge af Israels undertrykkende og koloniserings politik i de besatte palæstinensiske områder.

Israel vælger dermed endnu en gang at bringe situationen på kogepunktet efter flere års bosættelses og undertrykkende politik.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening opfordrer den danske regering til at tage afstand fra Israels metoder over for de tusinder af palæstinensiske fanger i de israelske fængsler og som nu har ført til en fanges død.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening håber at den danske regering – evt. sammen med resten af EU – i den forbindelse vil afkræve et klart svar fra Israel på de utallige brud på den 4. Geneve konvention i de besatte områder.

Danmark og EU har en stor interesse i at situationen i Palæstina ikke skal eksplodere i en i forvejen urolig Mellemøsten.

 

Formand Fathi El-Abed kan kontaktes på 40 61 38 96

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.