Systematisk massedrab på 18 civile palæstinensere

PCHR (Palestinian Center for Human Rights), PCHR

PCHR (Palestinian Center for Human Rights)

http://www.pchrgaza.org   pchr@pchrgaza.org

Ref:17/2006Dato: 8. november 2006Tid: 12:00 GMT

Under et systematisk massedrab dræbte IBS 18 civilepalæstinensere, derunder 8 børn og 6 kvinder og sårede 55 andre i Beit Hanoun

I en alvorlig optrapning af de forbrydelser de begår i de Besatte Palæstinensiske Områder (BPO) granatbeskød De Israelske Besættelsestropper (IBS) onsdag morgen et boligområde i den nordlige Gaza-stribe i byen Beit Hanoun og dræbte 18 civile palæstinensere, deriblandt 17 medlemmer af familien Al-’Athamna og sårede 55 andre. De fleste af ofrene lå og sov i deres hjem, da angrebet fandt sted. IBS affyrede mindst 10 artillerigranater mod området. Denne forbrydelse har fundet sted blot en dag efter, at IBS på ny blev udstationeret omkring byen i forlængelse af et 7-dages angreb, hvorunder IBS begik en række forbrydelser. Dermed er antallet af palæstinensere, der er blevet dræbt siden påbegyndelsen af den militære felttog mod Beit Hanoun steget til 76; de fleste af dem er civile, deriblandt 17 børn og 9 kvinder. Derudover er mindst 250 andre blevet såret. PCHR er alvorligt bekymret over denne optrapning, som kan medføre flere civile palæstinensiske ofre og ødelæggelse af deres ejendom. Den vil også forøge spændingen i regionen, især på baggrund af den internationale tavshed i forbindelse med sådanne forbrydelser og USA’s ubegrænsede støtte til den israelske regering og den besættelsesstyrker.

Ifølge undersøgelser foretaget af PCHR affyrede IBS omkring kl. 05:15 om morgenen onsdag 8. november 2006 på grænsen mellem Gaza-striben og Israel, øst og nord for Beit Hanoun, mindst 10 artillerigranater mod et beboelsesområde i den nordøstlige del af byen. En del af disse granater ramte to bygninger med lejligheder, der tilhørte arvingerne efter ‘Abdullah Al-’Athamna. Som følge heraf blev 16 medlemmer af familien dræbt og dusinvis af andre blev såret. Nogle naboer, for størstedelens vedkommende slægtninge fra familien kom løbende til at komme familien til undsætning. Omgående affyrede IBS en række raketter mod området. Resultatet blev, at endnu et medlem af Al-’Athamna-familien og en anden civil blev dræbt. Desuden blev mindst 10 civile palæstinensere, hvoraf flertallet var medlemmer af Al-’Athamna-familien, såret. Navnene på dem, der blev dræbt under dette angreb er:

1. Fatema Ahmed Al-’Athamna – 70 år2. Sanaa’ Ahmad Al-’Athamna – 30 år3. Ne’ma Ahmed Al-’Athamna – 55 år4. Mas’oud ‘Abdullah Al-’Athamna – 55 år5. Sabah Mohammed Al-’Athamna – 45 år6. Sameer Mas’oud Al-’Athamna – 23 år7. Fatema Mas’oud Al-’Athamna – 16 år8. ‘Arafat Sa’ad Al-’Athamna – 17 år9. Mahdi Sa’ad Al-’Athamna – 13 år10. Mohammed Sa’ad Al-’Athamna – 14 år11. Sa’ad Majdi Al-’Athamna – 8 år12. Mahmoud Amjad Al-’Athamna – 12 år13. Malak Sameer Al-’Athamna – 4 år14. Maisaa’ Ramzi Al-’Athamna – 4 år15. Nihad Mohammed Al-’Athamna – 33 år16. Mohammed Ramadan Al-’Athamna – 28 å17. Manal Mohemmed Al-’Athamna – 35 år18. Saqer Mohammed ’Edwan – 45 år

PCHR udtrykker den allerstørste bekymring over denne israelske optrapning og

1. fordømmer kraftigt denne seneste forbrydelse som indgår i en række af forbrydelser begået af IBS i BPO uden hensynstagen til civile palæstinenseres liv og mener at sådanne angreb er kollektive afstraffelser og gengældelsesaktioner i modstrid med artikel 33 i den Fjerde Genevekonvention.

2. opfordrer det internationale samfund til straks at intervenere for at sætte en stopper for sådanne forbrydelser og gentager sin opfordring til De Høje Kontraherende Parter bag den Fjerde Genevekonvention om at leve op til deres forpligtelser opregnet i artikel 1 til at respektere og sikre respekten for Konventionen under alle omstændigheder; og nedfældet i Konventionens artikel 146 til at eftersøge og retsforfølge dem der er mistænkt for at have begået alvorlige overtrædelser som modregnet i Konventionens artikel 147; og i den Første Tillægsprotokol til Genevekonventionerne, og til at sikre beskyttelse af civile palæstinensere.

3. opfordrer det internationale samfund til at udruste en stærk international beskyttelsesstyrke inden for grænserne fra før 4. Juni 1967 for at sætte en stopper for forbrydelser begået af IBS mod civile palæstinensere.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer, Reportager/interviews. Bogmærk permalinket.