OCHA (Office for the koordination of Humanitarian Affairs)

Grethe Bille, OCHA

OCHA

OCHA er FN’s koordinerende organ for humanitære opgaver (Office for the koordination of Humanitarian Affairs). OCHA’s kontor i Jerusalem udsender ugentlige rapporter fra de palæstinensiske områder med faktuelle oplysninger om situationen. Det fremgår af rapporten for oktober måned, at der vedvarende ikke er nogen kommunikation mellem de israelske og de palæstinensiske myndigheder. Det medfører bl.a., at de palæstinensiske arbejdere og forretningsfolk skal ansøge de israelske myndigheder om adgang til Jerusalem og Israel i øvrigt. Kriteriet for en sådan tilladelse er, at den pågældende ansøger er over 35 år, at han/hun er gift og har børn og har en ren straffeattest.

Den manglende kommunikation mellem de israelske og de palæstinensiske myndigheder skyldes, at Israel ikke vil anerkende udfaldet af det palæstinensiske valg. I juni måned arresterede Israel 21 palæstinensiske ministre og parlamentsmedlemmer efter kidnapningen af en israelsk soldat. De 21 ministre og parlamentsmedlemmer er fortsat tilbageholdt.

I denne uge blev det bekendtgjort, at der nu er nedsat en palæstinensisk samlingsregering eller et forretningsministerium, bestående udelukkende af teknokrater og ingen politikere.

Det palæstinensiske selvstyre er således sat helt ud af kraft, og taget i betragtning, at det palæstinensiske valg i foråret foregik under observation af EU, kan det undre, at protesterne herfra er så lavmælte, at de næppe kan høres.

Refereret for DPV af Grethe Bille

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.