Vedrørende “fødselsveer”
Nora Barrows-Friedman skriver fra Deheisheh Flygtninge Lejren ved Bethelehem i det besatte Palæstina, Live from Palestine, 26. juli 2006
“Ked af at det har varet så længe.
Jeg er her stadigvæk, selv om jeg føler det som om mit hjerte synker længere og længee ned under gulvbrædderne som dagene flyver afsted og situationen i nord og syd smuldrer til støv som timerne går.
Jeg var i Ramallah de sidste to dage.
Jeg besøgte venner og overværede – bevidnede – en voldsom demonstration i går morges inde i centrum af byen, da Condolezza Rice aflagde en stærkt forkortet og ynkelig skinvisit hos Hjemmestyres præsident Mahmoud Abbas.
Palæstinensiske og udenlandske journalister fra hele Vestbedden krydsede ydmygende checkpoints, trodsede tæt trafik og sloges om at få presse identifikationspapirer – bare for at finde ud af at de amerikanske rådgivere havde droppet den vigtige spørgetid en time før den planlagte pressekonference.
Det blev bare til håndtryk og retorik for den palæstinensiske præsident og så afsted til en ny destination i denne tumultariske region for at udsprede flere løgne.
Ingen spørgsmål, ingen svar.
Dette er undertrykkernes koncept.
Condi Rice ! EKSTRA UDSALG!
Hun havde den frækhed henkastet at bemærke, at ødelæggelserne i Libanon bare var det nye Mellemøstens “fødselsveer” !
Fødselsveer!!!
Jeg tænker på over 50 palæstinensiske kvinders fødselsveer, de kvinder som er blevet stoppet ved israelske militære checkpoints, mens deres fødsel var gået i gang, håbende på at nå frem til et hospital, men forhindret i at komme igennem og tvungne til at forbløde, presse og føde deres børn lige der midt på vejen i flammende hede eller frostgrader.
Jeg tænker på de babier, som er døde ved disse checkpoints på grund af denne forbandede militære besættelse, der nu har varet i omtrent 40 år.
Jeg tænker på, da jeg fødte min egen datter.
Hvordan dette lille indfedtede nye væsen blev budt velkommen og vasket i lyset fra en strålende oktober morgen.
Jeg tænker på hvor smukt det var, hvor forbavsende – og med hvilken stolthed jeg pressede liv og kærlighed og ånde frem.
Hvor vover Condi – denne anti-woman woman – at bruge dette sarte og dyrebare billede til at beskrive den godkendte og anerkendte massakre på Libanons og Gazas børn ?!!!
Hvor vover hun og hendes afskyelige krigskolleger at byde deres rådne ødelæggelsens barn velkommen til verden til verden i tæpper vævet af de dødes hud!?
Folk her er vrede og trætte. Syge og udmattede.
Deres hjerter er knuste og deres stemmer er hæse.
Fire mennesker mere blev dræbt i Gaza i nat, deriblandt to børn.
Ifølge Condi er dette åbenbart bare endnu en “fødselsve” – følt af lasten i det US-fabrikerede F16-fly, der skubbede sin skinnende pakke ud for at kunne vugge og vælte den ud over en families hustag.
Femoghalvtres af de libanesere som her blev dræbt er børn.
Livlige, levende børn, født i smerte for år eller måneder siden af ængstelige mødre ligger nu som blodige stumper af forhenværende menneskevæsner.
Dette er “Det nye Mellemøsten”.
En af krigen sønderflænget legeplads for Vestmagterne.
Spøgelses ghettoer, som ligger skjult for verdens øjne.
Brummende, dyriske fødselslydes ekkoer mellem høje, slanke missiler, der vugger i æteren over vore hoveder.”
Nora Barrows-Friedman, 27, er Senior Producer og co-host på Flashpoints på Pacifica Radio.
Hun arbejder i Dheisheh flygtningelejren på den besatte Vestbred med et medie-trænings projekt for unge palæstinensere i Ibdaa Kulturcenter.
Hun kan kontaktes på norabf@mail.com
Oversat af Inger Lumholt fra engelsk for DPV