EU-folk medvirker til stranguleringen og forarmelsen af Gaza
Fra Palestinian Centre for Human Rights – 3 August 2006
PCHR er forfærdet over EUs overvågere ved Rafah-overgangen på grænsen mellem Gaza-striben og Egypten, som medvirker til udførelse af kollektiv afstraffelse af den civile befolkning.
Centret opfordrer disse overvågere til at respektere Gaza-stribens befolknings ret til at passere igennem Rafah-overgangen. Centret opfordrer overvågerne til øjeblikkeligt at vende tilbage til overgangen for at genåbne den for passage.
PCHR er forfærdet over EU-overvågernes stillingtagen, som falder sammen med den israelske vane med at udføre kollektiv afstraffelse af indbyggerne i Gaza-striben, ved at forhindre ind- og udrejse. Centret er bekymret for, at deres rolle kunne føre til en stigning i krænkelserne af civile palæstinenseres rettigheder, særlig deres ret til at færdes og til at rejse ind og ud af Gaza-striben. Centret opfordrer overvågerne til øjeblikkeligt at vende tibage til Rafah-overgangen og til at arbejde for genåbning af passagen for palæstinensere, som ønsker at rejse ud af Gaza-striben, og for de tusinder af beboere fra Gaza-striben, som ønsker at vende hjem. PCHR opfordrer EU til at afstå fra at blive part i nogen som helst handlinger, som er udtryk for gengældelser eller kollektiv afstraffelse mod civilbefolkningen.
Disse handlinger er alvorlige overtrædelser af International Humanitær Lov, især den Fjerde Geneve-Konvention.
Der gøres opmærksom på, at grænseaftalen mellem Det Palæstinensiske Selvstyre og Israel, indgået den 15. november 2005 ved amerikansk mellemkomst, fastslog at palæstinenserne og EU-overvågerne er ansvarlige for åbning og drift af Rafah-overgangen fra den 25. november 2005. Direkte kameraoptagelser transmitteres fra alle Rafah-overgangens lokaliteter til et kontrolrum i Karm Abu Salem-overgangen. En palæstinensisk sikkerhedsofficer og en israelsk sikkerhedsofficer overvåger kameraoptagelserne. Dengang udtrykte PCHR bekymring for, at grænseaftalen ville lede til fortsættelsen af israelsk kontrol over palæstinensernes færden ind og ud af Gaza-striben.
Den 25. november 2005 begyndte EU-overvågerne at udfylde deres opgave sammen med palæstinenserne at betjene Rafah-overgangen. Det skete uden særlige problemer. Imidlertid trak overvågerne sig tilbage fra Rafah-overgangen eller mødte ikke op flere gange efter tips fra Israel om, at der var sikkerhedsmæssige advarsler om potentielle trusler mod overvågerne. Imidlertid viste disse trusler sig at være falske, og overvågerne genoptog deres arbejde uden at blive udsat for nogen form for trusler.
PCHR’s dokumentation viser, at Rafah-overgangen har været lukket siden den 25. juni 2006 efter den militære operation, som blev udført af palæstinensiske modstandsorganisationer nær den egyptisk-israelske grænse sydøst for Rafah. Operationen resulterede i 2 israelske soldaters død, tilfangetagelsen af en tredje soldat og 2 palæstinensiske aktivisters død. Lukningen af Rafah-overgangen har resulteret i en katastrofal humanitær situation for tusinder af palæstinensere, som sidder fast på den egyptiske side af grænsen og for hundreder af rejsende, som sidder fast på den egyptiske side af Rafah-overgangen. Fem patienter, 2 kvinder og 3 børn, døde som følge af forværringen af deres helbredsmæssige tilstand, som følge af, at de ikke kunne vende tilbage til Gaza-striben, og som følge af, at man ikke kunne henvise dem til behandling udenlands.
Der gøres opmærksom på, at næsten 7.000 palæstinensiske rejsende er nødt til at blive i Egypten, inklusive 400 i afgangsterminalen på den egyptiske side af Rafah-overgangen. Fem hundrede palæstinensere vendte tilbage til Gaza-striben under ektraordinære omstændigheder, da grænsehegnet blev brudt i stykker den 14. juli 2006. Og næsten 6.000 rejsende vendte tilbage til Gaza-striben den 18. juli 2006, da Israel tillod den midlertidige åbning af Rafah-overgangen kun for tilbagerejsende.
Tusinder af palæstinensere lider på grund af lukningen af Rafah-overgangen. Næsten 15.000 palæstinensere venter på genåbningen af overgangen, heriblandt hundreder af familier, som lever i udlandet, og som er i Gaza-striben for at besøge familie, og som kan frygte at miste deres opholdstilladelser i de lande, hvor de arbejder og bor. Desuden afventer hundreder af patienter genåbningen af Rafah-overgangen for at rejse til egyptiske hospitaler på grund af lidelser og tilstande, som ikke kan behandles i Gaza-striben. .
Hundreder af studerende venter på genåbningen af Rafah-overgangen for at genoptage deres studier udenlands. Og hundreder af afgangselever fra secondary school, som ønsker at studere i udlandet, venter også på genåbningen af Rafah-overgangen.
Regeringskontorer og almindelige samfundsmæssige organisationer er ramt af lukningen, især de områder, som kræver ekstern rejse og koordination.
Tusinder af indbyggere fra Gaza-striben, som rejste til udlandet før lukningen, er tvunget til at vente på genåbningen i andre lande, særligt Egypten.
PCHR fordømmer EU-overvågernes stillingtagen vedrørende Rafah-overgangen. Centret opfordrer disse overvågere til at vende tilbage øjeblikkeligt for at udføre deres opgave ved overgangen for at lette løsningen af de humanitære problemer, som opstår på grund af lukningen af overgangen. PCHR opfordrer EU-overvågerne til at lægge pres på Israel for at tillade øjeblikkelig åbning af Rafah-overgangen. Centret opfordrer overvågerne til at holde op med at tage del i den kollektive afstraffelse af palæstinensiske civile og i omdannelsen af Gaza-striben til et stort fængsel for næsten 1,5 millioner palæstinensere.
http://electronicintifada.net/v2/article5385.shtml
Oversat fra engelsk for DPV af Dagmar Dinesen