1. maj tale på Gimle i Roskilde af Svend Erik Christensen fra Boykot Israel Kampagnen i Roskilde
Israels eksport faldt med 17,5 pct. i 1. kvartal af i år.
I Norge er salget af Israelsk vin faldet med 32 pct.
Det er snart ikke til at opdrive israelsk frugt i Roskilde.
Boykot Israel kampagnen sætter sine spor i har i byen, i resten af Danmark og hele verden. Det nytter at altså gøre noget.
Boykot Israel kampagne blev etableret på en konference for Palæstinaaktivister i Odense i begyndelsen af februar. Selve aktiviteterne løb af stablen lørdag den 13. april med mange aktiviteter rundt omkring. Nu er der lokalgrupper i over 40 byer. Aktivister står lørdag efter lørdag uden for de lokale Kvickly’er og Føtex’er. Vi har set demonstrationer. Fremtrædende kulturpersoner, fagforeningsfolk og politikere støtter op om kampagnen. Fagforbundet SID er gået meget aktiv ind i kampagnen. Vi er mange der er aktive – og vi bliver stadig flere.Der er boykotaktiviteter i mange lande. Der bl.a. fuld gang i aktiviteterne i Norge, Sverige, Holland, England og USA. Det er hvad jag fandt, ved en hurtig søgning på nettet. Her fandt jeg også en liste med 644 navne på israelere eller jøder i andre lande, der opfordre verdenssamfundet til boykot af Israel.
I sidste uge så vi en stor demonstration i Sydafrika. Her var en af hovedtalerne en minister, der selv er jøde, og som tog kraftig afstand fra Israels aktiviteter i de besatte område.
Hele verdenssamfundet retter sin vrede mod Israels barbariske fremfærd i de palæstinensiske selvstyreområder. Når jeg siger verdenssamfundet, så er der lige 3 undtagelser: Israel selv, USA – som jo er Israels hovedsponsor med en årlig støtte på 25 mia. kr. i bistandshjælp og 21. mia. Kr. i militærhjælp – og så Danmark med statsminister Anders Fogh Rasmussen, der er så fodslæbende i det det internationale samfund, at Sharon har udråbt ham, som en af hans få venner.
Vi har i de seneste uger været vidne til Israels totale foragt for verdenssamfundets protester mod besættelsen af de palæstinensiske områder. Vi har seneste se, hvordan FN bliver forhindret i at undersøge, hvad der skete i flygtningelejeren Jenin. Vi har set, hvordan Israel har forhindret humanitære organisationer i at bringe nødhjælp ind i de besatte områder.
Den danske regering erklærer, at den balancere mellem Israel og Palæstina. Balancegangen går bl.a. ud på at vi stadig tillader TERMAs eksport af reservedele til det israelsk luftvåbens F-16 kampflyene. De danske reservedele sidder nu i fly, der bomber de palæstinensiske selvstyreområder. Den danske balancegang går ud på, at ukulturminister Brian går til fodbold, medens politiet øver sig på borgerkrig uden for Parken. Balancegangen går ud på, at Regeringen, på trods af utallige opfordringer, nægtet at indføre stop for samhandel med Israel.
Når Regeringen ikke vil, så må vi, som almindelige forbrugere boykotte Israel. Lad frugten rådne på butikshylderne. Lad vinen blive til eddike. Giv ikke din kone en ring med Ramat Gan-diamanter. Lad din dykkerrejse gå uden om Dødehavet.
Her i Roskilde er der fuld gang i Boykot Israel aktiviteterne. De seneste 3 lørdage har vi stået uden for nogle af de supermarkeder, der sælger israelsk frugt. Det er Kvicly, Føtex og Irma. Vi er der også de næste 3 lørdage. Pinse lørdag skal alle aktivister på gaden. Vi vil være på Stændertorvet med taler og palæstinensisk musik. Vi vil stå uden for alle butikker, der sælger israelske varer. Om eftermiddagen, vil vi holde en komsammen på Gimle med lidt musik og foredrag. Vi vil prøve at få flest mulige lokale foreninger, fagforeninger, politiske partier og enkeltpersoner til at støtte op kampagnen. Vi vil bl.a. sætte en boykotannonce i de lokale aviser.
Vi bliver ved indtil Israel er ude af de palæstinensiske områder og palæstinenseren har fået deres egen stat.