Åbent Brev til Det Danske Fodboldlandshold

Boykot Israel kampagnen

Åbent Brev til Det Danske Fodboldlandshold

Til Det danske fodboldlandshold

Onsdag den 17. april skal I spille venskabskamp imod det israelske landshold i Parken. Det sker på et tidspunkt hvor den israelske besættelsesmagt er i gang med sin mest massive militære operation under den 35 år lange besættelse. Formålet er at knuse det palæstinensiske selvstyre og eliminere det palæstinensiske folks valgte leder Yasser Arafat.

Som I ved, er sport ikke upolitisk, især ikke når den involverer nationer og folk i krig og konflikt, som f.eks. sport under apartheid styret i Sydafrika, fodboldkampen mellem Grønland og Tibet, og senest åbningen af OL i Salt Lake City.

I den aktuelle konflikt bliver sport og kunst bevidst brugt af den israelske stat til at skaffe sig sympati i omverdenen for at dække over at Israel er en besættelsesmagt der i strid med en lang række internationale konventioner holder de palæstinensiske områder Vestbredden og Gaza besat.

Der startes nu en Boykot Israel kampagne for at medvirke til at lægge pres på Israel til de har trukket sig ud af de besatte områder. En kampagne der er inspireret af boykotkampagnen imod apartheidstyret i Sydafrika. Der er tale om en generel kampagne der omfatter forbrugsvarer, turisme, kultur.. og sport. Vi opfordrer landsholdets spillere og trænere til at overveje situationen før I går på banen i Parken onsdag d. 17.4. Vi ville være glade hvis nogle af jer – og allerhelst alle – ville melde jer som anbefalere af boykotkampagnen i lighed med en række andre danske personligheder inden for kunst og kultur, fagbevægelsen, advokater, politik, etc. Vi er klar over betydningen af kampen for den enkelte spiller i forhold til den kommende VM-turnering. Der er kræfter der internationalt arbejder for at udelukke Israel fra FIFA. Vi opfordrer jer til a bakke om om dette initiativ.

F. Boykot Israel – d. 3.4.02

Jan Mathisen, Irene Clausen

Comments are closed.