Vaklen i elite-tropperne

Søs Nissen, DPV

Vaklen i elite-tropperne

Det andet lyspunkt var da 52 resserveofficerer fra det israelske militærs mest prestigefyldte kamptropper fredag d. 25. januar offentliggjorde en fælles erklæring om nægtelse af tjeneste i de besatte områder. Erklæringen, der i dag har mere end 250 underskrivere, siger bl.a. ”Vi vil ikke fortsætte med at kæmpe på den anden side af den ”grønne linie” (dvs. udenfor Israel), sålænge formålet er at undertrykke, forvise og udsulte et helt folk…

 

Det epokegørende ved denne erklæring var antallet af højtstående officerer og at disse officerer var fra israelske de elitetropper. Tidligere har nægterne hovedsagligt været almindelig rekrutter eller reserveofficerer i langt mindre betydningsfulde enheder, og derfor er militærnægter-fænomenet heller ikke blevet alment kendt i den israelske offentlighed. Erklæringen fra de 52 officerer ændrede dette.

 

Reaktionen fra hæren var da også hurtig. 3 af officererne blev fyret mindre end en uge efter erklæringen og hæren meddelte at flere sager er undervejs. Ifølge Peretz Kidron skal man dog ikke forvente at soldaterne vil få anden straf end kortere disciplinære fængselsdomme udover evt. fyresedler, social isolation mv. Hæren ønsker tydeligvis at undgå retsager ved en militær-domstol, da en formel retsag vil give den anklagede rig mulighed for at diskutere lovligheden af de ordrer, som soldaterne bliver sat til at udføre. Det kan føre til diskussioner af reglerne i den 4 Geneve-konvention og den slags ønsker man for alt i verden at undgå.

Søs Nissen, DPV´s Nyhedsbrev 2002. Kilder : Middle East International nr. 667 og 668

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Mediekritik. Bogmærk permalinket.