Tortur og gidseltagning i Israel
af Maria Bergsøe
Bragt i AKTUELT 20. juli 1998
Efterhånden er det vel almindelig kendt, at Israel som det eneste land i verden, har legitimeret tortur under forhør. Ganske vist udøves tortur i mange lande, men ikke som noget tilladt ifølge lov.Det er nok mindre kendt, at den israelske Højesteret i november 1997 legaliserede gidseltagning. Gidseltagning, som skal føre til byttehandel med levende mennesker.
Israel betegnes som en demokratisk, vestligt orienteret stat – en bastion i det barbariske Mellemøsten, så det kræver unægteligt en forklaring, at den israelske Højesteret lovliggør tortur og gidseltagning.
Forklaringen findes i Amnesty Internationals rapporter gennem flere år. Men Højesterets godkendelse, der omfatter 10 af 21 libanesiske gidsler tilbageholdt af den israelske regering, blev først offentliggjort i marts 1998, angiveligt efter en lang kamp med israelske advokater, hvis oprindelige klage er fremsat allerede i 1994.
Den israelske regering har erkendt, at de tilbageholdte ikke udgør nogen trussel for statens sikkerhed, og at tilbageholdelsen ikke har grundlag i international lov, men Højesteret har ikke desto mindre godkendt at de 10 libanesere holdes som gidsler for at sikre udleveringen af israelske soldater, som er meldt savnet under kampe i Libanon. Amnesty International fordømmer denne legitimering af gidseltagning. Det drejer sig om levende mennesker, ikke om genstande beregnet til byttehandel.
Mindst 21 libanesere holdes som gidsler i Israel. Nogle af dem har Været tilbageholdt i 11 år uden at komme for retten – efter udløbet af deres »administrative tilbageholdelse«, som automatisk fornyes. To af de tilbageholdte er nægtet adgang til det internationale Røde Kors.
I det berygtede Khiam fængsel- og torturcenter i det sydlige Iibanon, som Israel har besat, befinder sig 150 andre,libanesere, fængslede uden dom. Også de holdes som »bytteobjekter«, nogle op til 12 år. Siden september 1997 er de blevet forment adgang til Røde Kors, og familiebesøg er blevet dem nægtet. Khiam fængslet ledes officielt af South Lebanese Army, en hær af lejesoldater udrustet og betalt af Israel, som bevisligt har the upper hand i Khiam. Amnesty International har gennem lang tid udtrykt sin foruroligelse til de israelske myndigheder over den måde disse tilbageholdte. bliver behandlet. Nogle har været holdt i dette fængsel uden anklage, uden retsstilling siden 1986.
Når væbnede grupper tager gidsler, bliver det fordømt af det internationale samfund. Men den israelske Højesteret har nu, af hensyn til »statens sikkerhed«, godkendt at uskyldige mennesker, som har ret til sikkerhed, kan udsættes for vilkårlig frihedsberøvelse med det formål at blive udvekslet med andre mennesker, som var de livløse genstande.
»Godkendelsen er uacceptabel« udtaler Amnesty International. Nogle af gidslerne omfatter tilfangetagne som blot var 16 år, da de blev bortført fra deres landsbyer. De har nu tilbragt 11 år i fængsel, ofte i hemmelighed og ofte isoleret.
»De kidnappede os fra vores landsbyer, fra vores hjem med et stykke brød i hånden – ikke med våben efter en kamp«, skriver et af gidslerne til en Amnesty International gruppe.
I marts 1996 rejste Ghassan al-Diranis mor fra Libanon til fængselshospitalet, hvor hendes søn var indlagt – fysisk og psykisk syg. Efter to dages bønfalden blev det hende forbudt at besøge ham. »Jeg græd, og det gjorde Røde Kors ledsageren også,« skrev hun.
Grusomme brud på menneskerettigheder sker overalt i verden, og det er tilsyneladende meget svært at forhindre at det sker, men over for staten Israel er der en mulighed. Mellemfolkeligt Samvirke’s repræsentskab udtalte ved repræsentantskabsmødet d. 5 april 1998, at den danske regering bør medvirke til, at EU suspenderer associeringsaftalen med Israel, indtil den israelske regering ophører med de handlinger, der strider mod folkeretten og den 4. Genevekonvention.