Retten til en stat
interview med
Haidar Abdul-Shafi
Et interview med Haidar Abdul-Shafi i dagbladet Al-Hayyat Al-Jadeeda i anledning af udråbelsen af en palæstinensisk stat. Oversat fra The Jerusalem Times den 11. august 2000 af Maria Bergsøe
Den tidligere chefforhandler i Madrid Haidar Abdul-Shafi er læge og formand for Røde Halvmåne i Gaza. Han blev, med det højeste stemmetal, valgt som medlem af PLC, det demokratisk valgte plæstinensiske lovgivende råd, men trådte ud i protest, fordi rådets rapport, der for nogle år siden afslørede korruption blandt medlemmer og højt placerede palæstinensere, aldrig blev taget til efterretning af selvstyre-regeringen.Hvordan ser De på udråbelsen af en palæstinensisk stat?
Ærlig talt, jeg kan ikke se betydningen af en sådan deklaration. Det palæstinensiske folk har ikke brug for sådan noget. På den anden side opretholder Israel kontrollen over et hvilket som helst område de ønsker, takket være deres militære overlegenhed. Udråbelsen af en “stat” kunne føre til at vi føler vi har oprettet noget, men sandheden er at det har vi ovehovedet ikke.Det vigtigste er ikke deklarationen, det vigtigste er at sørge for befolkningens retsgyldige, sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske behov, som vil kunne opnås, ikke ved en deklaration, men ved at give det palæstinensiske folks oprejsning.
Hvorledes vil PNA opnå suverænitet over de områder, der blev besat i 1967?
Jeg stiller mig selv det samme spørgsmål! Israel truer allerede med at ville beslaglægge jord på Vestbredden. Ændringer kan ske, men kendsgerninegen er, at Israel fortsætter med at herske over trefjerdedel af vort land. Virkelig modstand opnås ikke med deklarationer og tom snak, det gælder om at organisere de kræfter, som styrker folkets ret.
Nogle embedsfolk har udtrykt bekymring over, at deklarationen af en stat betyder opgiven af de vitale problemer såsom flygtningene, Jerusalem og andre af de vedvarende slut-status problmer?
Det er netop dèt, vi frygter. Flygtningeproblemet og Jerusalem må ikke forsømmes eller udsættes.
Tror De, som tidligere chefforhandler, at vi kan få mere ud af forhandlingerne?
Nej, Israel kontrollerer forhandlingerne, på grund af deres militære overlegenhed, og de krænker selve grundlaget for fredsprocessen, som hviler på resolution 242 (fuld tilbagetrækning fra erobret område.red.). Intet menneske med fornuften i behold vil kalde dette en forhandlings-proces. De brændende emner som Jerusalem, flygtningene og grænserne er fuldstændig kontrolleret af israelerne og Israel giver sig ikke en tomme.
Hvordan tror De Israel vil gennemføre truslen om at tage de palæstinensiske områder tilbage, dersom en stat bliver udråbt?
Jeg tager de trusler meget alvorligt, eftersom Israel fuldtud er i stand til at gøre alvor af dem..
Hvordan kan PNA modsætte sig sådanne trusler?
PNA burde tage sig mere af folkets basale rettigheder. Men at tale om en ny Intifada er vanvittigt. Vi har ret til at vælge en udvej i den væbnede modstand, men den skal organiseres og planlægges omhyggeligt for at opnå resultater.
Vil en væbnet opstand være til gavn for den palæstinensiske sag?
Kun hvis den giver resultater! PLO ydede væbnet modstand i årevis, men hvis man ser tilbage opdager man, at der var flere tab end fremskridt. At vende tilbage til væbnet modstand lige nu ville være selvmord og ville givetvis lede til yderligere desperation og frustration.
Men erfaringen fra det sydlige Libanon, hvor Israel blev tvunget til tilbagtog, var succesfuldt?
Jeg synes det var prisværdigt dèt der skete i Libanon, men omstændighederne var anderledes.Den israelske besættelse af Libanon omfattede blot en stibe land langs grænsen og påvirkede ikke den libanesiske stat som helhed. Hvis vi forberedte en væbnet modstand mage til den i Libanon ville jeg ikke være imod det, fordi vi har ret til at forsvare os og anvende et hvilket som helst middel indbefattet væbnet modstand.
Tror De at PNA har truffet de nødvendige forberdelser til udråbelsen af en palæstinensisk stat?
Udfra en realistisk betragtning må svaret blive nej. PNA er ikke parat til at udøve nogen form for myndighed, hverken ved det døde Hav eller i Hebron.
PNA har henvendt sig til de arabiske lande med hvilke der er fælles grænser om at åbne disse grænser, når staten bliver udråbt. Er det muligt når Israel stadig kontrollere områderne?
Hvad kan Egypten gøre? Israel kontrollere grænserne og hverken Eypten eller Jordan kan tvinge dem til nogetsomhelst.
På mødet i det centrale råd blev det nævnt at d. 15 november kunne være datoen for udråbelsen af en stat. Hvorfor?
Vi har hørt fra PNA, at der er nogle europæiske lande som har i sinde at anerkende en palæstinensisk stat. En sådan anerkendelse kan være en formel gestus eller en ærlig politisk handling. I så tilfælde bør anerkendelsen følges op med udøvelsen af et pres på Israel om at anerkende det palæstinensiske folks ret. Jeg ved at mange europæiske lande ønsker at anerkende en palæstinensisk stat, men at de ikke ønsker at udøve nogen form for pres overfor Israel.