Et selvstyre i kort snor

Af Grethe Bille

Læserbrev bragt i Berlingske Tidende den 7. december 2010

I en artikel med overskriften “Hamas åbner for fredsaftale med Israel” bragt i Berlingske Tidende den 2. December, kan man i den medfølgende faktaboks læse,  at Hamas vandt det palæstinensiske valg i 2006, men året efter brød en koalitionsregering med Fatah sammen, og Hamas overtog kontrollen med Gaza-striben efter en voldelig konfrontation. Det hører med til historien, at sammenbruddet blev hjulpet godt på vej af den kendsgerning, at Hamas’ demokratisk vundne valgsejr aldrig blev anerkendt af Israel og det internationale samfund, og at sammenbruddet dermed var helt forudsigeligt. Et internt opgør blandt palæstinenserne – for ikke at tale om borgerkrigslignende tilstande – er et ønskescenario for dem, der dybest set ikke ønsker en fremtid for et palæstinensisk selvstyre. Og har været med til at forsinke fredsbestræbelserne i betragtelig grad.

Dette indlæg blev udgivet i DPV mener, Læserbreve og tagget . Bogmærk permalinket.