Israels angreb på nødhjælpskonvoj og drab på aktivister er helt utilstedeligt

DPV, DPV

 

Israels angreb på nødhjælpskonvoj og drab på aktivister er helt utilstedeligt

– men problemet er stadig den ulovlige blokade af Gaza!

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening tager på det skarpeste afstand fra Israels dødelige angreb på de nødhjælpskonvojer, som netop har forsøgt at komme den nødlidende befolkning i Gaza til hjælp.

Israels har nu i snart tre år blokeret Gaza, og Verdenssamfundet har – selv om blokaden er i strid med international ret – undladt at hjælpe palæstinenserne i Gaza med at få den ophævet.

Det er derfor både forståeligt og sympatisk, at almindelige borgere forsøger at hjælpe Gazas befolkning med humanitære forsyninger – og helt utilstedeligt, at Israels regering har været parat til at dræbe og såre, for at forhindre konvojen i at nå Gaza.

Venskabsforeningen forventer, at regeringer verden over reagerer med skarp kritik af de israelske angreb og drab. Vigtigere er det imidlertid, hvis Israel nu endeligt bliver presset til at ophæve blokaden.

Venskabsforeningen deler EU´s holdning om, at blokaden er en hindring for fred og at den straks skal ophæves betingelsesløst.

Der forventes i dag en række protestaktioner mod de israelske angreb. I Danmark forventes vrede borgere at protestere ved den israelske ambassade. Dansk Palæstinensisk Venskabsforening bakker op om fredelige protester mod de israelske angreb og drab og mod Israels blokade af Gaza.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.